Se hvordan statsministeriet forberedte den almindelige dansker på atomkrigen i galleriet ovenfor.
Intet er mere hyggeligt end 1970’ernes Olsen Banden-Danmark. Solen skinner altid. Og selvom Egon, Kjeld og Benny var forbrydere, brugte de aldrig våben eller vold. De talte rigsdansk. Dannebrog blafrede i flagstangen. Egon havde en plan.
Men under den idylliske Olsen Banden-overflade var der også andre, der havde planer. De benhårde realiteter efter 2. verdenskrig og helt frem til slutningen af 1980erne var, at Sovjetunionen og USA kæmpede om at bestemme over verden.
Eftertiden har døbt denne lange konfrontation ’Den Kolde Krig’. Det var en konfrontation mellem lande, der var bevæbnet til tænderne med atomvåben, og netop denne store alvor er årsagen til, at vi i dag stadig studerer den Kolde Krig.
Det har fået to folkeskoleelever til at spørge: “den Kolde Krig brød ikke ud, men hvad ville der være sket, hvis den var?”
Danmark var vigtig under den Kolde Krig
Det er det, man med et fint ord kalder for et hypotetisk spørgsmål – og endda et stort et af slagsen. Videnskab.dk satte sig derfor med det samme for at undersøge, hvad der ville være sket med Danmark, hvis den Kolde Krig var blevet varm.
Under Olsen Banden-overfladen var Danmark en vigtig brik i et farligt spil. På den ene side stod NATO (North Atlantic Treaty Organization), som bestod af USA og Vesteuropa samt Canada og Island. På den anden side var Warszawa-pagten, som bestod af Sovjetunionen og de fleste østeuropæiske lande.
\ Fakta
Den kolde krig (1946-91) var en politisk, økonomisk og militær konfrontation mellem især USA og Sovjetunionen. I næsten halvtreds år var den Kolde Krig det vigtigste internationale spørgsmål overhovedet. Krigen startede med 2. Verdenskrigs afslutning og sluttede i det store og hele med Berlinmurens fald i 1989. Selvom USA og Sovjetunionen aldrig var i direkte krig med hinanden i denne lange periode, konkurrerede de konstant om at vinde nye allierede i forskellige lande. Det gjaldt især i Latinamerika, Asien og Mellemøsten, hvor den kolde krig ofte slog over i voldelige konflikter – eksempelvis Vietnamkrigen, der varede fra 1955-75.
Og begge parter havde atomvåben – rigtig mange atomvåben.
Koldkrigsforsker Thomas Wegener Friis fra Syddansk Universitet fokuserer blandt andet på Danmark under den Kolde Krig. Han forklarer, hvorfor Danmark var en vigtig brik:
»Danmark spillede en væsentlig rolle på grund af vores placering. For hvis NATO sikrede sig kontrollen over Danmark, kunne de blokere ind- og udsejlingen gennem Østersøen. Dermed havde de mulighed for at forhindre, at Warszawa-pagtens styrker kunne sejle ud og true NATO,« forklarer Thomas Friis.
Hvad NATO reelt ville gøre, hvis krigen brød ud, er dog stadig et svært spørgsmål at svare på:
»Det er først nu, vi begynder at få kendskab til krigsplanerne under den Kolde Krig. Men vi har stadig ikke noget samlet billede – de fleste af planerne er stadig hemmeligholdte,« fortæller han.
NATO ville affyre atommissiler fra Jylland
Nogle af de informationer, eftertiden har gravet frem efter den Kolde Krigs afslutning, er, hvad Warszawa-pagten troede, NATO ville gøre, hvis krigen kom. Ifølge deres forventninger ville NATO på krigens første dag rykke ind i Jylland og på Sjælland.
Fra Jylland ville de affyre et sted mellem 40-60 atommissiler i løbet af krigens første dage – fra Sjælland i omegnen af 20-30 missiler. De mindste ville have et sprænghoved på 0,5 kiloton mens de største ville have et på 200 kiloton. En atombombe på 200 kiloton er omtrent 13 gange stærkere end atombomben, som USA smed over Hiroshima i 1945 – en bombe, som dræbte over 100.000 mennesker.
Men hvis den kolde krig brød ud, ville Danmark ikke bare blive benyttet som en affyringsrampe. Angrebet ville også komme den anden vej fra og af nogenlunde samme styrke. Warszawa-pagten øvede sig på at gå i land på Lolland og Falster, såvel som Sjællands østkyst.
