Et af de centrale budskaber på det nylige store økonomiske topmøde i Davos i Schweiz (19. til 23. januar 2026) var, at vi skal til at opfatte verden på en anden måde - at en ny politisk og økonomisk verdensorden er på vej.
Også rummet blev diskuteret i Davos, og her var budskabet, at rummet nu har en så stor betydning, at det er mere relevant at opfatte rummet omkring Jorden som et 8. kontinent.
Rummet er nemlig nu blevet en så central del af samfundet, at det ikke længere har mening bare at opfatte rummet som et sted, hvor man engang imellem sender en satellit op.
\ Hvor mange kontinenter findes der?
Hvis man gerne lige vil repetere kontinenterne, så se artiklen 'Hvor mange kontinenter findes der?', hvor man kan se, at der ikke engang er enighed om, hvor mange kontinenter der er på Jorden.
Men Davos har altså valgt tallet 7.
Rummet har central betydning i dag
At man i Davos har kaldt rummet for det 8. kontinent, skyldes den afgørende politiske betydning, rummet har for et moderne samfund - ganske som kontinenterne har for os på Jorden - indenfor områder som:
- Kommunikation og overvågning
- Samarbejde
- Militær
- Økonomi
Herunder vil vi gennemgå de forskellige områder og deres betydning.
\ Definition: Hvad menes med 'rummet'?
Når vi i det følgende taler om rummet, så mener vi kun den meget lille del, som begynder lige uden for Jordens atmosfære et par hundrede kilometer oppe og når ud til Månen 380.000 kilometer borte.
Det er nemlig kun denne meget lille del af Solsystemet, som vil have en umiddelbar betydning for os her på Jorden.
Om resten af rummet engang vil få samme betydning er i dag et helt åbent spørgsmål.
Kommunikation og overvågning er afhængigt af rummet
Betydningen af rumfarten vokser især indenfor områder som kommunikation og overvågning af Jordens ressourcer og klima.
Selv logistik, hvad angår transport af varer og mennesker, er blevet stadigt mere afhængig af GPS og dermed af rummet.
Vi vil her bare nævne et enkelt eksempel, nemlig det nye begreb der kaldes megakonstellationer. En megakonstellation er et stort antal satellitter, der samarbejder om at løse en bestemt opgave.
Det mest berømte eksempel er internetsatellitterne Starlink, der nu omfatter næsten 10.000 styks, og som leverer global kommunikation og internet direkte til brugerne på Jorden. Der er også andre, men mindre megakonstellationer, som især leverer en 24/7 overvågning af Jorden.
Der kan naturligvis være tale om militær overvågning, men lige så vigtig er en økonomisk overvågning af landbrugsområder, eller en overvågning både af vejr og klima.
Den politiske udfordring bliver at finde regler for at bruge rummet, især fordi Kina og andre lande er ved at opbygge tilsvarende konstellationer, der i løbet af de næste 10-20 år meget let kan bringe antallet af satellitter i bane om Jorden op på over en million.
Nok er der god plads i rummet, men når vi får så mange satellitter, er det bydende nødvendigt med færdselsregler.
Militær betydning: Ukraine-krigen har vist, at rummet er vigtigt
Rummets militære betydning er også blevet meget tydelig under Ukraine-krigen, hvor GPS og Starlink har spillet en helt afgørende rolle.
Ukraine-krigen har vist os, at den ny tids våben er sværme af præcisionsstyrede droner. Selv om mange skydes ned, så vil nogle få altid komme igennem, og hvis de rammer præcist, kan selv deres ret små bomber anrette store ødelæggelser - noget, vi ser netop nu med Ukraines energiforsyning.
Men droner er meget afhængige af både GPS og kommunikation via Starlink, som er et privat firma ejet af Elon Musk. Han kan i princippet bestemme, hvem der skal kunne anvende Starlink, og hans afgørelser har derfor stor indflydelse på krigens gang. En nøjere diskussion af dette emne kan læses i denne artikel fra BBC.
Den amerikanske såkaldte ’Golden Dome’, som skal beskytte mod atomangreb, er et uhyre kompliceret system helt baseret på satellitter og raketvåben placeret i rummet. Golden Dome skal kunne ødelægge disse raketter med missiler baseret på Jorden og måske også ude i rummet. Her skal der træffes så hurtige afgørelser, at AI nok kommer til at spille en afgørende rolle.
Disse to udviklinger tegner et dystert billede af fremtiden i rummet, især når andre lande (Kina) begynder at opbygge lignende systemer.
I fremtiden er magtbalancen på Jorden helt afhængig af, hvad man har ude i rummet.
\ Om artiklens forfattere
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient’er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I mere end 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet ‘Stubberne’.
Samarbejde eller hvert land for dig?
