Trump vil skære kraftigt i NASA's budget: Her er konsekvenserne

Nu er de første udkast til budgetterne for 2025 kommet fra Trump-administrationen.

Vi vil som Videnskab.dk's rumskribenter naturligvis her koncentrere os om budgettet for NASA og miljøagenturet NOAA, men vi kan ikke lade være med at begynde med en nedskæring på et helt andet område, nemlig forskning i skove, der handler om, hvordan skove skal passes og plejes.

For begrundelsen for nedskæringen viser nemlig meget klart den holdning, regeringen har til videnskab.

Vi har historien fra Science News, der skriver, at udgifterne til et centralt forskningsprogram for skovbrug og græsningsarealer ville falde med 62 procent eller 300 millioner dollars til 181 millioner dollars.

Der står i forslaget, at: ’Præsidenten har lovet at forvalte nationale skove med deres tilsigtede formål at producere tømmer’, og det tilføjes, at: 'skovforskningsprogrammet er ude af trit med de praktiske behov for skovforvaltning til tømmerproduktion'.

Ikke et ord om, at det kan være en god ide at forske i skove for at skabe et grundlag for at plante mere skov. Det eneste, der tæller, er tømmerproduktionen her og nu.

Denne holdning, som går igen i mange af budgetforslagene, kan ikke undgå at få omfattende konsekvenser for samfundet.

Men i det mindste ved vi nu, hvad regeringen prioriterer. Victoria LaCivita, der er talskvinde for Det Hvide Hus' Kontor for Videnskabs- og Teknologipolitik, siger nemlig ifølge Science News:

»Præsident Trump anerkender, at kunstig intelligens, kvantecomputere og atomenergi er blandt de vigtigste teknologier i vores levetid. De er afgørende for at opretholde vores økonomiske og nationale sikkerhed.«

Er man ikke inden for netop disse områder, så må man forvente nedskæringer - og det har NASA erfaret.

NASA på slankekur

Budgetforslaget vil nedskære NASA's budget med ikke mindre end 24 procent fra 24,8 milliarder dollar om året til 18,8 milliarder dollar.

Til sammenligning er 2025-budgettet for det europæiske rumagentur, ESA, på 7,7 milliarder euro svarende til 8,7 milliarder dollar.

Selv efter nedskæringerne vil NASA altså være dobbelt så stor som ESA, men problemet er, at NASA har en række store og meget dyre projekter, som overhovedet ikke kan tåle så store nedskæringer.

Og det er nedskæringer, vi i høj grad kommer til at mærke i Europa, simpelthen fordi ESA er med i mange NASA-projekter, og flere af disse aftaler risikerer nu at blive annulleret.

Videnskabsbudgettet beskæres kraftigt

Ser vi mere kontant på nedskæringerne, så er de ikke jævnt fordelt, idet de største nedskæringer er på videnskabsbudgettet. Her skal budgettet nedskæres med hele 53 procent, og det vil især gå ud over satellitter til klimaovervågning, som direkte beskrives som et område med lav prioritet.

Men også de meget vigtige rumteleskoper kommer til at mærke sparekniven.

Budgettet for James Webb-teleskopet skal beskæres med 20 procent, og det er helt sikkert noget, vi også kommer til at mærke, da vi er partnere i projektet. Således har danske forskere bygget noget af det udstyr, som er med på James Webb, og dermed sikret sig adgang til at bruge teleskopet.

Endnu værre er det, at NASA slet ikke vil fortsætte med at bygge rumteleskoper. Kun det gamle Hubble-teleskop og James Webb får lov til at overleve, og lige nu planlægges det at opgive den umiddelbare efterfølger til James Webb, nemlig det infrarøde Nancy Grace Roman-teleskop, der efter planen skulle opsendes allerede i 2027.

Der var planlagt megen international deltagelse, også i dette projekt, så opgives det, kan det også mærkes i Danmark.

Og så er der Mars-roveren Perseverance, som i de sidste par år har indsamlet prøver fra overfladen og indkapslet dem i små beholdere. Meningen var, at disse prøver skulle indsamles af ubemandede rumsonder og bringes tilbage til Jorden. Et teknisk set meget vanskeligt projekt, men også et, som blev anset for at have den højeste videnskabelige prioritet.

