Råd 5: Vær opmærksom på interessekonflikter

Forskning er generelt den mest troværdige kilde til viden, og forskere fra landets universiteter har langt højere troværdighed end mange andre 'eksperter', der ender som kilder i medierne.

Men forskere og universiteter kan også have interesse i at finde et bestemt resultat eller booste en konklusion til at virke mere solid eller banebrydende, end den er.

Derfor bør du ikke ukritisk videreformidle alle budskaber fra universiteter og forskere, men ligesom i enhver anden journalistisk historie skal du overveje mulige interessekonflikter.

Hvis du eksempelvis støder på et studie, der er finansieret af Coca-Cola, og som konkluderer, at kostrådene om sukker mangler evidens, er det helt klart en god ide at tage de kildekritiske briller på.

Et godt råd er, at du især skal være opmærksom, hvis forskningen både er bestilt og betalt af interesseorganisationer, virksomheder eller myndigheder. Det øger risikoen for, at interesser spiller ind på resultatet.

Rapporter fra myndigheder og interesseorganisationer

Et godt eksempel på bestilt forskning er den meget omtalte sag om en oksekødsrapport fra Aarhus Universitet, som var betalt af Kvægafgiftsfonden og Landbrug & Fødevarer.

Avisen Information afslørede, at begge interesseorganisationer var dybt involverede i udarbejdelsen af rapporten, der frikendte oksekød fra at være den største klimasynder.

En lignende eksempel, kendt som Gyllegate, endte med at koste miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) posten, fordi det politiske system tydeligt havde forsøgt at fordreje forskeres konklusioner i rapporten, som var bestilt af Miljøstyrelsen.

Rapporter bestilt udefra er gode penge i universiteternes kasser. Men prisen for den slags bestillingsarbejde er nogle gange, at enten forskerne eller – måske mere typisk – den betalende part giver mellemregninger eller konklusioner et vrid eller en fortolkning, som næppe havde holdt, hvis rapporterne var udkommet gennem peer review-systemet som normale videnskabelige artikler.

Du kan læse om peer review i råd 2: Tjek, om forskningen er trykt i et videnskabeligt tidsskrift.

Husk, at interesseorganisationer og politikere hverken legalt eller moralsk er forpligtet til at følge forskernes normale spilleregler.

Læs flere gode råd ved at klikke på de blinkende ikoner til venstre i grafikken her. Artiklen fortsætter nedenfor.

Hvordan finder jeg oplysninger om penge bag et videnskabeligt studie?

Forskning udgivet i videnskabelige tidsskrifter kan imidlertid også være farvet af interessekonflikter. Hvis du vil afkode mulige interesser bag et forskningsresultat, bør du især se på, hvem der har betalt for forskningen, og om én eller flere forskere – eller deres universiteter – ser ud til at tjene penge på den.

Når du vil på sporet af økonomien eller andre interesser bag en undersøgelse, er den videnskabelige artikel din ven.

Hop ned til slutningen af studiet til afsnittet ’Conflict of interests’, ’Competing interests’, ’Financial support’ eller lignende formulering.

Her skal det stå, hvis forskeren har interesser, der berører, hvad studiet har undersøgt.

Det kan være aktier i firmaet, der er omtalt, det kan være en bestyrelsespost i en virksomhed, eller det kan være noget helt tredje. I forskningsverdenen er interessekonflikter defineret meget bredt.

Det er dog ikke sikkert, at oplysningerne er helt dækkende for journalister. Forskere kan vurdere noget som irrelevant, som, du synes, er interessant. Hvis du har mistanke om, at andre interesser kan være i spil, kan det være en god ide lige at tage din research et skridt længere.

I dette LinkedIn-opslag kan du få flere tips til, hvordan du kan undersøge forskeres interessekonflikter:

Betyder det reelt noget, hvor pengene kommer fra?

Husk: Det er langt fra givet, at forskning er utroværdig eller upålidelig, bare fordi den er betalt af for eksempel en fond eller et firma. De fleste fonde giver bevillinger uden at blande sig i forskningsprocessen.

Grundig videnskab koster mange penge, og virkeligheden er, at færre penge på universiteterne gør forskerne mere afhængige af penge fra alle mulige andre kilder.

Men selvfølgelig kan økonomien bag have betydning. Hvis nogen betaler for et bryllup, så stiger risikoen for, at de også forventer at blive inviteret med til middagen – og hvis de bliver nævnt i en tale, forventer de, at den er positiv.

Forskning har mange gange vist, at studier sponseret af medicinalindustrien når frem til mere positive resultater om medicin og behandling end uafhængige studier.

Det kan være, at konklusionerne og opsummeringen i starten af den videnskabelige artikel (kaldet abstractet) får en lidt positiv drejning. Det kan være, studiet bliver designet på en måde, så det bliver sværere at fange negative signaler, og det kan være meget andet.

Dette sker også i Danmark. Vi har beskrevet flere af den type eksempler gennem tiden på Videnskab.dk; flere af dem relateret til sundhedsforsker Arne Astrup, som er en hyppigt brugt kilde i danske nyhedsmedier uden referencer til, at han flere gange har haft økonomiske interesser i sin forskning.

Kan jeg stole på universiteternes pressemeddelelser?

Som udgangspunkt kan du stole på universiteternes pressemeddelelser, men ikke altid og ikke ubetinget.

Forskere og universiteter kæmper hele tiden om den næste bevilling, de næste ansættelser af kloge talenter eller den bedste omtale af deres forskning.

Universiteter og andre forskningsinstitutioner ligger ligesom forskere i åben kamp med hinanden om bevillinger og ansættelser, og god medieomtale er en hjælp.

Hollandsk forskning tyder på, at der er overdrivelser i 2 ud af 10 pressemeddelelser om folks sundhed. I England er tallet i et tilsvarende studie oppe på 4 af 10.

I Danmark har vi ikke lignende forskning, som kortlægger omfanget af problemet, men det kan generelt være en god ide at huske på, at kommunikationsafdelinger over en bred kam er sat i verden for at fortælle gode historier og øge den positive omtale.

Du bør derfor være opmærksom på, at selvom et studie kan være udført helt efter bogen, og selvom forskerne i den videnskabelige artikel kan have lagt vægt på nogle særlige forbehold, så forhindrer det ikke, at universitetets presseafdeling (eller indimellem forskeren selv) overdriver konklusionen eller perspektiverne i den nye forskning.

Interessekonflikter handler ikke kun om økonomi

I denne artikel har vi fokuseret på finansielle interessekonflikter, da denne type interessekonflikt typisk er vigtigst for dig som journalist i din dækning.

Vær dog opmærksom på, at der findes mange andre forskellige typer interessekonflikter, såsom politiske eller religiøse overbevisninger, hvilket bevidst eller ubevidst kan kompromittere eller påvirke forskere i deres arbejde.

En anden type interessekonflikt, som også kan være vigtig for journalister at være bevidste om, er, hvorvidt en forsker tilhører en særlig 'skole'. Det vil sige, at forskeren kommer med en forskningsmæssig baggrund, der gør, at vedkommende anskuer verden på en særlig måde.

Det bedste råd til at undgå, at din dækning bliver ensidig i den forbindelse, er at huske råd 3 om altid at tjekke, hvad den øvrige forskning viser.