Forsker: »Vi er blevet ramt af asteroider før – og vi vil blive ramt igen«
Asteroiden 2011 AG5 er blot én blandt mange små himmelobjekter, der har potentiale til at ramme Jorden. Nogle af dem er vi ude af stand til at se, og det er dem, som i sidste ende kan føre til et dommedagsscenarium.

Dette diagram viser vores solsystem med Solen i midten og planeterne i kredsløb (cirkulære baner, hvoraf Jordens er turkis.)

De små grønne prikker markerer ​​asteroider, der er langt væk fra Jorden lige nu. Dette udelukker ikke muligheden for, at de vil nærme sig i fremtiden. Gule prikker på nær solen i midten er asteroider, hvis baner kommer tæt på Jorden uden dog at krydse Jordens bane. Men deres baner er tæt nok på Jorden til, at de pludselig kan blive forstyrret og kastet ind i retning mod os. Der er over 300 kendte objekter på sådanne baner.

De røde prikker markerer ​​Apollo- og Aten- asteroider. Disse krydser Jordens bane og er den mest direkte identificerbare astronomiske trussel for os i nærmeste fremtid. (Illu: Amargh Observatory)

Asteroide 2011 AG5, som er i vælten lige nu, er ifølge NASA den af alle asteroider, der har størst risiko for at ramle ind i Jorden inden for de nærmeste årtier. Men vurderingen tager kun højde for de asteroider, hvis eksistens og baner man allerede kender. Solsystemet huser også mange små objekter, som vi her fra Jorden er afskåret fra at se, men som allerede er på vej mod os eller som pludselig kan blive dirigeret ind i retning mod Jorden.  

Det fortæller Henning Haack, der er lektor i planetfysik ved Statens Naturhistoriske Museum. Han forsker i alt, hvad der rører sig i solsystemet i form af meteoritter, asteroider og kometer. 

»Dommedagsscenariet, hvor vi pludselig bliver overrumplet af en omflakkende objekt, kan faktisk godt ske, for der er stadig mange objekter, hvis eksistens vi ikke kender til,« siger lektor Henning Haack.

Jupiter hiver asteroider ud af kurs

Asteroide 2011 AG5 blev fundet af astronomer, der er tilknyttet Mount Lemmon Survey i Tuscon, Arizona – det er et af de mange observationsprogrammer, der ved hjælp af et netværk af teleskoper spotter og kortlægger små himmelobjekters baner. 

Vi kender lige nu til omkring 250.000 asteroider, og langt de fleste befinder sig i asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter. Alle de asteroider, der befinder sig her, kredser artigt om Solen, men det hænder, at nogle af dem bliver trukket ud af deres bane af Jupiters tyngdekraft og bliver skubbet ind i det indre solsystem og i værste fald i retning af os. 2011AG5 er netop sådan en asteroide.

»Vi er blevet ramt før – og vi vil blive ramt igen. Derfor bruger rumagenturerne NASA og ESA mange kræfter på at finde og holde øje med potentielt farlige asteroider som 2011 AG5,« siger Henning Haack. 

Kometer kan skjule sig bag Solen

Asteroiderne er ikke den eneste form for objekter, der kan komme faretruende tæt på vores privatsfære. Også kometerne, der normalt kredser rundt om Solen ude i Oortskyen, kan under visse omstændigheder forvilde sig ind til os, f.eks. fordi kometerne puffer til hinanden.

Fakta

Rumagenturerne kategoriserer asteroider og kometers farlighed efter den såkaldte Torinoskala, der går fra 1 til 10. Asteroiden 2011AG5 er kun vurderet til 1 og udgør altså en beskeden risiko.

Kommer de susende mod os fra et område bag Solen, er det fatalt.

Sådanne kometer har man ikke en chance for at opdage, da det kræver at man kan rette sit teleskop i retning mod Solen, men gjorde man det, ville teleskopet brænde af.  Dagslyset ville i øvrigt også overstråle det svage lys fra kometen, så man ikke kunne se det alligevel.

»Et objekt, der kommer susende bagom Solen, ville overrumple os, og vi ville på ingen måde kunne forhindre et nedslag,« siger han.

Asteroide vil skabe et 500 meter dybt hul

Hvis uheldet var ude, er det eneste, man kan håbe på, at objektet er lille, for skadens omfang afhænger i høj grad af objektets størrelse. 2011 AG5s diameter er anslået til at være 140 meter, hvilket er forholdsvis småt.

Billedet viser, hvordan asteroiden 2011 AG5 - hvis alt går vel - vil suse forbi Jorden i 2040. Banen ligger dog endnu ikke helt fast, og, der er en vis risiko for, at asteroiden rent faktisk ville ramme Jorden til den tid.

Billedet er skabt af en computer, der har regnet på asteroidens bane i forhold til Jordens. Jorden er den blå prik, Månens bane er grå mens asteroidens bane er grøn. Computersimuleringen er skabt med data fra JPL Horizons.

Hvis asteroiden virkelig rammer Jorden, vil den gøre det med en fart på 15 kilometer i sekundet.

»Det lyder vældigt stort, men er faktisk meget lille, set i lyset af, at sådan et objekt ikke kan ramme Jorden med en hastighed under 11 km i sekundet. Så det er nådigt sluppet,« siger Henning Haack.

Ud fra hastigheden kan man beregne, hvor stort et hul den vil skabeBeregninger viser, at hullet vil blive to kilometer i diameter og en halv kilometer dybt.

Sådan et nedslag kan alligevel til fulde leve op til et scenarium fra en amerikansk katastrofefilm af værste skuffe, påpeger han:

  1. Dér, hvor asteroiden rammer, ville alle mennesker og bygninger blive udslettet
  2. I 10 kilometers afstand vil man have en god chance for at overleve det
  3. På 100 kilometers afstand vil Jorden ryste, og en voldsom trykbølge vil blæse forbi.

»En asteroide af den størrelse er ikke noget, der kan true Jorden, men den vil kunne smadre en metropol. Asteroider af denne type kaldes derfor også typisk for ’city-killers’,« siger Henning Haack.

Solen blev formørket et årti

Fakta

Near Earth Objects er asteroider, kometer eller små meteorer, som kommer tæt på Jorden. Kometer består af is, med en lille smule opblanding af stenmateriale. Man plejer at kalde dem for beskidte snebolde. Asteroider består af sten. Asteroider er tungest og vil derfor også ramme Jorden med størst kraft.

Asteroiden 2011 AG5 kan altså helt sikkert lave voldsom ravage dér, hvor den rammer, og vil potentielt set kunne slå mange mennesker ihjel. Men dens ødelæggende kraft er intet i forhold til det nedslag, der udslettede dinosaurerne for 65 millioner år siden.

Den asteroide, der i sin tid ramte et kystområde på Yacatanhalvøen, lavede et krater på 200 km i diameter, og dér, hvor den ramte, slog den stort set alt liv ihjel. Asteroiden lavede dog også ballade ved at piske en masse støv op i luften, der spredte sig ud i hele atmosfæren og skjulte Solen i et årti.

Det førte til en klimakatastrofe af dimensioner, hvor alle planterne døde, og hermed også en stor del af planteæderne og kødæderne. Man anslår, at mellem 2/3 og 3/4 af alle arter på Jorden forsvandt, og de få, der overlevede, havde det ikke godt.

»Men katastrofen bar alligevel noget godt med sig, i hvert fald set fra vores egen lille næsetip, for efter at dinosaurerne var væk, kunne pattedyrene blomstre op. Uden katastrofen ville vi ikke have kunnet føre denne samtale,« funderer Henning Haack.

Planeter vil næppe ramme os

Illustrationen giver et overblik over, hvor mange asteroider, man på nuværende tidspunkt kender til, og hvor mange, man forventer, at der er derude. De største har man nogenlunde styr på - det kniber mere med de små. (Illu: NASA)

Jorden kan i princippet også blive ramt af et endnu større himmelobjekt som f.eks. en planet, der af en eller anden grund ryger ud af sin bane eller som kommer susende på sin ensomme vandring gennem vores galakse Mælkevejen.

Det var sådan et sammenstød, der skabte Månen under Jordens dannelse for 4,6 milliarder år siden, hvor en planet på størrelse med Mars ramlede ind i Jorden og slog en flig af den. Så store objekter kan slå Jorden ud af sin bane eller fjerne en del af atmosfæren, hvilket helt sikkert ville udrydde menneskeheden.

»Men sådanne objekter findes ikke i Solsystemet i dag. Det var kun aktuelt i den kaotiske periode, hvor Jorden blev skabt, og hvor objekterne i solsystemet defilerede rundt på må og få og endnu ikke havde fundet deres faste plads,« siger han.

Et nedslag ville sandsynligvis ske til vands

Asteroidens størrelse er dog ikke det eneste, der bestemmer katastrofens omfang – det har også stor betydning, præcis hvor på kloden asteroiden slår ned, for der er stor forskel på, om asteroiden rammer by, land eller vand.

Hvis den f.eks. ramte Manhattan i New York ville det selvfølgelig være voldsom stor katastrofe, for hele området ville mere eller mindre blive lagt øde. Rammer den vand, ville den kunne frembringe en stor tsunami, der kan true nærliggende kystområder. Beregninger viser, at flodbølgen ville få en højde på syv meter.

Det vil koste rigtigt mange penge at skubbe til asteroiden. Men hvis alternativet er, at den rammer Manhattan, kan der være god økonomi i at gøre det.

Henning Haack

Det mest sandsynlige er, at asteroiden rammer vand, da 70 procent af Jordens overflade er dækket af hav. At den lige skulle ramme en storby er meget lidt sandsynligt.

»Den tsunami, som asteroiden i så fald ville frembringe, ville være mindre end den, der ramte Asien for nogle år tilbage efter at et undersøisk jordskælv flyttede havbunden en meter over en strækning på flere tusinde kvadratkilometer. Den udløste langt mere energi end en asteroide, der slår ned meget lokalt,« siger Henning Haack.

Et lille bitte puf er nok

Om 2011 AG5 styrter ned i Jordens overflade eller ej er endnu ikke afgjort, for forskerne har indtil videre kun fulgt den i 250 dage, og det er ikke nok til at kunne tegne asteroidens præcise bane. Jo længere tid vi observerer asteroiden, jo bedre kan man bestemme dens bane. 

»Min formodning er, at man finder ud af, at den ikke rammer. Men hvis den viser sig at gøre det, har man tid nok til at kunne lægge en slagplan,« siger Henning Haack.

Den bedste løsning er formentlig at flyve op til asteroiden og spænde en raketmotor fast på den, som langsomt men sikkert kan guide asteroiden ind i en ny bane. Da asteroiden er stor og tung, vil det kræve et langt, sejt træk.

Lars Petersen

Lige nu er der ikke noget beredskab klar, men der er rigtigt mange gode forslag til, hvad man kan gøre. Ved at sprænge en atombombe i nærheden, kan man f.eks. tvinge asteroiden ud af sin farlige kurs. Det skal gøres med stor omhu, da man for alt i verden skal forhindre, at asteroiden går i stykker. I så fald vil det nemlig ikke være ét objekt, men en hel regn af objekter, der regner ned over Jorden, hvilket kan være katastrofalt.

Asteroiden krydser Jordens bane syv steder

Hvis man beslutter at puffe til asteroiden, bliver en af de helt store udfordringer at  tage højde for, at den på sin rundtur i det indre solsystem ser ud til at skære Jordens bane hele syv steder. Man skal altså skubbe til asteroiden på en måde, så dens bane kommer helt fri af Jordens bane.

»Det er en krævende opgave, og hvis man gjorde det allerede nu, ville det være halsløs gerning. Man skal have fuldstændigt styr på kometens asteroidens bane for at kunne gøre det rigtigt, så derfor har forskerne brug for at følge asteroiden et godt stykke tid endnu for at kunne lægge en ansvarlig slagplan,« siger Henning Haack. I modsat fald vil man kunne risikere at en ellers ufarlig asteroide puffes ind i en bane så den netop rammer Jorden,« siger Henning Haack.

Alt er stort set som det plejer at være

Der er altså en reel risiko for, at asteroiden styrter mod Jorden i 2040, men spørgsmålet er, om der er større fare på færde, end der ellers ville have været.

Statistikken viser, at Jorden i gennemsnit bliver ramt af sådanne asteroider én gang for hvert 18.000 år. Det betyder, at vi inden for de næste 18 år har en risiko på 1/1000 for at blive ramt. Og det skal sammenlignes med, at man nu har beregnet risikoen for at blive ramt af 2011 AG5 til at være 1/500 inden for de næste 36 år.

»Det er selvfølgelig en trussel, men faren er ikke blevet nævneværdigt højere, så der er ingen grund til panik. Vi klarer den nok,« siger Henning Haack.

Nedslagspunktet svært at forudsige

Viser det sig, at asteroiden 2011AG5 rent faktisk har kurs mod Jorden, vil astronomerne få meget svært ved at finde ud af, præcist hvor den slår ned. Det fortæller astrofysiker Lars Petersen, der leder planetariet i Jels.

»En asteroide er et knoldet objekt, og luftmodstandens størrelse afhænger af, om asteroiden har den brede eller smalle side ned mod Jorden, når den trænger ned igennem atmosfæren. Og nedbremsningen betyder selvfølgelig meget for objektets hastighed. Jordens overflade flytter sig meget på ét minut, så selv små hastighedsændringer af asteroiden har stor betydning for nedfaldspunktet,« siger Lars Petersen.

Ugens Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.