Hvor mange kontinenter findes der?

Mange danskere vil prompte svare: »Syv,« hvis de bliver spurgt, hvor mange kontinenter, vores klode har.

Nogle af Videnskab.dk’s læsere er imidlertid kommet i tvivl om, hvorvidt deres lærdom fra folkeskolen stadig holder vand, efter at en gruppe new zealandske geologer i 2017 proklamerede, at de havde opdaget et nyt kontinent: Zealandia.

Flere har spurgt, hvor mange kontinenter vores klode i virkeligheden har, og læseren Jan Thomsen har funderet endnu dybere over spørgsmålet:

»Hvordan bestemmes om en landmasse er en ø eller et kontinent? Nærmere bestemt, hvorfor er Grønland en ø og Australien et kontinent?« spørger Jan Thomsen fra Greve i en e-mail til Spørg Videnskaben.

Lige umiddelbart regnede vi på redaktionen med, at det ville være simpelt at besvare Jan Thomsens spørgsmål. Men vi skulle snart blive klogere.

Forskelligt antal kontinenter

For det første viser det sig, at alle ikke lande og kulturer er enige om, hvor mange kontinenter der findes.

Mens vi i Danmark typisk lærer i folkeskolens geografitimer, at der findes syv kontinenter, så lærer man i andre dele af verden, at der enten er seks, fem eller fire kontinenter på jordkloden.

»Der kan være vidt forskellig opfattelser af, hvor mange kontinenter der findes. I Nederlandene, hvor jeg kommer fra, siger vi typisk, at der er fem kontinenter: Europa, Asien, Afrika, Australien og Amerika,« siger Aart Kroon, som er lektor i geografi ved Københavns Universitet.

Fire, fem, seks eller syv kontinenter?

De forskellige opfattelser af Jordens kontinenter kan i grove træk inddeles sådan her:

• Syv kontinenter: I modellen med syv kontinenter medregnes Afrika, Asien, Antarktis, Europa, Nordamerika, Sydamerika og Australien (også kaldet Oceanien).
• Seks kontinenter: I modellen med seks kontinenter er Europa og Asien slået sammen til et kontinent ved navn Eurasien. Alternativt kan det også være Nordamerika og Sydamerika, som er slået sammen til ét kontinent.
• Fem kontinenter: Nogle steder ekskluderes Antarktis fra gruppen af kontinenter, fordi området er ubeboet. I Det Olympiske Charter skriver man f.eks. om »de fem kontinenter.«
• Fire kontinenter: I nogle modeller er Eurasien slået sammen med Afrika til ét kæmpekontinent ved navn Afro-Eurasien. De fire kontinenter er altså: Afro-Eurasia, Amerika, Antarktis og Australien (Oceanien).

Ingen definition på et kontinent

Med andre ord er der altså forskellige opfattelser af antallet af kontinenter på vores klode. Og det hænger sammen med, at der i virkeligheden ikke findes nogen fast definition af, hvad et kontinent er, fortæller professor i geografi, Henrik Breuning-Madsen.

»Vi har ingen klar definition af, hvad et kontinent er. Der findes ingen FN-konvention, som fastslår, hvornår noget er et kontinent, og hvornår det ikke er et kontinent,« siger Henrik Breuning-Madsen fra Københavns Universitet, som suppleres af sin kollega:

»Alt efter hvem du spørger, vil du få meget forskellige definitioner af, hvad et kontinent er for noget,« siger lektor Aart Kroon.

Slår man op i ordbogen eller i Gyldendals leksikon, kan man imidlertid læse, at et kontinent er en »større sammenhængende landmasse«.

»De fleste almindelige mennesker opfatter et kontinent på samme måde, som det man kan læse i ordbogen. Det skal være en større, sammenhængende landmasse. Og området skal altså ikke ligge dybt nede under vandet,« mener Henrik Breuning-Madsen.

Ordbogens definition giver ikke mening

Tænker man nærmere over det, giver ordbogens definition af et kontinent imidlertid ikke rigtigt mening i forhold til vores normale inddeling af klodens kontinenter. For flere af de store landmasser, som vi normalt regner som særskilte kontinenter, hænger faktisk sammen.

»Ordbogens definition af et kontinent kommer til kort i den forstand, at som regel bliver Europa opfattet som ét kontinent og Asien som et andet kontinent. Hvis vi holdt os til ordbogens definition burde Afrika sådan set også høre med til det europæiske og asiatiske kontinent, for Afrika har jo ikke ocean hele vejen rundt om sig.«

»Afrika ville hænge sammen med Asien, hvis ikke vi havde haft Suezkanalen. Men Suezkanalen er gravet af mennesker, så naturligt set er Europa, Asien og Afrika sådan set én stor, sammenhængende landmasse,« siger Kenni Dinesen Petersen, som er geolog og postdoc ved Aarhus Universitet.

Under istiden hang næsten alt sammen

Det hele kompliceres yderligere af, at havniveauet på vores klode ændrer sig gennem tiden. Om landmasser er adskilt af vand eller ej, er altså afhængig af, hvor havniveauet tilfældigvis befinder sig på et givent tidspunkt i historien, påpeger Henrik Breuning-Madsen.

