Kom med i sjælden urørt skov: God for biodiversiteten, men hvad med klimaet?

I en af Danmarks få urørte skove, Suserup Skov på Sjælland, har nogle af træerne forfædre, der stod på stedet for 6.000 år siden, da der stadig var urokser og jæger-samlere.

Skovens op til 350 år gamle veteraner er hjemsted for sjældne svampearter, smådyr, ugler og flagermus, fortæller biolog Jacob Heilmann-Clausen.

»Det tager nogle hundrede år for den slags levesteder at opstå. I en dyrket skov når træerne sjældent at blive gamle nok,« siger forskeren, der er lektor på Københavns Universitets Center for Makroøkologi, Evolution og Klima.

Jacob Heilmann-Clausen har fået en opgave: Han skal vise Videnskab.dk, hvorfor vi skal lade mere skov stå i fred, uforstyrret af mennesker.

Glisende kernelav og kulsort kuldyne

Derfor vandrer vi ad skrå stier og skræver over væltede stammer i Suserup Skov, der i 1926 blev fredet som videnskabeligt reservat.

Jacob Heilmann-Clausen peger på en bøgestamme med olivengrønne plamager i barken.

»Det er glinsende kernelav,« siger han, mens han nærstuderer det grønne med ansigtet helt henne ved stammen.

I alt er der fundet 800 forskellige lav- og svampearter i Suserup Skov, fremgår det af Danmarks Svampeatlas. Heraf er 87 sjældne og i fare for at uddø fra den danske natur.

»Se, der er de sidste sørgelige rester af en kobberrød lakporesvamp. Og en kulsort kuldyne!« udbryder Jacob Hailmann-Clausen.

Han holder sin mobiltelefon ned mod stammen, tager et par billeder og undskylder:

»Beklager, at jeg nørder lidt, men det skal jo lige tjekkes.«

30 gange mere dødt ved

Kulsort kuldyne er en sjælden svampeart, der lever på dødt ved - altså, væltede stammer, som langsomt bliver nedbrudt i skovbunden.

Jo mere dødt ved fra forskellige træer og på forskellige nedbrydningsstadier der er i en skov, desto flere sjældne svampearter, konkluderede Jacob Heilmann-Clausen og kollegaer tidligere i år i et studie, hvor de sammenlignede artsrigdommen på seks forskellige skovarealer i Danmark. Studiet er publiceret i Forest Ecology and Management.

Dødt ved er også hjemsted for smådyr, som indgår i en fødekæde af blandt andet flagermus og fugle.

Suserup Skov rummer 30 gange mere dødt ved og dobbelt så mange ynglefugle som en gennemsnitlig dansk skov, hvor træer bliver fældet og fjernet, viser undersøgelser ifølge Jacob Heilmann-Clausen.

»Her er alle mulige forskellige typer dødt ved på forskellige nedbrydningsstadier,« siger biologen og peger på en stamme fra et væltet træ.

»Den der kan jeg huske, fra da jeg skrev speciale i 1991,« siger han. »Det væltede i en storm.«

\ Læs mere

Hvordan bevarer vi biodiversiteten?

Mangel på levesteder truer biodiversiteten

I Suserup Skov fjernes væltede træer aldrig. De bliver liggende, til de er nedbrudte og omdannet til jord.

Jacob Heilmann-Clausen og hans fagfæller vurderer, at der er alt for lidt af den slags urørt skov i Danmark. Kun få steder findes der skovarealer, hvor naturen i århundreder har fået lov at gå sin gang, uden mennesker blander sig.

I de fleste skove bliver træer fældet og fjernet, og offentlige skovarealer bliver ofte anlagt, så de egner sig til ridning, jagt og skovture.

Det betyder, at sjældne arter, som de svampe, Jacob Heilmann-Clausen har vist os, mangler levesteder. Det samme gælder for arter, der er knyttet til skovens naturlige lysninger og vådområder, som er drænet bort, tilplantet eller groet til.

»Det truer biodiversiteten, at vi mennesker fratager arter deres levesteder,« siger Jacob Heilmann-Clausens fagfælle, biolog Rasmus Ejrnæs.