Det bliver nu opgivet med den bemærkning, at de prøver kan indsamles af astronauter, når de ankommer til Mars.

Det bringer os til et af de få områder, der undgår de helt store nedskæringer, nemlig bemandede flyvninger til Månen og Mars.

Mars prioriteres nu

Nu får en bemandet rejse til Mars til gengæld pludselig et budget på en milliard dollar – måske fordi det er, hvad Elon Musk ønsker.

Projektet kan næsten ikke undgå at give Musk store regeringskontrakter, da han jo er ved at udvikle verdens største raket, Starship.

Artemis-måneprojektet ser ud til at overleve, men bestemt ikke i den udgave, som oprindelig var planlagt. Først og fremmest opgiver man Gateway-rumstationen, som skulle kredse om Månen og tjene som base for de rumskibe, der skulle sendes ned til overfladen. NASA's Orion rumskib opgives også efter Artemis 3, og hvad der skal erstatte Orion er stadig ret uklart.

Problemet her for ESA er, at de har store kontrakter og aftaler med NASA, som nu risikerer at falde bort. Som eksempler kan nævnes, at ESA efter de oprindelige planer både skal bygge moduler til rumstationen Gateway og servicemodulet til Orion-rumskibet, og det arbejde er allerede gået i gang.

Også NASA's meget dyre SLS-raket opgives efter Artemis 3. Det er nu ingen overraskelse, fordi en enkelt opsendelse koster omkring 4 milliarder dollar eller over 20 procent af NASA's årlige projekt.

Hvad der skal erstatte SLS, er endnu ikke afgjort, men mon ikke Musk håber på en god kontrakt for Starship?

Endelig skal budgettet til Den Internationale Rumstation, ISS, nedskæres med over 500 millioner dollar, hvilket kan føre til, at færre astronauter bliver sendt op.

Hovedindtrykket er, at det, regeringen vil lægge vægt på, er meget synlige projekter med mennesker til Månen og Mars, som kan give et umiddelbart indtryk af, at USA er verdens førende rummagt.

Videnskaben bliver den store taber. Endelig vil vi nævne, at NASA's forskning i at nedsætte udledelsen af drivhusgasser fra den civile passagerflyvning bliver fjernet – men regeringen tror vist heller ikke på, at der overhovedet er en klimakrise.

Miljø får det svært

Det amerikanske miljøagentur NOAA (National Oceanic and Atmospheric Administration) får det også svært. Trump-administrationens nye budgetforslag sigter mod at skære NOAA's samlede budget med mindst 1,52 milliarder dollars, en reduktion på 24 procent fra det nuværende niveau, hvoraf 1,31 milliarder dollars kommer fra 'klimadomineret forskning, data og tilskudsprogrammer'.

Nogle af disse nedskæringer blev varslet af det konservative manifest ’Projekt 2025’, der har en stor indflydelse på Trump-regeringens politik.

Her fremstilles NOAA som en del af det, der der kaldes ’klimaalarmindustrien’. Derfor har Projekt 2025 som mål at stoppe uafhængig regeringsforskning om klimaændringer og privatisere de vejrudsigtsdata, som amerikanerne er afhængige af for at holde sig sikre.

NOAA's opgaver er at overvåge vejr og klima og dermed levere de data, som anvendes i blandt andet vejrudsigter. Desuden driver NOAA også selv forskning.

Nu skulle man tro, at alle kan se værdien af gode vejrudsigter, men alligevel foreslås budgettet til vejrsatellitter at blive reduceret med hele 44 procent. Det er noget, som kan mærkes, fordi selv private tjenester som den i USA meget populære Weather Channel er afhængige af NOAA for rå vejrdata.

At reducere nøjagtigheden af ​​vejrudsigter lyder måske trivielt, men når amerikanere er i fare på grund af kommende tornadoer, orkaner, oversvømmelser eller andre naturkatastrofer, er det vejrudsigterne og advarslerne fra NOAA, de bruger til at beslutte, om de skal træffe beskyttende foranstaltninger som evakueringer, der kan redde liv.

