Trump vil ændre rumprogrammet

Det er ikke så mærkeligt, at NASA og mange amerikanske rumforskere har været noget bekymrede over, hvad der vil ske med det amerikanske rumprogram under en præsident Trump.

Hverken videnskab eller rumfart har spillet nogen rolle under valgkampen, der mest har afsløret, at Trump ikke ved meget om videnskab, og at hans vicepræsident Mike Pence går ind for 'intelligent Design' og dermed afviser evolution og desuden mener, at Jorden blev skabt for 6.000 år siden.

Men selv om vi stadig ikke ved ret meget om Trumps planer, er der nu kommet de første nogenlunde klare signaler fra republikaneren Robert Walker fra Pennsylvania. Han fik under valgkampen til opgave at formulere den vej, USA nu skal tage i rummet.

Den gode nyhed er, at NASA og rumfarten ser ud til at overleve, og den dårlige nyhed, at der sandsynligvis vil blive skåret meget dybt i de programmer, som går ud på at overvåge Jorden og klimaændringerne.

Dette passer med, at Trump er klimabenægter og dermed jo ikke mener, at der er noget at overvåge.

Klimaændringer overvåges fra rummet

Alt tyder på, at 2016 bliver det varmeste år, der nogensinde er registreret.

Ændringerne i Arktis er dramatiske, og hvis det metan, som nu ligger gemt nede i permafrosten, kommer ud i atmosfæren, er det svært at overskue konsekvenserne, da metan i endnu højere grad end CO₂ er en drivhusgas. Mange af disse ændringer overvåges bedst fra rummet.

NASA har indtil nu ydet en stor indsats for overvågning af Jorden med et årligt budget på nu 1,9 mia dollar, hvilket er cirka 10 procent af NASA's samlede budget.

NOAA skal overtage NASA's opgaver

Robert Walker mener, at det nu skal ændres. Han har et rent administrativt forslag, som måske er meget fornuftigt. Forslaget omhandler et andet regeringsagentur, kaldet NOAA (National Oceanic and Atmospheric Administration), der har til opgave at overvåge vejret, miljøet og hvordan ændringer i klimaet påvirker alt fra biodiversitet til økonomien.

Walker mener, at det måske ville være naturligt at flytte NASA's klimaovervågning over til NOAA – men det helt afgørende er jo, om pengene så følger med.

For Walker er forslaget en del af den strategi, at NASA kun skal udforske universet, og ikke Jorden. Det er afgjort en mulighed, at forslaget i virkeligheden betyder, at NOAA kommer til at overtage det meste af NASA's program for at overvåge Jorden, uden at få et væsentligt øget budget.

NOAAs budget for 2016 er på 5,8 milliarder dollar, hvilket skal sammenlignes med NASA's budget på 19,5 milliarder dollar. NOAA kan simpelthen ikke overtage et så stort program fra NASA uden en meget betydelig budgetforøgelse.

Mærkbart, hvis NASA's bidrag ryger

Heldigvis er rumfarten nu så international, at Jorden overvåges af satellitter fra mange lande. Således har det europæiske rumagentur et stort program kaldet Sentinel, der netop tager sig af disse opgaver.

Men NASA's bidrag er stort og vigtigt, og det vil blive meget mærkbart, hvis de bliver nødt til at opgive programmerne.

Det er ikke bare ren teknik. Forskningsmiljøet i USA vil blive stærkt påvirket, og det kan blive svært for en senere regering igen at samle de nødvendige eksperter.

USA tilbage til Månen?

Walker er kommet med to centrale udtalelser, som i høj grad kommer til at forme det kommende rumprogram.

Den første handler om, hvad NASA fremover skal beskæftige sig med:

»NASA should be focused primarily on deep space activities rather than Earth-centric work that is better handled by other agencies. Human exploration of our entire solar system by the end of this century should be NASA’s focus and goal.«

Det betyder, at bemandet rumfart ud i solsystemet og ikke overvågning af Jorden skal være hovedopgaven. Men det kan også betyde, at det næste mål bliver Månen og ikke Mars.

To fordele ved at vælge Månen frem for Mars

Det hænger sammen med, at Trump har et tæt samarbejde med Newt Gingrich, der er tidligere formand for repræsentanternes hus og en af de kandidater, der stillede op mod Obama i 2012.

Under denne kampagne kom Gingrich med et forslag om at bygge en base på Månen, og det blev han gjort grundigt til grin for. Men planen var nu ganske fornuftig, og har i hvert fald to umiddelbare politiske fordele:

1. En månebase kan bygges ret hurtigt, hvis pengene bevilges. Det betyder, at vælgerne kan se, at der sker noget, mens en Marsrejse ligger 15-20 år ude i fremtiden. Desuden skaber et sådant projekt arbejdspladser.
2. Kina vil også til Månen. De har lige afprøvet en ny og meget stor raket, Long March 5, så de mener det alvorligt. Det vil næppe passe Trump, hvis kineserne kommer til Månen, før amerikanerne er vendt tilbage.

