Nyt klimastudie er sygt deprimerende - men det er ikke det værste ved det
Det værste er, at vi slet ikke har fattet alvoren.
Klima drivhusgasser Grønland arktis is Indlandsisen

Klimaforskere har i mange år advaret om, at menneskers udledning af drivhusgasser fører til klimaforandringer. (Illustration: Jon Kudelka)

Grønlands indlandsis smelter. Hurtigere, end vi troede. Faktisk smelter Indlandsisen lige nu mere end på noget andet tidspunkt i løbet af de seneste 350 år. Muligvis mere end på noget tidspunkt de sidste 8.000 år.

Sådan lyder konklusionen i et omfattende studie, som netop er udgivet som tophistorien i det meget anerkendte tidsskrift Nature. Et »massivt« og »utroligt vigtigt« videnskabeligt arbejde, lyder det fra forskere, der ikke har deltaget i arbejdet.

Men er det overraskende? Ikke rigtig. Vi ved godt, at Jordens iskapper smelter. Vi ved godt, at de globale temperaturer stiger alarmerende hurtigt. Og vi ved godt, at det i høj grad er menneskets skyld og dermed vores ansvar at sætte en stopper for det. Vi gør det bare ikke.

Og forskerne er frustrerede.

»Vi tager ikke rigtig det her alvorligt lige nu. Klimaet bliver ved med at advare os om, hvor skidt det står til, alt imens spørgsmålet om, hvorvidt vi har tænkt os at reagere på advarslen, forbliver ubesvaret. Nogle dele af vores nye forskning er overraskende - eksempelvis hvor hurtigt isen reagerer på temperaturstigninger – men overordnet set føjer vi bare til en meget stor bunke af eksisterende viden,« siger hovedforfatteren på det nye studie, klimaforsker Luke Trusel fra Rowan University, til Videnskab.dk.

CO2-udledningerne stiger - når de burde falde

76 forskere fra Global Carbon Budget 2018 har netop udgivet deres nyeste data (her og her), som viser, at 2018 slutter med den største vækst i de globale CO2-udledninger i 7 år.

Den seneste rapport fra FN's klimapanel, IPCC, fastslog ellers, at de globale CO2-udledninger skal være halveret i 2030, hvis der stadig skal være en rimelig chance for at bremse opvarmningen til 1,5 grader.

Det indebærer, at udledningerne fra nu burde reduceres med fem procent eller mere hvert år - i stedet stiger udledningerne pt. omkring 2,7 procent.

Du kan læse mere om den nye CO2-rapport i artiklen her.

Indlandsisen er blevet mere følsom

I det nye studie har forskerne undersøgt iskerner fra Central- og Vestgrønland fra såkaldte ’guldlokzoner’. Det er områder, hvor det er varmt nok til, at sneen smelter om sommeren, men ikke så varmt, at den løber helt væk.

Det betyder, at sneen fryser til igen om vinteren, og denne ’genfrysning’ giver sig til udtryk som nogle tydelige horisontale bånd i iskernerne, som kan give forskerne et indtryk af mange års klimahistorie. Tykkelsen på hvert bånd kan afsløre, hvor meget afsmeltning der har været år for år.

Sammenholdt med satellitdata og klimamodeller kan forskergruppen ud fra deres data analysere sig frem til, at afsmeltningen af isen er accelereret.

Indlandsisen er med andre ord mere følsom i dag og smelter hurtigere som reaktion på globale temperaturstigninger end tidligere.

»Vi kan se, nøjagtig hvor hurtigt Grønlands is smelter, og vi kan se, at afsmeltningens hastighed overstiger opvarmningens. Det er en central bekymring for fremtiden, når man tænker på Grønlands bidrag til globale havstigninger, og at næsten 40 procent af den globale befolkning i dag bor tæt på kystlinjer,« siger Luke Trusel, som forsker i jordens iskapper og klimasystemer på School of Earth and Environment på Rowan University i New Jersey, USA.

»Det er professionelt frustrerende at kunne se så klare beviser på, at det er mennesker, der er ansvarlige for klimaforandringerne, mens vi samtidig ser så lidt handling på baggrund af den viden,« siger Luke Trusel.

»Det er let at føle sig deprimeret«

Seniorforsker William Colgan, som ikke har deltaget i det nye studie, har masser af ros tilovers for såvel arbejdet bag som udførslen af det videnskabelige arbejde.

Samtidig er han fuldkommen enig med Luke Trusel i, at der først og fremmest er tale om mere vand på en klimamølle, der har været i gang i et halvt århundrede. Og som for længst burde have kastet mere handling af sig, end det er tilfældet.

»Det er et massivt stykke arbejde og et vidunderligt bidrag til den eksisterende litteratur,« siger William Colgan, som selv har udgivet en række videnskabelige studier om, hvordan klimaforandringerne giver sig til udtryk i den arktiske is.

Den globale opvarmning slår hurtigere igennem i Grønland end nogle andre steder, og derfor er det et oplagt sted at udføre klimaforskning og få en ide om, hvad fremtiden byder.

»Men som klimaforsker er det let at føle sig deprimeret over, at vi udgiver så mange studier og gang på gang fremlægger så overbevisende evidens for alvorsgraden af klimaforandringer, og så skal man samtidig kigge så langt efter reel handling,« siger William Colgan, som studerer is og klima på De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

Vi er på randen af, om klimaet løber løbsk

I disse dage sidder verdens ledere samlet til klimatopmøde, COP24, i Katowice i Polen og diskuterer, hvordan landene skal leve op til de mål, der blev vedtaget i Parisaftalen for tre år siden.

