Den største politiske katastrofe, som verden i øjeblikket kan møde, er terrorister med atomvåben.
Det er opfattelsen blandt politikere og sikkerhedseksperter, fortæller seniorforsker Rens van Munster fra Dansk Institut for Internationale Studier. Han forsker i risikoen for, at der opstår katastrofer i det internationale samfund.
»Det store frygtscenarie lige nu er, at terrorister får adgang til atomvåben eller ’dirty bombs’. Stater har indtil nu – gudskelov – ikke brugt atomvåben siden 2. verdenskrig.«
»Men sikkerhedsfolk og politikere frygter, at ideologisk motiverede aktører – som terrorister – ikke på samme måde vil være tilbageholdende, hvis de får fingrene i et masseødelæggelsesvåben,« fortæller Rens van Munster.
Risikoen for A-våben måske overvurderet
Selvom selvmordsbombere med A-våben får en masse opmærksomhed af efterretningstjenester og politikere, skal vi reelt ikke regne med, at det vil ske.
»Jeg tror ikke, at truslen er så realistisk. Selv hvis terrorister endelig fik en bombe, ville det kræve teknologi og stor viden at springe den i luften. Det er så komplekst, at jeg alvorligt tvivler på, at terrorister kan føre det ud i livet,« siger Rens van Munster.
Fantasi-scenarier er vigtigere end viden
En ’dirty bomb’ er en bombe, som spreder radioaktivt støv ud over et større areal.
Den består af et eksplosiv – for eksempel dynamit – og noget stærkt radioaktivt materiale – for eksempel uran-stænger fra et atomkraftværk.
Bomben fungerer altså ikke som en atombombe. Atomvåben bruger fission til at fremprovokere en enorm eksplosion. I en ’dirty bomb’ kommer eksplosionen fra krudt – den store fare kommer fra det radioaktive støv, som bliver spredt i området omkring bomben.
Verdens politikere tager da også kun truslen om A-terror seriøst, fordi de har besluttet, at de vil forberede sig på det værst tænkelige scenarie.
»I nutidens internationale politik arbejder man ikke ud fra det sandsynlige, men det mulige. Så længe man kan sige, at et scenarie er muligt, vil man tage højde for det.«
»Vi ser, at fantasi og forestillinger i øjeblikket bliver vigtigere end viden. Efter 11. september fik den amerikanske regering lavet en rapport, som sagde, at man blev nødt til at forberede sig på det værst tænkelige. Det er det, der styrer den politik, der bliver ført internationalt,« fortæller Rens van Munster.
Efterretningsvæsnet skriver bin Ladens dagbog
Den amerikanske regering tager alligevel budskabet fra 11. september-rapporten meget alvorligt. Så alvorligt, at ’National Intelligence Council’ har fået forfattere til at skrive ’realistisk’ science-fiction om de værst tænkelige fremtidsscenarier.
Før Osama bin Laden blev likvideret, forestillede en forfatter sig for eksempel, hvordan barnebarnet til den dræbte al-Qaeda-leder ville skrive sin dagbog i 2020. Ifølge den fremtidsvision vil muslimer i hele verden i fremtiden samle sig i et kalifat.
»Politikernes pointe er, at selvom vi ikke ved, hvad der kommer til at ske, skal vi stadig forsøge at forestille os det, så vi kan tage højde for det værst tænkelige,« fortæller Rens van Munster.
Nordkorea vil sikkert skræmme
Den her artikel er del af en artikelserie om trusler, vi mennesker selv skaber.
Lige i øjeblikket er politikernes og efterretningsvæsnernes øjne plantet på de såkaldte ’slyngelstater’. Politikerne frygter, at et land som Nordkorea skal komme i besiddelse af atomvåben, som de kan finde på at videresælge til terrorister.
»Nordkorea har endnu ikke formået at konstruere en ballistisk raket, så landet er ikke en globale trussel, selvom den har regional magt.«
»Derudover er spørgsmålet, om det ville være i Nordkoreas egen interesse at bruge bomben offensivt. Det kan selvfølgelig ikke udelukkes, men det er mere sandsynligt, at de vil bruge våbenet defensivt, altså som afskrækkelse,« siger Rens van Munster.
Forskeren understreger, at det – efter hans vurdering – er en dårlig idé at forberede sig på det værst tænkelige scenarie. Det skaber nemlig meget unødvendig frygt i alverdens befolkninger, og det kan udhule demokratiet indefra.
»Risikoen er, at et konstant beredskab institutionaliserer frygt og gensidig mistænksomhed i vores samfund, hvilket truer solidariteten og den sociale sammenhængskraft,« siger Rens van Munster.
Men terrorister med A-bomber behøver vi altså næppe frygte som en kilde til Jordens undergang.