Sådan kan mennesket skabe Jordens undergang
Terrorister med A-våben, dræber-robotter, multiresistent tuberkulose og gensplejsede planter, der er farlige for mennesker. Forskernes bud på de største, menneskeskabte katastrofer er skræmmende.

I 2012 støder Jorden ikke sammen med den ukendte Planet X - som nogen ellers frygter. Videnskaben melder, at der slet ikke findes en stor farlig planet i nærheden af Jorden. Derimod kommer truslen fra os mennesker. Vi er nemlig godt i gang med at skabe katastrofer. (Grafik: Colourbox)

I 2012 støder Jorden ikke sammen med den ukendte Planet X - som nogen ellers frygter. Videnskaben melder, at der slet ikke findes en stor farlig planet i nærheden af Jorden. Derimod kommer truslen fra os mennesker. Vi er nemlig godt i gang med at skabe katastrofer. (Grafik: Colourbox)

 

2012. Året, som, mange frygter, vil blive det sidste i menneskehedens historie, fordi den oldgamle maya-kalender slutter 21. december 2012.

Ihærdige mennesker mener, at den højt-udviklede maya-kultur lå inde med en viden om fremtiden, som vi ikke har adgang til i dag. Nogle mener endda, at Jorden vil kollidere med den mystiske Planet X – også kaldt Nibiru.

Men som man kan læse andre steder på Videnskab.dk, er forskerne overbevist om, at forestillingerne om Planet X og maya-kalenderen bare er – forestillinger.

Ifølge det store flertal af forskere kommer truslen mod menneskeheden ikke fra en mystisk planet. Den kommer fra os selv.

Er robotterne ved at overtage verden?

Vi har hørt meget om truslerne fra den globale opvarmning. Men skaber viden og teknologi også andre trusler mod menneskeheden?

I Terminator-filmene med Arnold ’The Governator’ Schwarzenegger går det for eksempel helt galt med kunstig intelligens-teknologien: Robotterne bliver klogere end menneskerne, hvorefter de begynder at udrydde menneskeheden.

Kan det ske i virkeligheden?

Fakta

Denne artikel er første del af en artikelserie om trusler, vi mennesker selv skaber. Følg med på siden, når vi de næste dage bringer artikler om aktuelle trusler inden for: • international politik • bioteknologi • sygdomsepidemier

Professor Norbert Krüger forsker i kunstig intelligens ved Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, Syddansk Universitet. Han er ikke i tvivl om sin vurdering.

»Hvis vi var i en dårlig science-fiction film, ville det være en stor trussel, at den kunstige intelligens blev mere udviklet end os. Men den trussel ser jeg ikke.«

»Vi er meget langt fra at opfinde en kunstig intelligens, som kan udgøre en trussel mod os. Så frygten for, at noget skulle ske i 2012, er fuldstændig overdreven. Jeg er mere ængstelig for de destruktive tendenser i den menneskelige intelligens,« siger Norbert Krüger.

Vi skaber trusler

Andre forskere, Videnskab.dk har kontaktet, er ikke lige så sikre på, at deres forskning er trusselfri zone.

De fortæller, at man inden for deres forskningsfelter tager forskellige trusselsscenarier meget alvorligt, fordi man vil undgå katastrofer i fremtiden. Og allerede nu - i 2012 - kan vi være i gang med at ødelægge Jorden.

De tre forskere arbejder til daglig med hhv. international politik, bioteknologi og sygdomsepidemier.

I tre artikler, der kommer på Videnskab.dk de næste dage, fortæller de hver især om truslerne inden for deres forskningsområde:

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.