Grimme træer fjernes

I nogle af de skove, der bliver dyrket, fjernes træer, der afviger fra standarden, for eksempel skæve træer. Kun ranke træer får lov at stå, fordi de giver godt tømmer.

»Vi fjerner alt det, der er grimt og beskadiget, og som man ikke kan bruge til noget. Hvis vi i stedet lader flere skove stå urørt, kommer sjældne arters levesteder tilbage,« siger Rasmus Ejrnæs, som er seniorforsker på Aarhus Universitets Institut for Bioscience.

Biodiversitetskrisen er til at få øje på:

• På verdensplan er en million arter truede, skrev Videnskab.dk i 2019 på baggrund af en global opgørelse.
• I Danmark er 1.844 arter kritisk truede, truede eller sårbare, viser den seneste nationale opgørelse - den såkaldte Rødliste fra 2019.
• Mange taler ligefrem om, at verden befinder sig i en sjette masseuddøen af arter.

Men kampen for mere uforstyrret skov, der er reserveret til biodiversitet, har fået en slags konkurrent. Klimaet er kommet på dagsordenen, og Danmarks skove skal nu også helst optage så meget CO₂ som muligt.

På det punkt har de urørte skove svært ved at følge med.

Dyrket skove kan klimaoptimeres

Produktionsskove kan optimeres til at optage store mængder CO₂ med den rigtige drift. Når skovene holdes unge, optager de mere, skrev Videnskab.dk i artiklen ‘Forskere: Træfældning kan også gavne klimaet’.

Urørte skove i vores del af verden optager derimod mindre og mindre CO₂, efterhånden som de bliver gamle, forklarer Per Gundersen, der er professor i skovøkologi på Københavns Universitet og blandt andet forsker i skoves kulstofbalance.

Evnen til at optage CO₂ er størst i starten af skovenes liv.

Derefter mister de gradvist kapacitet til at lagre mere kulstof (CO₂). Det skyldes, at økosystemet når en form for balance, hvor skoven indånder lige så meget CO₂, som den udånder.

Fotosyntese skal være højere end respiration

Når skoven er omkring 200 år, lagrer den ikke mere kulstof, lyder den gældende teori. Per Gundersen og kollegaer beskriver mekanismen i et sagsnotat, som Videnskab.dk har læst:

»Efter en længere periode (i DK godt 100 år) med høj kulstoflagring (fotosyntese større end respiration), aftager lagringen, og skovøkosystemet når til en balance, hvor den mængde kulstof (CO2), der bliver fikseret ved fotosyntese, vender tilbage til atmosfæren igen ved respiration.«

Målinger i Suserup Skov viser, at skovens kulstoflagring har nået sit max:

»I Suserup Skov ved Sorø er de ældste træer 300 år gamle, og skoven har været stort set ’urørt’ de seneste 100 år,« står der i notatet.

Gentagne opgørelser af kulstoflageret i skoven i 1992, 2002 og 2012 viser, at der ikke er et signifikant optag af kulstof, fortsætter notatet og henviser til målinger publiceret i det videnskabelige tidsskrift Forest Ecology and Management.

Andre målinger viser, at der er høj kvælstofudvaskning under rodzonen i Suserup Skov. Kulstof og kvælstof er tæt forbundet i alt organisk materiale - hvis kvælstoffet vaskes ud, lagres der ikke kulstof, forklarer Per Gundersen.

\ Læs mere

Klimaforskere: Bedst at plante skov, når vi alligevel dræner vådområder

​

Nogle kalder urørt skov et kinderæg

Hvor meget kulstof, urørte skove kan lagre, varierer, og emnet er omdiskuteret i videnskabelige kredse. Nogle er overbeviste om, at urørte skove kan lagre uanede mængder. Men ifølge Per Gundersen er det meget usandsynlig. Læs hvorfor i boksen under artiklen.

