Vi smider en tredjedel af vores mad ud: Dette bør vi gøre mod madspild

COVID-19-pandemien har afsløret, hvor skrøbelige de globale fødevareforsyningskæder er.

Supermarkeder og restauranter i snart sagt alle lande har oplevet fødevaremangel.

Alene i Storbritannien har millionvis af indbyggere oplevet alvorlig fødevarer-usikkerhed i løbet af COVID-19-krisen, ifølge en nylig rapport fra Foods Standards Agency.

Men fødevaremangel var udbredt længe før pandemien.

Samtidigt bliver 1/3 af alle fødevarer, der produceres hvert år, spildt eller fordærvet, før det kan indtages.

Forskning indikerer, at der hvert år går lige så meget mad til spilde i højindkomstlande, som der bliver produceret i hele subsaharisk Afrika.

Tredjestørste udleder af drivhusgasser

Madaffaldet ender på lossepladsen, hvor det rådner – hvilket udleder drivhusgasser.

Og når det kombineres med den mængde energi, det tager at producere, fremstille, transportere og opbevare maden, er bidraget til planetens udledning af drivhusgasser oppe på svimlende 3 milliarder tons CO₂.

For lige at sætte det i perspektiv: Hvis madspild var et land, ville landet være den tredjestørste udleder af drivhusgasser i verden, kun overgået af USA og Kina.

Men den gode nyhed er, at der er mange teknikker, teknologier og politikker, der tilsammen kan hjælpe med at reducere det globale madspild, hele vejen fra produktionen til forbrugeren.

Hvorfor går mad til spilde?

Ifølge FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation fører mangel på infrastruktur, begrænset viden om opbevaring og håndtering af fødevarer kombineret med ugunstige klimaforhold til udbredt fødevarefordærv og madspild i lavindkomstlande.

På den anden side betyder æstetiske præferencer og vilkårlige salgsdatoer i højindkomstlandene, at maden let går til spilde.

Kosmetiske ‘skavanker’, produkter, der er overmodne, for store, for små eller endda den forkerte form kan føre til, at ellers frisk, god frugt og grønt går til spilde.

I takt med at det globale befolkningstal fortsætter med at stige, lægger det reelt pres på verdens fødevareproduktion.

Vi skal handle – og hurtigt

Industrien skal faktisk vokse med mindst 2/3 inden 2050 for at sikre, at alle verdens indbyggere kan brødfødes. Men på trods af denne presserende problematik, overgår vi os selv i madspild og -tab.

Det står i dag helt klart, at fødevaremangel snart vil blive en langsigtet realitet, hvis vi ikke handler – og det skal gå hurtigt.

For at tacke dette problem er det afgørende med en modstandsdygtig og ressourcestærk ‘fra gård til gaffel’-tilgang, der kan mindske madspild og sikre fødevaresikkerheden fremadrettet.

Droner styret af kunstig intelligens og præcisionslandbrug

Samarbejde med fødevareproducenter og en større investering i teknologiske løsninger samt overordnet infrastruktur i fødevareforsyningskædens tidligere stadier kan mindske madspild og tab i lavindkomstlande drastisk.

Det er vigtigt, fordi plantesygdomme og skadedyr – sammen med dårlig høstteknik – er en afgørende faktor i det høje madspild på dette stadie i fødevareforsyningskæden.

Vores forskning indikerer også, at droner styret af kunstig intelligens kan hjælpe landmændene med at blive mere ressourcestærke samt reducere overforbrug af pesticider i fødevareproduktion.

Det er vigtigt, fordi pesticider har en negativ effekt på fødevarernes økosystem. De nedbryder jordens frugtbarhed og forurener vand og jord, hvilket kan resultere i tab af mad og mere spild.

Denne fremgangsmåde forbedrer også afgrødeudbyttet og reducerer driftsomkostningerne samt forbedrer eventuelle husdyrs sundhed. Og så er det også bedre for miljøet.

Ram kunderne på pengepungen

En stor del af problemet med madspild kan afhjælpes ved at ændre måden, vi handler og ser på mad samt vores tankegang omkring, hvad der er affald.

Forskning viser, at den bedste måde at tackle madspild blandt forbrugerne er at fremhæve, hvor mange penge, vi kan spare, samt en ‘feel-good’-faktor eller moralsk værdi forbundet med at gøre noget, som gavner miljøet.

Et nyligt studie med husholdninger i London, Storbritannien og Ontario, Canada, kom frem til, at et to-ugers pengebaseret program under navnet ‘Reduce Food Waste, Save Money’ (reducér madspild, spar penge, red.) hjalp deltagerne til at mindske deres madspild med 30 procent.

Ny teknologi kan hjælpe

Deltagerne i ‘Reduce Food Waste, Save Money’-programmet fik lokal information om madspild og omkostninger samt tips om, hvordan de kunne forbedre madplanlægningen, købe, opbevare og tilberede mad mere effektivt – og hvordan de kunne bruge madrester til at lave nye måltider.

På samme måde kan ny teknologi hjælpe professionelle køkkener med at reducere madspild ved direkte at forbinde adfærdsændringer med øget fortjeneste.

\ Læs mere

Efter klimarapporten: Forskningen viser vej til bæredygtig mad og grønnere landbrug

For eksempel beregner Winnow-softwaresystemet omkostningerne forbundet med kasseret mad og korrelerer madspild med salg.

IKEA-butikker har reduceret madspildet med 50 procent i 2020 ved hjælp af dette AI-softwaresystem, hvilket har sparet firmaet 1,2 millioner måltider.

Cirkulære tilgange og upcycling

En mere kreativ tilgang til madspild kommer via et cirkulært fødevaresystem, som forhindrer madaffald i at blive kasseret.

I et sådant system kunne de kasserede rester eksempelvis omdannes til vedvarende energi.

Affald kan endda omdannes til mere mad til mennesker (for eksempel kan restprodukterne fra tofuproduktion bruges til mange ting) samt dyrefoder.

Personlige ændringer

Selvom det måske føles som om, den enkelte forbruger ikke kan gøre noget ved madspildsproblemet, er der ting, vi hver især kan gøre for at hjælpe.

• Vi kan støtte virksomheder eller restauranter, der bruger fødevarer, som eller ville gå til spilde, i deres produkter eller måltider.
• Vi kan planlægge vores måltider omkring salgsdatoer.
• Vi kan lade være med at smide mad ud, der er lidt vissent eller forslået og kun køber det, vi har brug for – især ved særlige lejligheder, hvor mad ofte ikke bliver spist og derfor går til spilde.
• Vi kan vise supermarkeder, at krumme agurker og andre ‘grimme’ grøntsager og frugter er lige så gode som de ‘perfekte’ produkter ved at købe disse i stedet for de perfekte pærer eller kartofler.

I sidste ende er det ikke være én enkelt ting, der løser problemet med madspild, men en kollektiv tilgang kan gøre os i stand til at foretage de ændringer, der skal til.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

\ Læs mere

Massivt madspild: Nyt forskningsprojekt skal komme problemet til livs

\ Læs mere

Kæmpestudie: Mad-revolution påkrævet, hvis vi skal redde verden

\ Red Verden med Videnskab.dk (BRUG DENNE)

I en konstruktiv serie

ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

• Bør vi sætte alt ind på at begrænse overbefolkning?
• Virker det at købe CO2-aflad?
• Er cirkulær økonomi en løsning?
• Hvordan kan jeg handle anderledes i hverdagen?
• Og har verden overhovedet brug for at blive reddet?

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.