Den 16. april meddelte NOAA, at offentlige datasæt for cirka 13 forskellige vejr- og klimavariabler vil blive taget offline inden for en måned.

Dette inkluderer information som historien om verdens havskorpe og data om tidligere jordskælv. For forskere, der fremmer vores forståelse af vejrmønstre og klimaændringer, er disse data yderst værdifulde.

Nogle af disse oplysninger er blevet overført til andre medier, men meget vil nu kun være tilgængeligt via arkivanmodninger, og det vil gøre anvendelsen af disse data meget mere vanskelig.

Trump foreslår, at privat virksomhed skal overtage kritisk opgave

Under sin første præsidentperiode overførte Trump en meget vigtig opgave fra forsvarsministeriet til NOAA, nemlig at overvåge den stadigt tættere trafik af satellitter i bane om Jorden. Takket være Starlink (internetsatellitter, som Elons Musks virksomhed SpaceX står bag) stiger antallet af satellitter i disse år meget hurtigt med de problemer, det kan give for kollisioner og dermed skabelsen af store mængder af rumskrot.

Men i det nye budgetforslag foreslås det at nedtrappe disse ansvarsområder og potentielt overdrage opgaven til en uspecificeret privat organisation, hvilket kan have katastrofale konsekvenser for den globale adgang til rummet.

NOAA har nemlig hidtil leveret disse data ganske gratis så alle aktører, der planlægger selv at opsende satellitter, ved noget om, hvilke baner der er mest overfyldte, og som man derfor skal undgå.

Et privat firma vil formodentlig være profitdrevet og derfor holde disse vigtige oplysninger skjult bag en betalingsmur og dermed øge sandsynligheden for kollisioner i rummet. Og i disse år bliver det stadigt mere vigtigt at have en god styring på trafikken i rummet, da der i øjeblikket er næsten 12.000 satellitter i kredsløb om Jorden.

Disse satellitter leverer klimainformation, bredbånd til landdistrikter, GPS-information, der driver navigationsapps, økonomiske data til brug for banksystemet og meget mere. De er infrastrukturen, der driver det moderne samfund. Uden denne infrastruktur kan det moderne globale samfund let bryde sammen.

Hvad nu?

Man kan sammenligne de problemer, der nu er ved at blive skabt i rumfarten, med debatten om NATO. Hvis USA mere eller mindre trækker sig fra NATO, hvad skal vi så gøre?

Tilsvarende har meget af rumforskningen været baseret på et omfattende internationalt samarbejde, hvor det har været naturligt at samarbejde med verdens største rumagentur, NASA, som en meget vigtig spiller. Dette samarbejde har også været en stor fordel for et lidt mindre rumagentur som ESA, der på den måde har fået muligheder, som man ellers ikke ville have.

Men hvis nu USA, og dermed også NASA, ikke længere kan anses for en pålidelig partner, vil det kræve en voldsom omstilling for verdens mindre rumagenturer.

Grundlæggende er der to veje at gå:

• Mindre samarbejde – hvert rumagentur har sit eget program.
• Nye partnere. Således kan ESA i princippet øge samarbejdet med Canada og Japan for på den måde at få mulighed for at gennemføre større projekter, end de kan gøre hver for sig

Det er umuligt at forudse, men det kinesiske rumagentur og på længere sigt også det indiske rumagentur kan også komme til at spille en rolle ved skabelsen af nye former for samarbejde.

Elefanten i rummet er dog NASA.

Kan de politiske forhold ændre sig så meget, at man kan planlægge projekter mange år ud i fremtiden baseret på et samarbejde med NASA?

Hertil kommer, at det bliver mere og mere nødvendigt med en international styring af trafikken i bane om Jorden for at undgå det frygtede ’Kessler syndrom’, hvor mængden af rumskrot pludselig stiger så voldsomt, at vi til sidst næsten ikke kan bruge rummet.

Det er en usikker fremtid, men en ting er sikkert: Store rumprojekter kræver samarbejde, så der er noget at kæmpe for. På ESA’s hovedkvarter i Paris kommer der nok en omfattende mødeaktivitet i den kommende tid.