Forskning og viden er det, samfundet bygger på, og det, der på den lange bane skal sikre såvel velfærdssamfundet som planetens fremtid.
Man skulle tro, at forskning fyldte meget hos politikerne og i medierne i forbindelse med et tilstundende valg. Det er desværre ikke tilfældet.
Forskning bliver typisk lavt prioriteret i politiske sammenhænge, hvilket man blandt andet kan observere ved, at ministeriet i en årrække har været et svingdørsministerium.
Sidste år, da den nuværende uddannelses- og forskningsminister, Jesper Petersen (S), tiltrådte, kunne vi konstatere, at der gennem de seneste 10 år har været 9 forskellige ministre, der har haft forskning som deres ressort.
»Det er jo vanvid,« sagde en professor emeritus fra Københavns Universitet til Videnskab.dk i en kommentar.
Ja. Det er desværre svært at være uenig i.
\ Leder
Denne artikel er en lederartikel, og den er et udtryk for Videnskab.dk’s holdning.
Lederen er skrevet af chefredaktør Vibeke Hjortlund.
Forskning skal på magtens dagsorden
I universitetskredse mærker man også frustrationen. Ved et møde i Akademiet for de Tekniske Videnskaber for to år siden blev der efterspurgt en teknologiminister, og Anders Bjarklev, rektor for DTU og daværende formand for Danske Universiteter, sagde:
»Teknologiministeren bør være statsministeren, så vi er sikre på, at det er en, der har noget magt.«
Et andet og nok lidt mere gangbart forslag fra Anders Bjarklev blev for nylig gentaget af iværksætter og tidligere uddannelses- og forskningsminister for Venstre Tommy Ahlers:
Statsministeren bør have en forskningsrådgiver, ligesom USA’s præsident for eksempel har det.
Den idé er værd at lytte til, lige meget hvem der kommer til at bemægtige sig statsministertaburetten. En særlig forskningsrådgiver ville kunne sikre, at der i magtens centrum er forståelse for den kolossale betydning, evidensbaseret viden har for samfundet, så området også bliver prioriteret.
Forskningsrådgiver skal have et bredt fokus
Skulle det ske, at statsministeren beslutter at udvide sin kreds af særlige rådgivere på den måde, vil én ting være virkelig vigtig at holde fast i:
Forskningsrådgiveren skal have et bredt og tværvidenskabeligt fokus. Det skal ikke være en smal teknologirådgiver, men en person med tilstrækkelig spændvidde til at forstå og videreformidle betydningen af alle videnskabelige grene.
Ikke bare de våde videnskaber – naturvidenskab, teknologi og sundhedsvidenskab, men også de tørre – samfundsvidenskaberne og humaniora. Hvor sidstnævnte gennem de seneste år flere gange har måttet lægge rygstykker til politiske prygl frem for anerkendelse af den viden, de skaber.
Uden den videnskabelige bredde får vi nemlig ikke de bedste løsninger på de store samfundsudfordringer. Om det så gælder klimaet, unges mentale sundhed, galopperende inflation, krig i Ukraine eller nogle af de andre plager, vi skal rette op på.
Politikerne kan måske tænke på det lidt som et forlig – med bredde er det bare bedre.
Her er de populære mærkesager
I den politiske verden arbejder forskningsordførerne fra de forskellige partier også med området. På Videnskab.dk har vi søgt at skabe et overblik over deres mærkesager.
For ordførerne fylder grøn forskning og teknologisk udvikling fortsat rigtig meget, ligesom der er fokus på fri forskning og at sikre fornuftige rammer for og midler til den offentlige forskning, samt på kvaliteten af den forskning der leveres.
Videnskab.dk’s mærkesag er kritisk formidling af al den forskning, der bliver skabt. Forskernes viden skal ud til resten af samfundet og være med til at berige og kvalificere den offentlige debat. Det er vigtigt for demokratiet, som vi netop fejrer på en valgdag.
Det er tilsvarende vigtigt, at vi klæder befolkningen på til også at stille spørgsmål til forskningen, og til at forstå, hvordan evidensbaseret viden skabes.
Forskerne skal kunne svare på spørgsmål som ’Hvordan ved du det’ og forklare, at i forskning arbejder man efter særlige metoder med henblik på at sikre troværdig viden. Så det bliver klart for alle, at noget viden er bedre end anden.