Aftalen er en juridisk bindende aftale mellem FN’s 196 medlemslande, som i 2015 skrev under på at begrænse udledningen af drivhusgasser og globale temperaturstigninger til maks. 2 grader.

Og det var et stort og vigtigt skridt for forskningen, lyder det fra professor Jørgen Peder Steffensen, som forsker i Is og Klima på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet. I dag oplever han ikke længere, at politikerne ikke tror på videnskaben.

Men han er helt enig med de øvrige forskere i, at de eksisterende handleplaner lader meget tilbage at ønske.

»I dag er jeg ikke længere så frustreret over, at der ikke bliver lyttet, jeg er i højere grad bekymret for, at der ikke bliver handlet. Jeg er bekymret for, om vi får løst det her kæmpe klimaproblem i tide. Vi lever i en tid, hvor vi står på randen af, om klimaet løber løbsk eller ej,« siger professoren, da Videnskab.dk fanger ham på cykelstien på vej på arbejde.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

 

Verden bliver ikke god, fordi man spiser vegansk

Ifølge Jørgen Peder Steffensen er den »helt store elefant i rummet« fossile brændstoffer – primært kul, olie og gas – som vi mennesker brænder af.

»Jeg forstår simpelthen ikke, at verden ikke kan få taget sig sammen til at lave beskatning på fossile brændstoffer. I dag fiser der krydstogtskibe verden rundt, og flytrafikken brager derudad, og det hele foregår på skattefrit brændstof, som gør, at vi kan rejse latterligt billigt. Det er helt ved siden af.«

Ifølge den nyeste rapport fra FN’s klimapanel IPCC skal den globale, menneskeskabte udledning af CO2 være faldet med omkring 45 procent i 2030 i forhold til niveauet i 2010, hvis vi vil holde den globale temperaturstigning på 1,5 grad. Over tid skal udledningen bringes ned til nul.

Ambitiøse mål, men selv hvis det lykkes, vil vi ved en stigning på 1,5 grad have igangsat processer i naturen, som ikke kan gøres om igen, viser rapporten. Eksempelvis vil det have »alvorlige og vidtrækkende konsekvenser« for den arktiske region.

»Lige nu synes jeg, at der er mange, der ureflekteret leger ekkokammer og udpeger kødspiserne som de store klimasyndere, men verden bliver ikke god, bare fordi man spiser vegansk. Hver gang man flyver til Thailand, svarer det til 100 kg oksekød, og derfor er det altså først og fremmest dykkerturene til Egypten, vi skal skære ned på. Det, synes jeg, at man politisk skal turde sige højt,« siger Jørgen Peder Steffensen.

Er du også træt af, at klimakampen står i stampe? Så meld dig ind i Videnskab.dks Facebook-gruppe Red Verden. Gruppen har fokus på konstruktive løsninger og videnskabelige anvisninger og er åben for alle!

Budskabet skal gentages, indtil det bliver taget alvorligt

Til trods for, at det nye studie om Grønlands indlandsis ikke bringer revolutionerende nyt om klimaets kamp mod mennesket med sig, er det dog alligevel et vigtigt bidrag til debatten.

Det mener professor Dorthe Dahl-Jensen, som også arbejder ved Centret Is og Klima på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.

»Jeg synes, at det er en stærk artikel, der meget klart viser, at vi har meget varmere temperaturer over Grønland, og det giver mere afsmeltning,« skriver hun i en mail til Videnskab.dk. Hun fortsætter:

»Du har ret i, at budskabet om, at det bliver varmere, og vi derfor får mere og mere afsmeltning fra Grønland, er hørt mange gange før. MEN det er sandt og skal gentages og gentages, indtil det bliver taget alvorligt.«

Ifølge Dorthe Dahl-Jensen har vi i Danmark langt hen ad vejen accepteret, at det bliver varmere, og at vi derfor kan se frem til et stigende havniveau frem i tiden. Vi har meget fornuftig byplanlægning, der netop tager havvandsstigningen med i betragtning.

»På den anden side er der en del af de klimatiltag, der blev besluttet for 5 år siden, der ikke er gennemført. Så også i Danmark har vi brug for hele tiden at minde om, at problemet ikke går væk, bare fordi man ikke snakker om det,« skriver hun.

Forskerne skal op af stolene

William Colgan er enig i, at det er vigtigt at blive ved med at gøre opmærksom på problemet og på den måde skabe et pres på politikerne og samtidig en bevidsthed i befolkningen samt hos aktionærer som eksempelvis virksomheder, der kan tage et socialt ansvar og frivilligt nedbringe udledning af fossile brændstoffer.

Det ser man flere eksempler på rundt omkring, påpeger han.

Men forskerne har også et ansvar for at få bragt deres viden i spil, mener William Colgan.

»Jeg ville ønske, at vi så flere stærke forskere, som talte for aggressive klimapolitikker, og jeg synes, at et studie som det her er en oplagt chance for at sige: Hey venner, se lige, hvor store forandringer vi har skabt bare i løbet af de sidste 50 år. Det er helt vildt,« siger William Colgan, som selv er en stærk stemme i klimadebatten.

»Mange forskere er tilbageholdende med at være fortalere for specifik politisk handling, og det er en skam, synes jeg. Det er forskerne selv, som bedst ved, hvordan deres forskning kan bakke op om forskellige politiske tiltag, og hvis de ikke er villige til at fortælle det, er det en forspildt chance.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.