»Vi skal ikke plante ny skov, men i stedet sætte naturen fri«

»Generelt er der enighed om, at vi skal have mere skov – men alle er ikke enige i, at vi skal have mere vild natur.«

Det udtaler lektor ved Institut for Biodiversitet på Københavns Universitet Jacob Heilmann-Clausen om den historiske grønne trepartsaftale, der blev indgået af regeringspartierne i juni 2024.

Aftalen er målrettet landbruget, og fokuserer på kvælstof- og CO2-reduktion, men har store konsekvenser for den danske natur.

Men skal de nye skovarealer, som aftalen indeholder, have en optimal natureffekt, skal områderne have lov at gro til af sig selv, fremfor at være plantet. Det giver plads til en mere varieret natur, forklarer Jacob Heilmann Clausen.

Videnskab.dk’s Forskerne formidler-redaktion har spurgt en række forskere om, hvad vi bør tænke over og hvordan vi børe gøre, når aftalen skal føres ud i livet.

I denne artikel får du lektor i skovforvaltning Jacob Heilmann-Clausens bud på, hvad mulighederne – og risiciene – er.

Vil naturen blive prioriteret?

Videnskab.dk: Hvad var din umiddelbare reaktion, da du læste om indholdet i aftalen?

Da jeg så de grove linjer, var jeg positivt overrasket over, hvor meget natur der er i aftalen. Men efterfølgende har min tanke været, om naturen i praksis vil blive prioriteret.

Det er jo en pakke, der bliver solgt som et kæmpe fremskridt for naturen, men dens primære formål er at mindske udledning af kvælstof og CO₂. Derfor er det svært at sige, om der vil komme tiltag målrettet naturen.

I værste fald kan man risikere, at treparten vil stå i vejen for en mere målrettet beskyttelse af allerede eksisterende natur, når samfundet prioriterer så store ressourcer i at omlægge landbrugsjord.

Reduktion i kvælstof og CO₂ giver ikke nødvendigvis god natur

Videnskab.dk: Hvad synes du, man bør fokusere på, når man går i gang med at realisere aftalen? Hvilken type skov bør man prioritere?

Det første vigtige hensyn er at prioritere indsatsen i de områder, hvor den nye skov vil give det største udbytte i forhold til at understøtte Danmarks biodiversitet.

Her kolliderer vi med det egentligt formål med aftalen, som er tilbageholdelse af kvælstof og CO₂.

For de områder, der er gode til dét, er ikke nødvendigvis de områder, der giver den bedste natur eller biodiversitet.

Man kan frygte, at placeringen af de nye, urørte skove i høj grad vil blive styret af hensyn til CO₂-lagring og tilbageholdelse af kvælstof, samt landmændenes ønsker til, hvilke jorde de vil omlægge.

Dermed vil hensynet til naturværdier formodentlig rangere lavest, så placeringen bliver næppe optimal for naturen. Og det passer jo dårligt sammen med, at aftalen bliver solgt med naturhensyn.

Den største del af de nye skove skal dog være produktionsskove, og bør placeres hvor naturværdierne er lave, mens den urørte skov bør prioriteres i områder med store naturpotentialer.

Urørt skov giver plads til flere arter

Videnskab.dk: Med nye aftale er målet at skabe 100.000 hektar urørt skov. Hvorfor er urørt skov vigtigt i landskabet?

Når du dyrker en skov med henblik på produktion, så styrer du systemet, og der er en masse planter, svampe og dyr, der ikke er plads til.

Det skyldes, at produktionsskove er fattige på gamle veterantræer og dødt ved, og at de fleste sumpede områder er blevet drænet gennem generationer.

Samtidigt er de store planteædere, der kan holde træerne lidt i skak, og dermed opretholde naturlige lysninger i skoven, stort set væk.

Siden 1992 har der været fokus på at genoprette den urørte skov med udgangspunkt i eksisterende produktionsskov, og for tiden er strategien, at 75.000 urørt skov skal beskyttes.

Derfor blev jeg meget overrasket over, at en del af aftalen er, at der skal være 100.000 hektar urørt skov på landbrugsjord. Urørt skov er jo lang tid om at vokse til og har derfor en lang leveringstid.

Jeg gætter på, at det også handler om, at det var dét, alle kunne tilslutte sig. Generelt er der enighed om, at vi skal have mere skov – men alle er ikke enige i, at vi skal have mere vild natur.

Derfor er det lidt mere spiseligt at tale om rejsning af urørt skov, som virkelig lyder af, at nu gør vi en aktiv indsats, der hjælper naturen.

Lad naturen gro til af sig selv

Videnskab.dk: Hvad er vigtigt at være opmærksom på, når der skal skabes så meget ny urørt skov?

For mig som fagperson giver det ikke meget mening, hvis man skaber urørt skov ved at plante en masse træer på traditionel maner, for derefter at lade det passe sig selv.

Skal disse arealer have en optimal natureffekt, er det vigtigt, at man planlægger ny vild natur fremfor plantet skov, der først om mange år vil opnå væsentlige naturværdier.

Man skal ikke tænke i traditionel skovrejsning, men mere i naturgenopretning.

I Danmark er skov den naturlige vegetation, overalt hvor jordbunden ikke er meget våd. Det betyder, at opgivne marker hurtigt vil gro til med træer og buske, hvis vi vender ryggen til.

Faktisk vil jeg sige, at man skal plante så lidt som muligt, for naturlig tilgroning giver en mere varieret skov med et stort indslag af pionerarter som pil, birk, fyr, el, bævreasp og tornede buske, som man sjældent vil plante i en styret skovrejsning.

De andre større og langlivede træarter skal nok komme af sig selv, men man må forvente, at det tager flere hundrede år før de vokser til og for alvor tilbyder levesteder, der ikke findes i dyrket skov.

Omvendt giver tornede buske og pioner-træarter umiddelbart levesteder, som ikke er så almindelige i det moderne landskab.

Samtidigt er det dog helt centralt, at man lukker dræn og så vidt muligt genopretter en naturlig græsningsfunktion, for eksempel ved at udsætte heste og kvæg som får lov til at gå ude hele året uden at blive fordret.

De græssende dyr vil medvirke til, at der også bliver plads til lysåben natur i mosaik med den fremvoksende skov, hvilket er en af de allerstørste mangler i det danske landskab, hvor skovene og den lysåbne natur længe har været kunstigt adskilt.

De sammenhængende visioner mangler

Videnskab.dk: Er der noget, aftalen burde have indeholdt, som er overset i forhold til klima, miljø og/eller biodiversitet?

Jeg savner nogle mere sammenhængende visioner for landskaberne, og for hvordan de nye skove skal skabes og udvikle sig, og hvordan sammenhængen skal være i forhold til eksisterende natur og udtag af lavbundarealer:

Hvordan skal fordelingen af de forskellige typer skov og natur være, og hvilke målsætninger og virkemidler skal der opstilles for at udfolde planerne?

Derfor håber jeg, at der snart bliver lavet nogle konkrete scenarier og visualiseringer, så man omsætter aftalen til noget, der ikke bare bliver traditionel skovplantning, for det vil være tåbeligt.

Det er jo nyt at tage relativt god landbrugsjord og konvertere den tilbage til natur, så jeg tror også, det er vigtigt for landmændene, at de kan se, hvad deres jord kan blive til.

Og så bliver det spændende at se, hvad det betyder, at det er en frivillig aftale – i værste fald ender det bare som varm luft.

Jacob Heilmann-Clausen er blevet interviewet af Lea Pilsborg.