Enden er nær!
Dommedag nærmer sig med hastige skridt.
Det gjorde den også op til 23. april 1843. Dommedag udeblev, men det viste sig i stedet at blive grundlaget for Syvende Dages Adventisterne.
Dommedag var også virkelig nær i 1999, hvor Nostradamus havde forudsagt menneskehedens exit.
Men denne gang skulle den altså være god nok. Jorden går under 21. december 2012.
Grunden til, at frygten er større nu, end når andre kulturer, religioner eller skøre kugler har forudset Jordens undergang, er, at forudsigelsen kommer fra de dygtige Maya-indianeres præcise kalender. Den udløber 21. december 2012 – og det samme gør menneskeheden, frygter mange.
I denne artikel samler vi op på, hvad du skal være forberedt på, og om vi kan undslippe vores fælles endeligt.
Rummet vil udrydde os
Om det er Solen, der eksploderer, havene, der fryser til eller zombier, der invaderer os, er der ingen der ved. Men ligesom religionen og overtroen har videnskaben nogle bud på, hvad der kan udslette os og den klode, vi bor på.
Meget tyder på, at store kræfter i universet vil gøre det af med os.
Det vælter eksempelvis med asteroider i Solsystemet, som vi ikke kan se eller kender til. De kan potentielt pludseligt skifte retning og torpedere Jorden og – afhængig af deres størrelse – udslette det meste liv på kloden.
En anden teori er, at vi bliver ramt af en hidtil ukendt planet – den såkaldte Planet X eller Nibiru – der skulle gemme sig et sted i solsystemet.
Solen er selvfølgelig også en trussel. På et tidspunkt bliver den til en rød kæmpestjerne. Når Jorden ligger i den behagelige, men skæbnesvangre placering som tredje sten fra Solen, vil det betyde enden for os.
Jorden vil udrydde os
Ikke nok med at store kræfter i Solsystemet vil af med os. Selv vores egen blå planet har kræfter, der kan – og måske vil – slå os ihjel.
For eksempel kan syndfloder skylle ind over land og dræbe mand og mus, som det for eksempel bliver beskrevet i Biblen. Heldigvis kan vi trøste os med, at historien om Syndfloden ikke holder i virkeligheden.
Til gengæld kan supervulkaner sagtens udslette menneskeheden, ligesom de enorme vulkaner mistænkes for at have slået dinosaurerne ihjel.
Men i det tilfælde kan NASA trøste os med, at der indtil videre absolut ingen tegn er på, at et superudbrud er på vej noget sted i verden.
Så må man selv bedømme, om det er et beroligende svar.
Vi vil selv udrydde os
Siden den Kolde Krigs frygt for den ultimative atomkrig, der ville udslette alt levende, har pilen ofte peget på os selv, når dommedagsfaktorerne skulle listes.
Faren for et nukleart endeligt for menneskeheden findes stadig, men den er ikke overhængende, som den var i 1970’erne og 1980’erne. I dag er atombomber i højere grad blevet en politisk potensforlænger, der bekræfter et land i sin status som stormagt.
Hollywood flyder over med film som ‘Broken Arrow’, ‘Unthinkable’ og ‘Sum of all Fears’, hvor terrorister får fingrene i atomvåben, som de ikke tøver med at bruge mod civile. Men ifølge forskere er scenariet stærkt utænkeligt og kun noget, der hører Hollywood til.
I takt med de videnskabelige nybrud er menneskets frygt for, at videnskaben skal slå os ihjel, til gengæld vokset. Vi udvikler dødelige virusser i laboratoriet og er ved at genskabe Big Bang.
Desuden er truslen fra dræber-robotter og gensplejsede planter, der er farlige for mennesker, konstant til stede.
Dommedag udskudt
Heldigvis tyder det meste dog på, at intet af det ovenstående kommer til at ske 21. december 2012. Den eneste katastrofe bliver sandsynligvis DSB’s togtransport på et af årets travleste rejsedage.
Den førnævnte Roland Emmerich-film 2012 har gjort dommedagsprofetien til populærkultur. Heldigvis viser filmen sig at være ren fiktion.
For at berolige yderligere, kan vi også berette, at NASA har samlet nogle af dommedagsteorierne og skudt dem ned én efter én.
Og for lige at banke det sidste søm i dommedagsprofetiens ligkiste: Maya-indianerne har aldrig troet, at Jordens undergang skulle falde 21. december 2012. Det fremgår i hvert fald ikke af nogen stentavler. I stedet mener forskere, at hensigten med maya-indianernes kalender var at begynde den forfra efter 21. december.
22. december kan videnskaben efter al sandsynlighed sige: ”Ha! Hvad sagde jeg?!”
Hvis der da findes mennesker at sige det til.
