Usandsynligt, at terrorister får A-våben
Politikere i hele verden frygter, at terrorister får atomvåben. Dansk sikkerhedsforsker konstaterer dog, at sådan et katastrofe-scenarie er usandsynligt.

Politikere frygter, at terrorister får A-våben. Efter 11. september 2011 har politikerne reageret på det værst tænkelige scenarie. Det kan i værste fald udhule demokratiet indefra, vurderer en forsker i international sikkerhed. (Foto: Colourbox)

Politikere frygter, at terrorister får A-våben. Efter 11. september 2011 har politikerne reageret på det værst tænkelige scenarie. Det kan i værste fald udhule demokratiet indefra, vurderer en forsker i international sikkerhed. (Foto: Colourbox)

Den største politiske katastrofe, som verden i øjeblikket kan møde, er terrorister med atomvåben.

Det er opfattelsen blandt politikere og sikkerhedseksperter, fortæller seniorforsker Rens van Munster fra Dansk Institut for Internationale Studier. Han forsker i risikoen for, at der opstår katastrofer i det internationale samfund.

»Det store frygtscenarie lige nu er, at terrorister får adgang til atomvåben eller ’dirty bombs’. Stater har indtil nu – gudskelov – ikke brugt atomvåben siden 2. verdenskrig.«

»Men sikkerhedsfolk og politikere frygter, at ideologisk motiverede aktører – som terrorister – ikke på samme måde vil være tilbageholdende, hvis de får fingrene i et masseødelæggelsesvåben,« fortæller Rens van Munster.

Risikoen for A-våben måske overvurderet

Selvom selvmordsbombere med A-våben får en masse opmærksomhed af efterretningstjenester og politikere, skal vi reelt ikke regne med, at det vil ske.

»Jeg tror ikke, at truslen er så realistisk. Selv hvis terrorister endelig fik en bombe, ville det kræve teknologi og stor viden at springe den i luften. Det er så komplekst, at jeg alvorligt tvivler på, at terrorister kan føre det ud i livet,« siger Rens van Munster.

Fantasi-scenarier er vigtigere end viden

Fakta

En ’dirty bomb’ er en bombe, som spreder radioaktivt støv ud over et større areal.

Den består af et eksplosiv – for eksempel dynamit – og noget stærkt radioaktivt materiale – for eksempel uran-stænger fra et atomkraftværk.

Bomben fungerer altså ikke som en atombombe. Atomvåben bruger fission til at fremprovokere en enorm eksplosion. I en ’dirty bomb’ kommer eksplosionen fra krudt – den store fare kommer fra det radioaktive støv, som bliver spredt i området omkring bomben.

Verdens politikere tager da også kun truslen om A-terror seriøst, fordi de har besluttet, at de vil forberede sig på det værst tænkelige scenarie.

»I nutidens internationale politik arbejder man ikke ud fra det sandsynlige, men det mulige. Så længe man kan sige, at et scenarie er muligt, vil man tage højde for det.«

»Vi ser, at fantasi og forestillinger i øjeblikket bliver vigtigere end viden. Efter 11. september fik den amerikanske regering lavet en rapport, som sagde, at man blev nødt til at forberede sig på det værst tænkelige. Det er det, der styrer den politik, der bliver ført internationalt,« fortæller Rens van Munster.

Efterretningsvæsnet skriver bin Ladens dagbog

Den amerikanske regering tager alligevel budskabet fra 11. september-rapporten meget alvorligt. Så alvorligt, at ’National Intelligence Council’ har fået forfattere til at skrive ’realistisk’ science-fiction om de værst tænkelige fremtidsscenarier.

Før Osama bin Laden blev likvideret, forestillede en forfatter sig for eksempel, hvordan barnebarnet til den dræbte al-Qaeda-leder ville skrive sin dagbog i 2020. Ifølge den fremtidsvision vil muslimer i hele verden i fremtiden samle sig i et kalifat.

»Politikernes pointe er, at selvom vi ikke ved, hvad der kommer til at ske, skal vi stadig forsøge at forestille os det, så vi kan tage højde for det værst tænkelige,« fortæller Rens van Munster.

Nordkorea vil sikkert skræmme

Fakta

Den her artikel er del af en artikelserie om trusler, vi mennesker selv skaber.

Læs mere: Sådan kan mennesket skabe Jordens undergang

Lige i øjeblikket er politikernes og efterretningsvæsnernes øjne plantet på de såkaldte ’slyngelstater’. Politikerne frygter, at et land som Nordkorea skal komme i besiddelse af atomvåben, som de kan finde på at videresælge til terrorister.

»Nordkorea har endnu ikke formået at konstruere en ballistisk raket, så landet er ikke en globale trussel, selvom den har regional magt.«

»Derudover er spørgsmålet, om det ville være i Nordkoreas egen interesse at bruge bomben offensivt. Det kan selvfølgelig ikke udelukkes, men det er mere sandsynligt, at de vil bruge våbenet defensivt, altså som afskrækkelse,« siger Rens van Munster.

Forskeren understreger, at det – efter hans vurdering – er en dårlig idé at forberede sig på det værst tænkelige scenarie. Det skaber nemlig meget unødvendig frygt i alverdens befolkninger, og det kan udhule demokratiet indefra.

»Risikoen er, at et konstant beredskab institutionaliserer frygt og gensidig mistænksomhed i vores samfund, hvilket truer solidariteten og den sociale sammenhængskraft,« siger Rens van Munster.

Men terrorister med A-bomber behøver vi altså næppe frygte som en kilde til Jordens undergang.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk