Hvis en forsker til daglig undersøger lægemidler, men samtidig har et sidejob hos en medicinalvirksomhed, kan der opstå en del interessekonflikter.
På den ene side er forskeren ansat på et universitet og bedriver uvildig forskning. På den anden side får forskeren penge af en virksomhed, hvorfor forskeren måske er mindre tilbøjelig til at lave kritisk forskning om firmaets produkt.
Derfor mener Københavns Universitet, at deres ansatte skal indberette deres bijobs på universitets hjemmeside, så omverdenen kan se det. Men det gør forskerne ikke ifølge Akademikerbladet.
Kun 105 ud af 5.443 forskere har ifølge Akademikerbladet offentliggjort på deres universitets hjemmeside, om de har interessekonflikter. Ifølge KU selv er tallet 170 forskere - lidt over tre procent.
Der lægges især vægt på, at medicinalvirksomheden Novo Nordisk både giver støtte til forskningsprojekter og hyrer forskere ind som konsulenter og rådgivere. Det giver nogle udfordringer, når en virksomhed er så infiltreret i universitetets arbejde:
»Halvdelen af forskningen ved universitetet er eksternt finansieret, herunder i stigende omfang af private fonde, hvilket er en kæmpe interessekonflikt, der er svær at ruske op i,« siger Heine Andersen, der er professor emeritus fra Københavns Universitet og har beskæftiget sig med forskningsfrihed i mange år, og fortsætter til Akademikerbladet:
»Og ledelsen vil naturligvis ikke bringe en magtfaktor som Novo i forlegenhed ved at problematisere deres indflydelse. Mister man deres støtte, må man lukke halvdelen af institutterne på Sundhedsvidenskab.«
Rettelse 4. oktober 2024: Oprindeligt var Heine Andersen citeret for, at halvdelen af forskningen ved universitetet er finansieret af erhvervslivet. Han forklarer dog til Videnskab.dk, at han har ment eksternt finansieret (primært fonde), og hans citat er derfor rettet i denne artikel.