Atombomberne ville regne ned over Danmark
Men inden da skulle Danmark bombes til ukendelighed. Det forklarer ph.d. og koldkrigsforsker Peer Henrik Hansen, som i dag er musuemsinspektør på Langelandsfortet:
»Planen var, at Warszawapagten ville smide atombomber over Danmark inden det egentlige angreb. Danmark ville være jævnet med jorden. Bygningerne ville blive fejet væk af trykbølgerne. Folk ville dø på smertefulde måder: af radioaktiv stråling og af de massive støvskyer,« siger han
I dag kan det kan være svært overhovedet at forestille sig ødelæggelsen af Danmark. Men svaret på de to folkeskoleelevers spørgsmål er altså, at det lige netop var det, der ville ske, hvis den Kolde Krig brød ud. Og i modsætning til, hvad Olsenbanden giver indtrykket af, var visheden om den dødelige alvor meget tæt på op i gennem den Kolde Krig.
Krigens alvor kastede skygger over Danmark
I august 1962 opstillede Sovjetunionen eksempelvis missilanlæg på Cuba, hvorfra de kunne ramme USA med atommissiler. Cubakrisen eskalerede, og i 13 dage var verden på randen af en atomkrig.
Samme år som Cubakrisen begyndte den danske stat også at uddele folderen ’Hvis krigen kommer’. Her kunne den almindelige dansker blandt andet få svar på, hvordan man bygger sit eget beskyttelsesrum. Et godt bud på nødration mad til otte dage var ifølge folderen:
- 5 dåser minutkød
- 3 dåser frikadeller i fedt
- 2 pakker knækbrød
- 3 pakker kiks
- 8 plader chokolade
- 1 pakke rosiner
- 100 g melis (40 stk sukker)
- 1 dåse bordsalt
Og hvis man ikke kunne nå i beskyttelsesrum, skulle man hurtigst muligt søge indendørs:
\ Fakta
Spørg Videnskaben Classic En gang om ugen ‘genudsender’ vi artikler fra vores brevkasse Spørg Videnskabens arkiver. Denne blev oprindelig bragt på Videnskab.dk 2. januar 2012.
»Kast dem på gulvet langs vinduesvæggen eller under et bord eller en seng eller andet sted, hvor der kan være beskyttelse mod sprængsstykker, projektiler og glassplinter, mod varmestråling og mod sammenstyrtninger. Dæk ansigtet og ubeskyttet hud. Luk øjnene,« står der i folderen fra 1962
Den Kolde Krig påvirkede også konstruktionen af Bilka i Hundige ikke så langt fra København. Da den blev bygget i 1974, blev det hele vendt med indenrigsministeriet. De ville sikre sig, at når helvede brød løs – så havde man stadig et fødevarelager efter atombomberne havde udryddet København.
Hvis krigen kom, forberedte den danske stats sig også på at forsyne den almindelige dansker på andre måder. Helt op til 1980erne kunne danskerne afhente rationeringsmærker ude i kommunerne, så de kunne få adgang til de mest nødvendige fødevarer efter bombningen af Danmark.
Hvor blev alvoren af?
Ifølge Peer Hansen bør overvejelserne om, hvad der ville være sket, hvis den kolde krig brød ud, vække stof til eftertanke:
»Alvoren omkring den Kolde Krig er gået lidt fløjten. Mange unge i dag kan godt få den idé, at den Kolde Krig bare var en politisk uoverensstemmelse. Men det var dødsens alvor,« siger Peer Hansen.
Vi takker de to folkeskolelever for deres spændende spørgsmål, og belønner straks deres nysgerrighed med to T-shirts.
Du kan selv stille spørgsmål ved at sende en mail til sv@videnskab.dk eller gå på jagt efter flere svar på gode spørgsmål i Spørg Videnskabens arkiver.
Danmark var i lang tid truet af en atomkrig. Sådan kunne København have set ud, hvis det var gået løs. (Foto: Federal Government of The United States)
Hvis den kolde krig var brudt ud, havde den skabt panik. Derfor udarbejdede statsministeriet i 1962 en folder, så den danskerne kunne forberede sig på atomkrigen. Se folderen i de følgende billeder.
