Med den grønne trepart skal der de kommende år plantes masser af urørt skov. Forskere mener, at løsningen er til pynt: Den vil ikke ændre afgørende på de store udfordringer med vores biodiversitet.
Med den grønne trepart skal der de kommende år plantes masser af urørt skov. Forskere mener, at løsningen er til pynt: Den vil ikke ændre afgørende på de store udfordringer med vores biodiversitet.
Stammer får lov at vælte og blive liggende, og stierne slynger sig gennem en skov, der ikke længere bliver styret og plejet af mennesker.
Den grønne trepartsaftale kommer til at forvandle det danske landskab og føre til meget mere urørt skov på to måder:
Dels vil 75.000 hektar statsskov i den kommende tid blive lagt ud som urørt skov og naturnationalparker.
Dels skal yderligere 100.000 hektar ny, urørt skov rejses på landbrugsjord, som altså dermed tages permanent ud af drift.
Tilsammen svarer det til et areal på størrelse med Lolland-Falster.
Ifølge Danmarks Naturfredningsforening vil mere urørt skov hjælpe de planter, dyr, insekter og svampe, som er truede på deres eksistens og lige nu risikerer at forsvinde fra Danmark.
Den Grønne Trepart er navnet på det samarbejde, som regeringen og centrale interessenter er blevet enige om på landbrugs- og naturområdet.
I sommeren 2024 indgik regeringen sammen med Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Kommunernes Landsforening og en række andre organisationer trepartsaftalen, 'Aftale om et Grønt Danmark', der skal sikre mere natur, renere vand og en bæredygtig omstilling af landbruget.
Den grønne trepartsaftale forpligter konkret på:
Kilder: Ministeriet for Grøn Trepart og Danmarks Naturfredningsforening
Hele trepartsmanøvren er uden fortilfælde på europæisk plan, men møder kritik fra en af landets førende biodiversitetsforskere Hans Henrik Bruun, professor ved Biologisk Institut på Københavns Universitet.
Han mener, at den grønne trepart og udplantningen af træer er for snævert fokuseret på at opfylde kvælstof- og klimamål.
Ifølge Hans Henrik Bruun kommer trepartsaftalen ikke til at gavne biodiversiteten – den risikerer snarere at spænde ben for den:
»Når man planter skov på enorme arealer, vil det være en forhindring for udvikling af natur og biodiversitet. Det er for mig at se fornuftsstridigt overhovedet at tale om at plante urørt skov. Det er en oxymoron (selvmodsigelse, red.),« siger han.
75 procent af dansk natur har en stærkt ugunstig bevaringsstatus ifølge det europæiske habitatdirektiv.
Blot 6 procent har en gunstig bevaringsstatus.
Der er 44 naturtyper i Danmark.
10 af dem er skov. Samtlige 10 er stærkt ugunstigt bevarede.
Hans Henrik Bruun forklarer, at urørte skove bør indrette sig selv og finde ud af, hvilket økosystem der fungerer i det område, men at det tager meget lang tid.
»Man kunne udlægge arealer og lade træer indvandre selv, måske hjælpe dem lidt på vej, og så kunne man få ægte urørt natur ud af det på sigt.«
Hans Henrik Bruun mener derfor, at biodiversitetsmålene kun er til pynt i den grønne trepartsaftale:
»Det er en faglig vurdering, men jeg kan ikke se ret mange måder, hvor den grønne trepart kommer til at gøre en afgørende forskel for biodiversiteten.«
Hans Henrik Bruun baserer sin vurdering på flere af sine forskningsprojekter.
For nogle år siden foretog han sammen med kolleger en undersøgelse af sommerfugle på danske øer:
Hvor der for 25 år siden var 565 bestande af 22 arter, viste der sig nu kun at være 158 bestande af 19 arter tilbage. Tre arter forsvandt helt.
