Forskere: Pensionister bør forlade parcelhuset for at give plads til børnefamilier

Sådan ser parcelhuskvarteret ud mange steder i Danmark i dag. Men ifølge forskere er det en blindgyde.

Danmark har allerede huse nok – over 1,2 millioner parcelhuse.

Hvor de små provinsbyer døjer med affolkning og hovedstæderne med boligmangel, så er den største arealudfordring i Danmarks mellemstore byer at få fordelt indbyggerne rigtigt.

Kampen om arealet er derfor rykket ind i vores stuer: Hvordan får vi de ældre til at flytte, så husene kan gå videre til næste generation?

»Hvis ikke man kan få gang i flyttekæder, og folk insisterer på at blive boende, så får vi problemer,« siger Jesper Ole Jensen, der er seniorforsker ved Aalborg Universitet med speciale i bosætning, parcelhuse og kommunernes boligstrategier.

Han peger især på såkaldte 'emptynesters' - folk over 55 år, hvis børn er fløjet fra reden.

»Vi skal have gang i rotation, så emptynesters kommer ud af deres store huse, og børnefamilier kommer ind i dem.«

Vores boligbehov har ændret sig, men strategien er forældet

Opfindelsen og udbredelsen af parcelhuset, også kaldet enfamiliehuse, skete i kølvandet på Anden Verdenskrig.

Babyboom, økonomisk opsving og drømmen om kernefamilielivet skabte en stor efterspørgsel efter parcelhuse, der i løbet af 1960’erne og 70’erne ændrede Danmark fuldkommen - og gjorde os til et parcelhusland.

Men samfundet har ændret sig. Vi er ikke længere kun kernefamilier. Vi er flere singler, flere ældre, flere ‘COLA’er’ (couples living apart). Alligevel fortsætter kommunernes planlægning, som om parcelhuset stadig er løsningen for alle.

Det kan mærkes i parcelhusland. Og det giver kommunernes arealplanlæggere grå hår i hovedet. Eller det burde det, påpeger forskere. Men i stedet udstykker kommunerne nye områder - en sløset omgang med sparsomt areal, lyder kritikken.

»I min forskning kan jeg se, at der stadig hos kommunerne bliver udstykket til parcelhuse i et tempo, som vi hidtil har gjort. Men det bliver altså svært at nå trepartsaftalen, hvis vi gør det, fordi udstykningerne æder det danske landskab,« siger Mette Mechlenborg. Hun er seniorforsker ved Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet.

Kommunerne vil tiltrække børnefamilier, men »der er slet ikke så mange tilbage«

»Det interessante ved parcelhusene er, at man har sagt, at det er noget, vi ikke vil røre ved - det er et liberalt boligmarked, det regulerer sig selv - men vi må bare sige, at det er ikke gået særlig godt,« siger Mette Mechlenborg.

Selvom vores boligbehov har ændret sig, så har kommunernes arealplanlægning og boligstrategier ikke gjort det, pointerer hun. Ifølge hende skyldes det en misforstået jagt på børnefamilier:

»Hvis man vil tiltrække nye skatteborgere, så skal man udstykke til parcelhuse, tænker kommunerne, for så kommer børnefamilierne,« siger Mechlenborg.

At lokke en ung familie til at slå rødder er en kommunal jackpot. Det er garantien for de bedst tænkelige tilflyttere: Ressourcestærke skatteydere, der bliver boende i mange år.

»Men der er slet ikke så mange børnefamilier tilbage,« siger Mechlenborg.

Seniorforsker Jesper Ole Jensen er enig i, at kommuner, der ønsker at tiltrække borgere og børnefamilier, ikke kan gøre det ved at bygge nye parcelhuse. Forskningen viser, at det ikke er den bedste lokkemad i tiltrækningen af nye borgere:

»At udlægge arealer til parcelhuse skaber ikke tilflytning i sig selv. Det gør derimod arbejdspladser, god infrastruktur og en attraktiv, naturskøn beliggenhed. Vi kender for eksempel alle historien om Klitmøller og Cold Hawaii.«

»Hvis udkantskommuner konkurrerer om at tiltrække tilflyttere ved at bygge nye boliger, risikerer de bare at konkurrere med nabokommunerne, der måske også bygger nye boliger, og dermed risikerer man at skabe et boligoverskud.«

For kommuner, der ligger i områder med stor efterspørgsel på boliger, mener forskerne ligeledes, at man i stedet for at bygge nyt først og fremmest bør fokusere på at få mest muligt ud af de eksisterende parcelhuse - blandt andet ved at gøre det attraktivt for ældre at flytte videre.

