For 400 år siden rejste europæiske opdagelsesrejsende ud i skibe for at kolonisere nyt land. I dag er Jorden old news – det nye er kolonisering af rummet.
Det vurderer vores læser Lasse Frimand i hvert fald. Han har skrevet til Spørg Videnskaben for at få svar på følgende:
»Befolkningstallet på Jorden stiger, og der er global opvarmning. Det ville være smart at kunne rejse til en fremmed planet og ’starte på en frisk’, hvis det hele går ad h… til her.«
»Hvor lang tid vil der gå, før vi kan leve på fremmede planeter?« spørger Lasse Frimand.
Tidshorisont: Mindst 10 år
På Spørg Videnskaben er vi også interesserede i at vide, om vi kan flytte menneskeheden til nye planeter, når den gamle er blevet udpint. Så vi sender fluks spørgsmålet videre til Kristian Pedersen, der er direktør hos DTU Space.
Kristian Pedersen fortæller, at der vil gå noget tid, før en kolonisering bliver mulig. Men tidsperspektivet er ikke så langt, som mange sikkert tror.
»Der vil gå i hvert fald 10 år, før vi vil se mennesker blive sendt ud i rummet for at starte en koloni. Udviklingen vil sandsynligvis blive drevet af et ønske om at hente mineraler op af Månen og bringe dem til Jorden. Men det vil først kunne lade sig gøre endnu et stykke ude i fremtiden, fordi det er meget kompliceret og dyrt.«
»I første omgang skulle man alene etablere kolonier for at vise, at det kan lade sig gøre. At vi kan udvikle noget teknologi, som gør det muligt for mennesker at holde sig i live på anden klode end Jorden,« fortæller Kristian Pedersen.
LÆS OGSÅ :Dansk forsker: Vi går i gang med minedrift på Månen om få år
Rumforskeren nævner 4 årsager til, at vi ikke allerede nu har kolonier i rummet:
Udfordring #1: Hvor skal kolonien ligge?
Før man kan etablere en rumkoloni, er det vigtigt at finde et sted, hvor mennesker rent faktisk kan slå sig ned.
»Der er flere steder, man kunne finde på at slå sig ned. Men jo længere ude i rummet, de befinder sig, desto mere kompliceret bliver det. Samtidig handler det om at finde et sted, der er tæt på, så vi får kortere rejsetider og skal bruge mindre brændstof,« siger Kristian Pedersen.
Han vurderer, at der derfor er tre oplagte bud på, hvor man kan etablere en rumkoloni:
- Månen: Den ligger tæt på. Problemet er bare, at Månen ikke er et godt sted at være for mennesker. Der er ingen atmosfære og heller intet magnetfelt, der beskytter menneskers sårbare kroppe mod kosmisk stråling. Det stiller store krav til de bygninger, som kolonisterne skal leve i.
- Mars: Den røde planet har faktisk lidt magnetfelt, men det er stadig nødvendigt at bygge huse, som sikrer ilt og det rette atmosfæriske tryk i omgivelserne. Til gengæld tager det et halvt års tid at rejse fra Jorden til Mars – hvorimod det kun kræver en uge og langt færre økonomiske midler at komme til Månen.
- En asteroide: At kolonisere en asteroide ser Kristen Pedersen som den mindst sandsynlige mulighed – selvom den er oppe til overvejelse. Ligesom på Månen har asteroider intet magnetfelt til at beskytte mennesker. Og så har asteroider meget forskellige baner, så vi skal først finde en asteroide med en passende bekvem bane.
Udfordring #2: Teknologi
Den helt store hurdle er den teknologi, som skal virkeliggøre visionerne om rumkolonier. Det er teknisk muligt at transportere fartøjer frem og tilbage mellem Jorden og Månen. Men hvordan skal vi bygge byer deroppe?
»Der er nogle teknologiske udfordringer, når man vil bygge et hus, som man kan leve i. Vi ved stadig ikke, om vi kan udvinde alle ressourcerne til at bygge huse deroppe. Så i første omgang skal alt løftes fra Jorden, og det kræver meget brændstof og tid,« fortæller Kristian Pedersen.
Først den dag, man kan producere huse lokalt på Månen eller Mars, vil store kolonier for alvor blive realistiske. Men så opstår det næste teknologiske problem, for hvem – eller hvad – skal bygge husene?

Man har overvejet den mulighed at sende robotter til Månen. Robotter, som kunne udvinde råstoffer, lave beton og bygge huse.
»Man har også talt om at sende 3D-printere til Månen, udvinde materialer fra overfladen og bruge det som materiale til at printe huse.«
»Det kan godt være en realistisk løsning. Men vi er ikke i nærheden af at vise, det kan lade sig gøre. Vi ved heller ikke helt præcis, hvad Månen og Mars består af – og det er en forudsætning,« siger Kristian Pedersen.
Udfordring #3: Sikkerheden
En ting er byer, som mennesker kan leve i, når de befinder sig på Månen eller Mars. Noget andet er de rumfærger, som skal transportere mennesker sikkert op til kolonierne.
»Der er stor forskel på at lande et fartøj på Mars, Månen eller en astoride sammenlignet med at sende mænd og kvinder sikkert frem og tilbage,« siger Kristian Pedersen.
Det hollandske tv-realityprogram Mars One har søgt deltagere, som permanent vil flytte til en koloni på Mars. Der kom over 200.000 tilmeldinger fra hele verden – heraf 489 fra danskere. Det viser, at folk gerne løber en risiko for at få mulighed for at leve på en fremmed planet.
Kristian Pedersen vurderer dog, at NASA først vil sende mennesker op til rumkolonier, når sikkerheden er væsentlig højere end i dag.
»Når NASA skal lande på en asteroide, Månen eller Mars, laver de en grundig vurdering af sandsynligheden for, at det vil gå galt. Hvis der er over 10 procent risiko for, at missionen vil slå fejl, går de ikke videre med den. For går noget galt, vil det skade organisationens image,« siger Kristian Pedersen.
Han vurderer, at når det handler om at sende mennesker af sted, skal risikoen helt ned på et par procent, for at det er moralsk ansvarligt – og det koster klejner.
»Der er langt mindre krav til testning af et rumskib, der skal transportere en robot, end til et, der skal transportere mennesker. Og det koster langt mere end 10 gange den nuværende pris, hvis man vil formindske den nuværende risikoen gange 10,« siger Kristian Pedersen.
Udfordring #4: Økonomien
Økonomien er i det hele taget en stor udfordring. Kristian Pedersen vurderer, at det vil koste flere hundrede milliarder kroner at etablere en rumkoloni. Det beløb er så stort, at flere lande bliver nødt til at gå sammen for at kunne finansiere det.
Selve grundforskningen – altså undersøgelserne af, hvor og hvordan det er muligt at bygge – er dyr. Og derefter kommer udgifter til at flyve robotter, 3D-printere, byggematerialer, mennesker og livsfornødenheder sikkert til kolonien.
Spørg Videnskaben takker Lasse Frimand for det gode og spændende spørgsmål. Vi sender med raketfart en Videnskab.dk-T-shirt til ham. Vi takker også Kristian Pedersen, fordi han så beredvilligt stillede op og svarede så godt på spørgsmålet.
Sidder du også med et spørgsmål, som videnskaben kan hjælpe med at svare på, skal du endelig skrive ind til os på sv@videnskab.dk.
Hvis du ikke har et presserende spørgsmål, men alligevel ønsker dig en Spørg Videnskaben T-shirt, så kan du købe den her.