En nørdet dreng med briller, der bliver mobbet i skolen.
Det er måske det, du forestiller dig, når du tænker på et menneske, der er meget intelligent. Men faktisk tyder meget på, at mennesker med høj intelligens er dygtige på alle parametre - og altså også har gode sociale kompetencer.
Forskning peger samtidig på, at mennesker med en høj intelligens kan se frem til et markant bedre liv end mennesker med en lav intelligens (se f.eks. her og her)
Intelligens hænger nemlig tæt sammen med vores uddannelsesmæssige, arbejdsmæssige, økonomiske og sociale forhold. Personer med en høj intelligens får for eksempel ofte en højere uddannelse og højere stillinger i arbejdslivet.
De lever endda også længere og sundere.
Men hvad betyder det egentlig at være klogere end gennemsnittet, og kan du træne din intelligens, så den bliver højere - og du dermed kan øge chancerne for et lidt federe liv?
Det undersøger podcastværterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted i denne uges episode af Brainstorm. Det gør de med hjælp fra Lars Larsen, som er professor MSO ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, og Trine Flensborg-Madsen, som er professor ved Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet.
Du kan høre podcasten i afspilleren i toppen af artiklen eller i din podcast-app. Bare søg på 'Brainstorm'.
\ Brainstorm – Videnskab.dk’s hjerneredaktion
Brainstorm dækker neurovidenskab, kognitionsvidenskab og psykologi.
Vi udkommer som podcast, i artikler og på Instagram, hvor vi serverer hjerneviden på en let og spiselig måde.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.
IQ-tests kan spores tilbage til 1904
Du har måske prøvet at tage en IQ-test på nettet, der måler din intelligens. Men vidste du, at de IQ-tests, som vi kender i dag, faktisk kan spores helt tilbage til 1904?
Tilbage i 1904 bad det franske uddannelsesministerium psykologen Alfred Binet om at udvikle en metode til at finde ud af, hvilke børn der klarede sig dårligst i skolen. Han udviklede en test, som blev forløberen til de moderne IQ-tests.
Idéen om, at man kan måle intelligens ved hjælp af en test, udgør den klassiske tradition inden for intelligensforskning.
Men der findes også en alternativ tradition, som blev gjort populær af den amerikanske psykolog Howard Gartner i 1980'erne. Han mente, at der findes forskellige former for intelligens. Du kan for eksempel have en høj sproglig intelligens, samtidig med at du har en lav matematisk intelligens.
Inden for forskningen er den alternative tradition dog ikke lige så anerkendt som den traditionelle. Hvad det skyldes, kan du finde ud af, hvis du lytter med i denne uges episode af Brainstorm.
I episoden kan du også finde ud af, hvordan du mere konkret måler intelligens, og om de IQ-tests, som du kan tage på nettet, overhovedet kan give et korrekt billede af, hvor skarp din hjerne er.
Lyt med i Brainstorm-episoden, og bliv klogere på:
- Hvornår i livet du har bedst mulighed for at træne din intelligens.
- Om uddannelse giver dig en højere intelligens.
- Hvilke metoder der bedst kan give dig en skarpere hjerne.