Problemet: De ældre flytter ikke

Det, der blokerer for løsningen, er som nævnt, at pensionister og ældre mennesker sidder på parcelhusene, som ifølge Boligøkonomisk Videnscenter nu står til at blive fremtidens ældrebolig.

»Kun 29 procent af parcelhusene i Danmark har børn boende! Og 26 procent af husene har enlige ældre boende,« pointerer Mette Mechlenborg.

Mette Mechlenborg tilføjer, at seniorer er mindre tilbøjelige til at renovere og vedligeholde, så husene kan også forfalde ved at lade de gamle bo der for længe. Endnu en grund til at få dem til at flytte.

Men Jesper Ole Jensen påpeger, at der mangler incitamenter og alternativer for de ældre:

»Der er for få passende boliger tæt på, og økonomisk bor ældre ofte relativt billigt i deres huse. Så hvorfor flytte?«

Herning – et eksempel på nytænkning

Jesper Ole Jensens har sammen med sine kolleger kortlagt nye danske bofællesskaber. Undersøgelsen viser, at mange kommuner gerne vil have seniorbofælleskaber til deres borgere, men det er ofte dyrt for de ældre at udskifte det billige parcelhus, og det er heller ikke sikkert, at der findes passende lejeboliger i nærheden.

Men måske har Herning Kommune fundet en løsning, fortæller Mette Mechlenborg.

​Herning Byråd vedtog i juni 2025 en kommuneplan, der fastlægger, at det er vigtigt at skabe variation i boligområder og sikre et bredt udbud af boliger af forskellige typer, størrelser og prisklasser.

Kommunens strategi går blandt andet ud på at bygge flere rækkehuse i forstæderne og lejligheder i bymidten. Boligerne etableres med forskellige ejerskabsformer - både privat og almen - og gamle bygninger genanvendes, når det giver mening.

Mette Mechlenborg anser det som sandsynligt, at ældre vil se det som attraktive alternativer at flytte hen i, hvilket vil frigøre eksisterende parcelhuse til nye børnefamilier.

Helene Kjærsgaard, arkitekt i planafdelingen i Herning Kommune, understreger, at det ikke er kommunens mål at tvangsflytte sine borgere. Men at en frigørelse af eksisterende parcelhuse, som effekt af kommunens boligstrategi, vil blive taget positivt imod:

»Det vil være en bonus, ikke et mål i sig selv. I vores nye kommuneplan har vi fokus på at bruge mere af det, vi har, inden vi nødvendigvis bygger noget nyt. Hvis vi har udtjente erhvervsområder tæt på bymidterne, arbejder vi med at give dem nyt liv – for eksempel i form af nye boliger.«

I Herning bymidte er et af de største projekter netop nu det gamle hospital. I 2022 åbnede supersygehuset i Gødstrup, og derfor omdannes den tidligere hospitalsgrund nu til en blanding af almene familieboliger, private eje- og lejeboliger samt ungdomsboliger.

»De ældste bygninger, der er omkring 100 år, bliver bevaret. Flere af de nyere bygninger er blevet revet ned. I de 10 år, der er gået, siden vi lavede masterplanen, er vi jo blevet endnu mere fokuserede på at genanvende, så det kan også være, vi havde genanvendt endnu mere i dag. Men det vil vi ikke gå og skamme os over. Vi bliver hele tiden klogere,« afslutter Helene Kjærsgaard.

Herning viser, at det kan lade sig gøre at tænke anderledes - at blive klogere - og det er der brug for.

Imens fortsætter kampen om arealet i de mellemstore danske byer.