»Sommerfuglebestandene forsvinder mellem hænderne på os, og de forsvinder fra moser, enge og overdrev, som på papiret allerede er beskyttede og altså ikke fra landbrugsjord. En målrettet indsats for biodiversitet ville inddrage alle de naturarealer, der kun er beskyttede på papiret.«
Jørgen Bo Larsen, en af Danmarks mest erfarne skovforskere, pointerer ligeledes, at omlægningen af alle statens skove kan virke dramatisk og måske forhastet.
Men samtidig vurderer han, at Danmark ikke kan undgå at gå den vej:
»Efter min mening er urørt skov helt nødvendig for at opfylde vores biodiversitetsforpligtelser, nationalt og internationalt,« siger Jørgen Bo Larsen, der er professor emeritus ved Københavns Universitet.
I Rold Skov har den pensionerede naturvejleder Søren Risborg arbejdet siden 1993. Han advarer imod 'quick fixes' og plejeplaner for urørt skov.
»Jeg har oplevet natursynet skifte flere gange, og jeg synes, vi lever i en kunstig periode.«
»Naturen er divers, og man skal ikke begynde at regulere, hvordan en urørt skov ser ud,« siger Søren Risborg.
Skove er gode til at lagre CO2. Danske skove binder seks millioner ton CO2 årligt, svarende til hele den danske bilparks udledninger på et år.
Urørte skove suger i forhold til produktionsskove mere kulstof, og der ophobes i gennemsnit mellem 225 ton og 625 ton CO2 mere per hektar per trægeneration i urørte skove. Urørt skov er derfor ved første øjekast et vigtigt element i Danmarks klima- og biodiversitetsmål.
Der er dog nogle store men’er:
Biodiversitetseffekten af at plante urørte skove er omdiskuteret og indtræder ifølge professor Hans Henrik Bruun tidligst om 100 år i plantede urørte skove.
Dertil kommer, at der ifølge andre forskere er et større klimapotentiale i et alternativ til urørt skov kaldet ‘naturnær skov’.
Naturnær skovdrift betyder, at flere forskellige træer vokser i samme skov, men at man stadig producerer træ. Det betyder også mindre oprydning, så der ligger mere træ og rådner og skaber levesteder for insekter.
Skåret ind til benet tages der i naturnære skove både hensyn til biodiversitet og til behovet for at producere træ, for eksempel ved at bevare evighedstræer, lade dødt ved ligge og ved at øge andelen af løvtræer.
Et skøn fra forskere på KU er, at mere naturnær skov på den lange bane kan føre til en betydelig CO2-gevinst på mellem 375 og 900 ton CO2 per hektar sammenlignet med urørt skov.
Dette skyldes især den dyrkede skovs fortsatte produktion af træ, der kan erstatte stål, beton og mursten i byggeri og brændes af i stedet for kul, olie og gas.
De seneste tyve år er statens produktionsskove blevet drevet som naturnære skove. Professor og skovforsker Per Gundersen ærgrer sig over, at den grønne trepart nu omlægger dem til urørte skove.
»Vi har aldrig rigtig set, hvad der egentlig ville komme ud af at drive skovene naturnært. Når man så nu lægger dem urørt, så får vi ikke set, hvad der egentlig ville komme ud af den naturnære drift. Det er ærgerligt.«
Per Gundersen, professor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, undrer sig desuden over statens planer om at rejse ny, urørt skov på landbrugsjord:
»Landbrugsjord er fuldstændig mættet med næringsstoffer, så det vil ikke umiddelbart kunne bruges til urørt skov. Det ville have været smartere at bruge det til intensiv træ- og biomasseproduktion og få hevet nogle næringsstoffer ud af jorden og så først senere se på at gøre dem urørte,« påpeger han.
I et biodiversitets-perspektiv er det vigtigt at fremme urørt skov, anfører professor Per Gundersen, der forsker i skove på Københavns Universitet.
Men når det handler om klimaet, er effekten af urørte skove en anden sag, argumenterer han.
Per Gundersen står bag en meget omtalt kommentar i tidsskriftet Nature fra 2021, hvor han sammen med internationale kolleger dokumenterer, at urørt skov faktisk har et meget lavt klimapotentiale.