Et af de helt afgørende temaer i debatterne om rumfarten bliver, om vi skal samarbejde, eller om det er hvert land for sig.
Den Internationale Rumstation, ISS, er jo det lysende eksempel på, at samarbejde er både muligt og gavnligt, men det er muligt, at denne tid er ved at være forbi.
Flere og flere lande arbejder nemlig nu på selv at kunne bygge og opsende satellitter - en udvikling som er grundigt beskrevet i denne artikel fra mediet Ars Technica.
Her citeres den tyske forsvarsminister Boris Pistorius, da han annoncerede, at Tyskland over de næste fem år vil investere 35 milliarder euro i rumfartsudgifter: »Satellitnetværk er i dag en akilleshæl i moderne samfund. Den, der angriber dem, lammer hele nationer.«
Historisk er det en velkendt situation: For 200 år siden var en stærk flåde central. Det britiske imperium blev i høj grad skabt med hjælp fra den engelske flåde, som dengang var verdens stærkeste.
I dag er de store sejlskibe bare erstattet af satellitter.
Men hvis hvert land ønsker deres egne satellitsystemer, vil antallet af satellitter stige meget voldsomt. Hvis man ønsker at undgå sammenstød i rummet og kaos, så kan det kun klares ved et stærkt internationalt samarbejde om trafikregler i rummet.
Det kan godt blive et af rumfartens helt store problemer i fremtiden.
Rumøkonomien vokser
Den økonomiske betydning er allerede stor, og den vokser hastigt. Rumøkonomien var på 630 milliarder dollar i 2025, og man regner med, at den kommer op på 1,8 billioner dollar i 2035 (cirka 11,5 billioner (eller 11.500 milliarder) danske kroner).
En stor del af rumøkonomien er værdien af de tjenester, vi modtager fra satellitter i rummet, og vi er allerede nået til et punkt, hvor handel og økonomi her på Jorden hurtigt ville bryde sammen uden adgang til rummet.
Der er en gammel vittighed om, at den hurtigste måde at forvandle en stor formue til en lille formue var at investere i rumfart. Det var i mange år også sandt, men det er nu ved at ændre sig. Vi vil ikke her komme med en lang liste over de største rumvirksomheder i verden, men henviser til denne artikel fra Space Insider.
Kun et af virksomhederne på listen er meget kendt, nemlig SpaceX, der som bekendt ejes af verdens rigeste mand, Elon Musk. Ser man bare på antallet af opsendelser, kan man argumentere for, at SpaceX er den mest betydelige rummagt i verden i dag.
SpaceX' planer er da også store med en ansøgning om at opsende en million satellitter, som skal tage det næste skridt, nemlig at oprette et system af AI-datacentre i rummet, noget vi har omtalt i denne artikel: 'Elon Musk vil sende datacentre ud i rummet: Kan både give gennembrud og store problemer'.
Nogle taler ligefrem om et ’Gold Rush’ i rummet med hidtil uanede muligheder for at tjene formuer. Forslagene går lige fra AI-datacentre, til vand eller Helium-3 på Månen eller minedrift på asteroiderne. Nogle af disse forslag ligger langt ude i fremtiden, andre vil vise sig ikke at være rentable.
Det kan således godt være, at rummet kan sammenlignes med et 8. kontinent. Men vores fremtid derude afhænger i høj grad af de beslutninger, vi træffer hernede på Jorden.
\ Historien viser, at det er vigtigt, hvordan rigdom forvaltes
Nogle vil lykkes med at blive rige på rumfart, men spørgsmålet er, om det vil sikre, at vi alle bare bliver rigere?
Det er hvad optimisterne håber, men et tilbageblik på historien vil vise, at det ikke er nok bare at indsamle rigdom – det er næsten vigtigere hvordan den bruges.
Spanien hentede i 1500-tallet ufattelige rigdomme hjem fra Inkariget i Sydamerika, men landet blev ikke den økonomiske supermagt, som man ellers kunne vente.
Der kom en massiv inflation, fordi der pludselig var flere penge end varer – men endnu mere betydningsfuldt var det, at der ikke blev investeret i en national produktion. Pengene blev brugt til indkøb af luksusvarer og at føre krig.
Da dette Gold Rush var overstået, blev Spanien derfor hurtigt fattigt igen.
Naturligvis gentager historien sig ikke nøjagtigt igen, men med de muligheder, der faktisk er for hurtigt at tjene formuer, er det vigtigt, hvordan disse rigdomme bliver anvendt – og af hvem.
Skal det føre til et splittet samfund med nogle få superrige, som fuldstændigt kan kontrollere tjenester fra rummet, som vi er helt afhængige af, eller skal pengene investeres i en yderligere udforskning og anvendelse af Solsystemets resurser?
