Kan man få en forsker til at sige hvad som helst for penge?
Ifølge havbiolog og forsker fra Aarhus Universitet Stiig Markager er svaret tilsyneladende ‘ja’.
Da Stiig Markager deltog i P1 Debat tidligere på sommeren, faldt snakken på dansk landbrugs muligheder for at benytte sig af teknologier og tekniske løsninger, som forskere havde dokumenteret var effektive, for at imødekomme den grønne trepartsaftale:
»Det her er nogle teknologier, som bliver udviklet og afprøvet i et forskningsklima, hvor forskerne er afhængige af eksterne midler. Så du kan få en forsker til at sige hvad som helst, du skal bare give ham nogle penge for det,« lød det kritisk fra Stiig Markager.
Det har fået Ole Hertel, prodekan for myndighedsrådgivning og erhvervssamarbejde ved Aarhus Universitet, til tasterne.
I et debatindlæg publiceret torsdag (15. august) i Berlingske skrev prodekanen, at man på Aarhus Universitet følger Danske Universiteters principper og retningslinjer i sager om forskningsbaseret rådgivning og samarbejde. Så der er altså »fuld armslængde til det erhvervsliv, der sommetider bidrager med penge.«
»Forskerne bestemmer den videnskabelige metode, og det er også forskernes ret at konkludere, hvad forsøgene viser. Forskningen bliver bedømt af uafhængige fagfæller og publiceres efterfølgende i videnskabelige tidsskrifter,« lød det i prodekanens debatindlæg.
I dag er der faste procedurer og dokumentation af samarbejdet mellem Aarhus Universitet og eksterne parter. Der er juridisk bindende kontrakter, som værner om universitetets forskningsfrihed og sikrer uafhængighed ved publicering.
Ole Hertel uddyber også, at der er juridisk bindende kontrakter, som værner om Aarhus Universitets forskningsfrihed, der ligeledes sikrer uafhængighed ved publicering, samt at han mener, at Stiig Markagers udsagn i P1 Debat er »fordomme fremført som fakta«.
Som svar på Ole Hertels debatindlæg, har Stiig Markager nu svaret på kritikken i et debatindlæg i samme avis, hvor han indleder med at fortælle, at debatten i P1 ikke omhandlede Aarhus Universitets landbrugsforskning, men derimod hvordan Danmark kan få en optimal grøn omstilling ud fra objektiv og oplyst grundlag.
»Min påstand, både i P1 Debat 25. juni og i andre sammenhænge, er, at når du stiller en pose med ti milliarder kroner foran forskere, som forsker i bestemte tekniske løsninger – her biokul og metanreducerende foder – så får du resultater og formidling, som ser disse tekniske løsninger som positive,« lød det fra havbiologen i debatindlægget.
Hvis du vil vide mere om, hvordan du kan gennemskue forskere og universiteters eventuelle interesser, kan du læse Videnskab.dk’s manifest og blive klogere her.