»Der er nogle, som vil have ekstra meget urørt skov, der har sagt, at det er en win-win - et kinderæg, har man kaldt det - fordi man både får biodiversitet og et klimabidrag i urørte skove,« siger Per Gundersen og fortsætter:

»Det er rigtigt, at der vil være en kulstofbinding i de første år, efter at man omlægger et areal fra skovdrift til urørt skov. Men bindingen vil klinge af efter 30-100 år afhængigt af udgangspunktet.«

\ Læs mere

Skovlandbrug kan gavne både klima og biodiversitet

Ikke evig klimaeffekt i urørt skov

Biodiversitetsforskeren Rasmus Ejrnæs har erkendt, at urørte skove ikke vinder klima-kapløbet.

»Der er ikke evig klimaeffekt i en urørt skov. Det er jeg enig i,« siger han.

Alligevel mener han, at det giver mening - også klimamæssigt - at omlægge opdyrket skov til urørt skov. For i en periode opbygger skovene et kulstoflager.

»Min vurdering er, at det betyder noget for klimaet, at vi lader lageret ligge i skoven i stedet for at lade det slippe ud ved træafbrænding og forstyrrelser af jordbunden,« siger Rasmus Ejrnæs.

På kort sigt er mere skov - hverken urørt eller opdyrket - en afgørende del af løsningen på den klimakrise, vi har bragt os selv i, vurderer Rasmus Ejrnæs.

For uanset hvilken type skov, der er tale om, går der lang tid, før skovens såkaldte klimaeffekt sætter ind. Det skyldes, at træer vokser langsomt og derfor er årtier om at opbygge et betydeligt kulstoflager, påpeger han.

Har du indspark til debatten, eller vil du vide mere? Så meld dig ind i Videnskab.dk’s facebookgruppe Red Verden. Gruppen har næsten 6.000 medlemmer, som deler tips og debatterer den grønne omstillingen.

Bevarelse af arter er en kærlighedserklæring

Beslutningen om, hvordan skovene skal forvaltes, er politisk, men ifølge Rasmus Ejrnæs er det et uopretteligt tab, hvis vi ofrer biodiversiteten på klimakampens alter.

»Klimaet beskytter vi for at redde vores egen røv. Biodiversitet beskytter vi i respekt for livets mirakel. Bevarelse af biodiversitet er en kærlighedserklæring til livet,« siger han.

I Danmark er der i øjeblikket cirka 1.000 hektar urørt skov. Det svarer til cirka 2 promille af skovarealet.

Læs mere om emnet i artiklen 'Forskere: Husk biodiversiteten, når I vil redde klimaet'

Væltede træer laver lysbrønd i Suserup Skov

I Suserup Skov falder sollys ind mellem et hul i trækronerne og rammer skovbunden. Jacob Heilmann-Clausen kalder lysningen en lysbrønd.

Brønden er opstået, fordi træerne er væltet i en storm. Stammerne ligger der stadig hulter til bulter.

»Det er en ret kaotisk lysbrønd. Der er ikke plads til ret meget bundvegetation,« siger Jacob Heilmann-Clausen.

Urørte skove er ofte relativt mørke. Det skyldes blandt andet, at der ikke længere går store, græssende dyr.

For tusindvis af år siden var der elefanter, næsehorn, kæmpehjorte, elge og vildheste. Og op gennem 1700-tallet græssede fattige bønders kvæg i skoven.

»Dyrene spiste de små træer og buske, så der var flere lysninger og plads til mere bundvegetation,« siger biologen.

\ Læs mere

Er bævere, bisoner og elefanter i Danmark noget hø?

Sjældne arter har brug for lys

Lysbrønde blev sjældne, da dyrene forsvandt. Det går ud over bestemte blomster og sommerfugle.

»Violer og lærkesporer vokser i lysbrønde, og der er sommerfuglearter, som er knyttet til de blomster. For eksempel den sjældne rødlig perlemorssommerfugl. Den lever på violer, som står i lysåbne områder,« siger Jacob Heilmann-Clausen.

Så får han øje på en gruppe store, halvmåneformede svampe, der hænger som hylder på en hul stamme i skovbunden.

»Det er grov kulskorpe. De er meget almindelige. Se, de er fyldt med biller. Der er flere billearter knyttet til dem,« siger han.

\ Læs mere

Vi har besøgt Brasiliens regnskov, der stadig bliver ryddet. Hvorfor er det så svært at stoppe?

\ Læs mere

Professor: Politikerne værdsætter ikke vores biodiversitet