Forskere arbejder på at redde data: »Jeg er virkelig chokeret«

Store mængder videnskabelige data er i fare for at blive slettet fra officielle amerikanske platforme, skriver BBC.

I takt med at Donald Trumps administration skærer ned på budgetterne til forskningsprojekter, kan vigtig klimaforskning gå tabt, skriver tidsskriftet Nature også.

Et eksempel er forskningsinstituttet NOAA, der arbejder med klimamodeller, vejr- og orkanprognoser. De har nu offentliggjort en liste over data, der efter planen skal fjernes i starten af ​​maj.

I de seneste uger har forskere over hele USA forsøgt at redde deres arbejde.

Målet er at indsamle datamængderne på egne servere og platforme, før de eventuelt bliver slettet fra de officielle af slagsen. Det inkluderer datasæt om vejr, oversvømmelsesrisiko, drivhusgasudledninger, energiproduktion og miljølovgivning.

Fortvivlelse er let at forstå

»Den fortvivlelse, som forskere i USA føler nu, er let at forstå,« siger Kristin Halvorsen, som er direktør for Cicero Center for Klimaforskning i Oslo.

De forskere, der frygter sletning, forsøger nu at genskabe værktøjer og modeller for fremtidige klimaforandringer.

»At behandle forskere og forskningsdata på denne måde hører ikke hjemme i et land, der kalder sig et demokrati,« siger Kristin Halvorsen.

»Hjerteskærende«

Flere centre, herunder Open Environmental Data Project (OEDP), er sat i værk for at hjælpe forskere. De modtager konstant beskeder fra desperate forskere, der beder om hjælp til at redde deres data.

»Nogle af beskederne er hjerteskærende,« fortæller Cathy Richards, som er dataspecialist og ansat på OEDP-centret, til BBC.

Forskerne, der kontakter hende, er desperate efter at få at vide, om deres data vil blive gemt, siger hun. Det er ofte data, som forskerne har brugt hele deres professionelle liv på at indsamle.

Vil få konsekvenser for verden

Men konsekvensene rammer ikke bare forskerne, men også forskningen. Og verden.

»USA har historisk set spillet en central rolle i klimaforskning. De har gode observationsprogrammer til overvågning af Jorden og flere stationer med lange måleserier,« siger Roar Skålin, direktør for Norges Meteorologiske Institut.

»Hvis det reduceres, vil det svække vores evne til at overvåge og forstå klimaforandringer,« siger han.

USA både forvalter og giver adgang til store mængder klimadata for resten af ​​verden. Det gælder for eksempel observationer og resultater fra klimamodeller.

Meget af det bruges som grundlag for de videnskabelige rapporter fra FN's Klimapanel.

Klimaforskningen er særligt sårbar

Trump-administrationen har slået hårdt ned på forskningen og den akademiske verden.

Mange har mistet deres job i statslige institutioner, og endnu flere stillinger er truet af nedskæringer.

Samtidig har Trump-administrationen truet med at indefryse milliarder af dollars til førende universiteter, herunder Harvard, Columbia, Princeton, Brown, Cornell og University of Pennsylvania.

Klima er blandt de forskningsemner, der er hårdt ramt. Det skyldes, at Trump har politiseret både klima, sundhed og mangfoldighed, ifølge Halvorsen.

»For eksempel har Trump trukket sig fra Parisaftalen, og han undergraver internationale aftaler generelt,« siger hun.

Bekymret over forskning under Trump

En anden udfordring er, at klimaforskning ofte involverer enorme datasæt, som klimamodeller og vejrprognosesystemer.

Det betyder, at projekterne kræver stor lagerkapacitet, hvilket gør det ekstra vanskeligt, hvis de bliver slettet.

Kristin Halvorsen mener, at der er grund til at være bekymret over, hvad der sker med forskning under Trump.

»Fri forskning er en hjørnesten i et demokrati. Nu er den truet,« siger Kristin Halvorsen.

»Sådan noget må vi ikke vænne os til,« slutter hun.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.