Countdown til dommedag: Nu!
21. december 2012 går Jorden under. I hvert fald hvis vi skal tro myten om maya-indianernes forudsigelse. Her kan du læse, hvad videnskaben forudser.

Planeter og asteroider, der torpederer Jorden eller stjerner, der eksploderer. Trusler fra det ydre rum er der nok af. Hvilken mon rammer os først? (Foto: Colourbox)

Planeter og asteroider, der torpederer Jorden eller stjerner, der eksploderer. Trusler fra det ydre rum er der nok af. Hvilken mon rammer os først? (Foto: Colourbox)

Enden er nær!

Dommedag nærmer sig med hastige skridt.

Det gjorde den også op til 23. april 1843. Dommedag udeblev, men det viste sig i stedet at blive grundlaget for Syvende Dages Adventisterne.

Dommedag var også virkelig nær i 1999, hvor Nostradamus havde forudsagt menneskehedens exit.

Men denne gang skulle den altså være god nok. Jorden går under 21. december 2012.

Grunden til, at frygten er større nu, end når andre kulturer, religioner eller skøre kugler har forudset Jordens undergang, er, at forudsigelsen kommer fra de dygtige Maya-indianeres præcise kalender. Den udløber 21. december 2012 – og det samme gør menneskeheden, frygter mange.

I denne artikel samler vi op på, hvad du skal være forberedt på, og om vi kan undslippe vores fælles endeligt.

Rummet vil udrydde os

Om det er Solen, der eksploderer, havene, der fryser til eller zombier, der invaderer os, er der ingen der ved. Men ligesom religionen og overtroen har videnskaben nogle bud på, hvad der kan udslette os og den klode, vi bor på.

Meget tyder på, at store kræfter i universet vil gøre det af med os.

Det vælter eksempelvis med asteroider i Solsystemet, som vi ikke kan se eller kender til. De kan potentielt pludseligt skifte retning og torpedere Jorden og – afhængig af deres størrelse – udslette det meste liv på kloden.

En anden teori er, at vi bliver ramt af en hidtil ukendt planet – den såkaldte Planet X eller Nibiru – der skulle gemme sig et sted i solsystemet.

Solen er selvfølgelig også en trussel. På et tidspunkt bliver den til en rød kæmpestjerne. Når Jorden ligger i den behagelige, men skæbnesvangre placering som tredje sten fra Solen, vil det betyde enden for os.

Jorden vil udrydde os

Ikke nok med at store kræfter i Solsystemet vil af med os. Selv vores egen blå planet har kræfter, der kan – og måske vil – slå os ihjel.

For eksempel kan syndfloder skylle ind over land og dræbe mand og mus, som det for eksempel bliver beskrevet i Biblen. Heldigvis kan vi trøste os med, at historien om Syndfloden ikke holder i virkeligheden.

Dette billede er fra en atomprøvesprængning på Moruroa-atollerne i Stillehavet, den franske hær foretog den 3. juli i 1970. Bomben havde en sprængkraft på 914 kilotons. De største bomber, der nogensinde er lavet, har en sprængkraft på helt op til 50.000 kilotons. Dem skulle terrorister nødigt få nallerne i. (Foto: Flickr/Pierre J)

Til gengæld kan supervulkaner sagtens udslette menneskeheden, ligesom de enorme vulkaner mistænkes for at have slået dinosaurerne ihjel.

Men i det tilfælde kan NASA trøste os med, at der indtil videre absolut ingen tegn er på, at et superudbrud er på vej noget sted i verden.

Så må man selv bedømme, om det er et beroligende svar.

Vi vil selv udrydde os

Siden den Kolde Krigs frygt for den ultimative atomkrig, der ville udslette alt levende, har pilen ofte peget på os selv, når dommedagsfaktorerne skulle listes.

Faren for et nukleart endeligt for menneskeheden findes stadig, men den er ikke overhængende, som den var i 1970’erne og 1980’erne. I dag er atombomber i højere grad blevet en politisk potensforlænger, der bekræfter et land i sin status som stormagt.

Hollywood flyder over med film som ‘Broken Arrow’, ‘Unthinkable’ og ‘Sum of all Fears’, hvor terrorister får fingrene i atomvåben, som de ikke tøver med at bruge mod civile. Men ifølge forskere er scenariet stærkt utænkeligt og kun noget, der hører Hollywood til.

I takt med de videnskabelige nybrud er menneskets frygt for, at videnskaben skal slå os ihjel, til gengæld vokset. Vi udvikler dødelige virusser i laboratoriet og er ved at genskabe Big Bang.

Desuden er truslen fra dræber-robotter og gensplejsede planter, der er farlige for mennesker, konstant til stede.

Dommedag udskudt

Heldigvis tyder det meste dog på, at intet af det ovenstående kommer til at ske 21. december 2012. Den eneste katastrofe bliver sandsynligvis DSB’s togtransport på et af årets travleste rejsedage.

Den førnævnte Roland Emmerich-film 2012 har gjort dommedagsprofetien til populærkultur. Heldigvis viser filmen sig at være ren fiktion.

For at berolige yderligere, kan vi også berette, at NASA har samlet nogle af dommedagsteorierne og skudt dem ned én efter én.

Og for lige at banke det sidste søm i dommedagsprofetiens ligkiste: Maya-indianerne har aldrig troet, at Jordens undergang skulle falde 21. december 2012. Det fremgår i hvert fald ikke af nogen stentavler. I stedet mener forskere, at hensigten med maya-indianernes kalender var at begynde den forfra efter 21. december.

22. december kan videnskaben efter al sandsynlighed sige: ”Ha! Hvad sagde jeg?!”

Hvis der da findes mennesker at sige det til.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker