Geologiske undersøgelser viser at Sortehavets areal og vanddybde gennem tiderne har svinget markant.
Som konsekvens af globale ændringer i havniveauet og ændringer i den lokale geologi, har Sortehavet i nogle perioder været en isoleret sø og i nogle perioder – som i dag- været i vandforbindelse med Middelhavet gennem det Ægæiske hav.
Undersøgelser af drypsten
Nature Geoscience har netop publiceret en videnskabelig artikel om Sofular-grotten, som er en drypstenshule i det nordlige Tyrkiet, tæt på Sortehavet.
Ud fra isotopanalyser (se box i bunden) af kalkstensaflejringer i grotten, har forskere fra universitetet i Bern fastlagt i hvilke perioder Sortehavet har stået i forbindelse med Middelhavet, og i hvilke perioder det har været isoleret.
Efter sidste istid var Sortehavet en isoleret sø, men for omtrent 9400 år siden blev forbindelsen til Middelhavet åbnet gennem Bosporusstrædet, som der også er i dag.
En omstridt teori
Det er en populær - men kritiseret - teori, at denne hændelse var meget voldsom og resulterede i en pludselig oversvømmelse af Sortehavet.
Ifølge to amerikanske forskere - William Ryan og Walter Pitman - bevirkede en følgende hastig vandstigning, at lokalbefolkningen blev fordrevet.
Historien om oversvømmelsen skulle have levet som en mundtlig overlevering, indtil den dag den blev nedfældet på skrift første gang for omkring 4000 år siden i oldtidens Mesopotamien.
Herfra skulle historien så være gået i arv til Biblen hvor beretningen om Syndfloden blev nedfældet i Det Gamle Testamente i det 9 århundrede f.v.t.
Alle kulturer har dommedagshistorier. Det er en måde hvorved mennesker prøver at forklare deres plads i universet på
Ifølge Det Gamle Testamente besluttede Gud engang at drukne alle Jordens dyr og mennesker.
Kun Noah fik til opgave at bygge et skib - Noahs ark - til sine dyr og sin familie for at undgå Syndfloden.
Efter godt syv måneders sejlads på havet stødte Arken på bjerget Ararat som ligger tæt på Sortehavet i den østlige del af Tyrkiet, og den talrige besætning kunne snart efter gå tørskoet i land.
Ny undersøgelse tyder på gradvis oversvømmelse
Men Professor Fleitmann, som er medforfatter på artiklen i Nature Geoscience, kan ikke se en voldsom oversvømmelse i sine data.
»Vores studier viser at åbningen af Bosporusstrædet skete ved en gradvis oversvømmelse af Sortehavet. Der er gået mellem 700 – 3000 år før vandet fra Middelhavet og vandet fra Sortehavet var helt blandet sammen.
Klodens havniveau steg på det tidspunkt, men da saltvand er tungere end ferskvand er tilflydningen til Sortehavet startet nederst vandsøjlen.
Der har simpelthen været en kamp mellem det udflydende ferskvand fra Sortehavet, og det indflydende saltvand fra Middelhavet. Det har været en gradvis proces.«
Gojko Johansen Barjamovic som er lektor på Instituttet for Tværkulturelle Studier, mener heller ikke historien om Syndflodsmyten er særlig sandsynlig, set fra et arkæologisk perspektiv.
»Der er ikke skyggen af evidens for at begivenhederne skulle hænge sammen. For 9400 år siden boede der jægere-samlere ved Sortehavet. Måske er der sket en oversvømmelse ved Sortehavet, men at det skulle have været en historie som skulle have overlevet mundtligt i 5000 år til oldtidens Mesopotamien, er meget usandsynligt.«