Et Walker-Gingrich præget rumprogram kan meget vel vælge Månen frem for Mars – selv om Mars godt kan forblive et langtidsmål. Problemet bliver bare, at det må være svært at finansiere et stort rumprogram, samtidig med at skatterne sættes ned.

NASA vil nok fortsætte med ISS

En ting er dog sikkert: NASA kommer ikke til at udforske hele solsystemet med astronauter i dette århundrede.

Bortset fra Månen og Mars er er alle andre planeter og måner i solsystemet nemlig stort set umulige at udforske med astronauter på grund af alt fra stråling til atmosfærer eller temperaturer. Langt det meste af solsystemet er kun for robotter.

Det ser også ud til, at NASA vil forsætte med at deltage i ISS, i hvert fald frem til 2024 og måske længere. Men også her er der muligvis en kursændring undervejs: Private firmaer skal have lettere adgang til at bedrive forskning på ISS – udtrykket 'quasi-public facility' om rumstationen er blevet anvendt.

Hvad der i denne sammenhæng er uhyre interessant er, at Walker ikke udelukker Kina som partner i et fremtidigt samarbejde om ISS – noget som USA hidtil har været stærkt imod. Men om Kina, der nu er ved at bygge deres egen rumstation, overhovedet er interesseret, er en anden sag.

Farvel til NASA's superraket?

Den anden centrale udtalelse Walker er kommet med lyder:

»It makes little sense for numerous launch vehicles to be developed at taxpayer cost, all with essentially the same technology and payload capacity. Coordinated policy would end such duplication of effort and quickly determine where there are private sector solutions that do not necessarily require government investment.« ​

Her siger Walker direkte, at det er spild af resurser at have flere projekter i gang samtidigt for at udvikle raketter, som stort set kan det samme – især hvis regeringen derved kommer til at konkurrere med den private industri.

Raketudviklingen er næsten overgået til privat industri

For de mindre satellitraketter er raketudviklingen allerede stort set overgået til den private industri, hvor der er en stærk konkurrence. Det er de helt store raketter, af den slags, der er bedst egnede til at sende mennesker og store rumskibe ud i solsystemet, som Walker taler om.

Problemet er, at NASA har sin SLS-raket, der er på størrelse med den gamle Saturn 5 måneraket, samtidig med at SpaceX er ved at udvikle den noget mindre Falcon Heavy.

Desuden arbejder firmaet Blue Origin, som ejes af grundlæggeren af internetfirmaet Amazon, også på en meget stor raket ved navn New Glenn.

SLS-raket er tættest på at blive virkelighed

Det er klart, at SLS-raketten er den, som er tættest på at blive til virkelighed – selv om NASA egentlig ikke har ret meget at bruge den til med de nuværende budgetter.

Men raketten skaber gode arbejdspladser, så den har fået rigtig mange penge, hvilket har betydet, at man ofte siger, at SLS ikke står for Space Launch System, men Senate Launch System.

Der er overhovedet ingen tvivl om, at spørgsmålet om arbejdspladser, og hvem der får del i dem, er helt centralt, når NASA's budget diskuteres.

For SLS er situationen, at der er planlagt to flyvninger rundt om månen, hvoraf kun den ene er bemandet. Derefter er alt usikkert, men man regner ikke med, at der bliver råd til at opsende mere end én SLS-raket om året.

Men der er en duplikering af arbejde, og så må vi jo se, om der lægges mest vægt på hurtigt at få SLS, eller om man vil vente lidt længere og så overlade de store raketter til den private industri.

Men en hurtig tilbagevenden til Månen for slet ikke at tale om en base vil nok kræve SLS, som man allerede har ofret milliarder på.

Rumfarten vil fortsætte - men på nye måder

Endelig har Walker en vision om at genoprette et nationalt rumråd (National Space Council) under ledelse af vicepræsidenten. Der har tidligere været et sådant rumråd, men det blev afskaffet af præsident Clinton i 1993.

Det lyder jo som en god ide – men i dette tilfælde hedder vicepræsidenten Mike Pence. Han ved jo præcist, hvornår og hvordan verden blev skabt for 6.000 år siden, så for ham giver det måske ikke den store mening af støtte NASA i at udforske universets begyndelse, som, videnskaben mener, fandt sted for 13,8 milliarder år siden.

Man kan kun sige, at også inden for rumforskningen lever vi i interessante tider.

Men uanset, hvad Trump finder på, så er rumforskning ikke længere et monopol for de største lande. Derfor vil rumfarten fortsætte, men måske med nye aktører og på en måde, som kan være svær at forudsige i dag.