Kort fortalt var kommentaren en reaktion på en vidt citeret forskningsartikel fra 2008, som påstod, at urørte skove bliver ved med at suge store mængder CO2 ud af atmosfæren, uanset om træerne er 200 år gamle eller endnu ældre.
Den artikel kiggede Per Gundersen og kollegerne efter i sømmene ved at genanalysere de data, artiklen bygger på. De konkluderede, at 2008-artiklen når frem til en stærkt overestimeret klimaeffekt, som der ikke er belæg for i deres data:
»Klimaeffekten af urørt skov med over 200 år gamle træer er vurderet til at være mindst en tredjedel for høj – og det er udelukkende baseret på deres egne data, der i øvrigt er behæftet med stor usikkerhed. Så grundlaget for artiklens konklusioner er altså meget problematisk,« påpegede Per Gundersen i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet.
Gundersen pointerer, at det ikke vides, i hvilket omfang urørt skov fremmer biodiversiteten bedre end naturnær skovdrift. Det forskes der i, men som med alt skovrelateret tager det meget lang tid, før resultaterne viser sig.
I 2017 kortlagde forskere på Københavns Universitet de danske skove og introducerede i den forbindelse en model for, hvordan vi med vores begrænsede arealer kan få mest mulig biodiversitet for mindst mulig skov.
Rapporten anbefaler, at bøgeskove på muldjord og i kalkrige områder, herunder ved Møns Klint, Rold Skov og i Gribskov, udlægges til urørt skov. Det samme gælder egeskove med stor artsrigdom, herunder Jægersborg Dyrehave og fugtige skove som ellesumpe og askemoser, blandt andet langs Gudenåen og på Vestsjælland.
Fælles for mange af de gamle, artsrige skove er, at de er ejet af private eller af fonde og stiftelser.
Hans Henrik Bruun har i mange år peget på de private skove som en væsentlig nøgle til at nå egentlige biodiversitetsmål.
Han har tidligere foreslået at bytte biodiversitetsfattig statsskov med biodiversitetsrig, privat løvskov via en fondsstruktur, men det har der ikke været politisk appetit på tidligere:
Hans Henrik Bruun pointerer, at langt de fleste arter i Danmark ikke er registreret fuldkommen med data og derfor heller ikke er med i hele opgørelsen af biodiversitetshensyn. Det gør kun opgaven med at sikre biodiversiteten via ny, 'urørt' skov endnu mere håbløs.
»Vi kan helt sikkert konkludere, at der er masser af arter, der ikke forekommer i statsskovene. Med den grønne trepart viser politikerne, at de ikke har betalingsvilje til at opkøbe private skove,« siger han.
»Som det ser ud nu, er vi meget langt fra at kunne indfri vores målsætninger for biodiversitet med den grønne trepart.«
Danmark er under stor forandring i denne tid:
Kyster bygges til, marker lægges om, skove får lov at gro vildt, og byerne breder sig på bekostning af det åbne land, alt imens vi forsøger at finde balancen mellem natur, klima og vækst.
I denne artikelserie dykker vi ned i de virkeligheder og dilemmaer, der former fremtidens Danmark – gennem forskningen, politiske beslutninger og menneskene, der lever midt i forandringen.
Du kan navigere mellem seriens artikler ved at trykke på prikkerne i nedenstående danmarkskort.
Artiklerne udkommer løbende i starten af 2026. Tilmeld dig Videnskab.dk's gratis nyhedsbrev, og modtag de næste artikler direkte i din indbakke.
Tekst og foto: Jens Renner Christensen og Marius Renner Christensen
Redigering: Ditte Holst Svane-Knudsen, Jonas Salomonsen og Jon Mathorne
Serien er støttet økonomisk af Carlsbergfondet. Videnskab.dk har fuld redaktionel frihed.
Fotografier og fortællinger fra serien udgør også den omrejsende fotoudstilling 'Det formede land', der indtil videre har besøgt Middelfart, Thisted, Aarhus og København.
Hver tirsdag aften sendes naturnyhedsbrevet til dig, der er vild med dyr og planter.