»Under istiderne var havniveauet 100-150 meter lavere end i dag. Hvis det skete igen, ville både Amerika, Europa, Asien og Afrika hænge sammen i et stort kontinent. Og der ville ikke skulle mere end en Storebæltsbro til at forbinde Australien med det øvrige kontinent. Det eneste kontinent, der ville stå alene tilbage, ville være Antarktis,« siger Henrik Breuning-Madsen.

Så langt så godt. Ordbogens ’definition’ af et kontinent er altså ikke specielt dækkende for den måde, vi rent faktisk har inddelt kloden i kontinenter.

Faggrupper har forskellige definitioner

Forskellige faggrupper arbejder da også med forskellige definitioner og opfattelser af, hvad et kontinent er. Opfattelsen af, hvad et kontinent er, kan være:

Geologisk	Baseret på geologien og typen af jordskorpe eller kontinentalplader i området.
Geografisk	Baseret på områdets geografi, for eksempel placeringen eller størrelsen af et område.
Kulturel	Baseret på områders specifikke kulturer og folkeslag eller historiske og geopolitiske hensyn.
Klimatologisk	Et områdes klima kan spille ind på, om det kan defineres som et kontinent.
Biologisk	Baseret på biodiversiteten i et område; dvs. mængden af dyre- og planteliv – for eksempel har Madagaskar øgenavnet ’det ottende kontinent’ på grund af øens enorme biodiversitet.

Griber vi fat i Jan Thomsens spørgsmål om, hvorfor Australien er et kontinent, mens Grønland ’blot’ er en ø, er begrundelsen altså lidt forskellig, alt efter hvilken faggruppe man spørger.

Grønland er en ø: Geografisk forklaring

Hvis vi begynder med geografien, er Australien arealmæssigt Jordens mindste kontinent.

Alligevel er den australske landmasse mere end tre gange større end Grønland – og tæller man indbyggertallene, er Australien mange gange større end Grønland. Men da det ubeboede Antarktis kan regnes som et kontinent, så burde indbyggertallet selvfølgelig ikke spille nogen rolle.

Spørger man geografen Aart Kroon fra Københavns Universitet er klimaet afgørende for, at han ikke regner Grønland som et kontinent.

»Efter min opfattelse har en ø kun én klimazone, mens et kontinent har mere end én klimazone. I Grønland er der kun én klimazone – den arktiske klimazone – mens Australien har flere klimazoner,« siger Aart Kroon og henviser til den tyske klimatolog Wladimir Köppen, som i 1884 udviklede et meget udbredt system til at klassificere klodens klimaområder.

»Köppen delte verden ind i fem klimazoner. Så det er en gammeldags, geografisk opfattelse, som gør, at jeg siger, at Grønland er en ø, mens Australien er et kontinent.«

Grønland er en ø: Geologisk forklaring

Geologen Kenni Dinesen Petersen giver derimod en geologisk begrundelse for, at Grønland ikke kan regnes som et selvstændigt kontinent.

For at forstå den geologiske forklaring er det nødvendigt at vide, at Jordens yderste lag – skorpen – grundlæggende set kan inddeles i to typer:

• Kontinentalskorpen (også kaldet kontinentskorpen), som mest består af granit og lignende bjergarter, Kontinentalskorpen er tyk, men til gengæld relativt let (lille massefylde). Fordi den er let og tyk, ”flyder” kontinentalskorpen som oftest oven vande, det vil sige at Jordens landmasser består af kontinentskorpe.
• Oceanskorpen, som mest består af basalt-bjergarter (sorte, vulkanske bjergarter). Oceanskorpen er tyndere end kontinentalskorpen og samtidig tungere (større massefylde). Fordi den er tynd og tung, er langt størstedelen oceanskorpen begravet under havet.

Australien kan geologisk set regnes som et kontinent, fordi landmassen er omkranset af kontinentalskorpe til alle sider. Med andre ord er Australiens kontinentalskorpe fuldstændig adskilt fra kontinentalskorpen på andre kontinenter. Det samme er ikke tilfældet for Grønland.

»Geologisk set er Grønland og Nordamerika en del af det samme kontinent. Grønland og Canada er ikke adskilt af oceanisk skorpe – deres kontinentskorpe hænger sammen. Ud fra de betragtninger kan man ikke sige, at Grønland er et selvstændigt kontinent,« forklarer Kenni Dinesen Petersen.

Geopolitisk forklaring

Nogle gange bliver kontinentet Australien imidlertid omtalt som Oceanien.

Oceanien er en betegnelse for hele regionen, hvor Australien sættes i selskab med de nærliggende østater i Sydhavet; New Zealand, Fiji, Salomonøerne, Samoa, Vanuatu, Tonga osv.

Her er der ikke længere tale om en geologisk inddeling af kloden – men derimod en geopolitisk inddeling, som blandt bruges, når FN laver regional statistik på verdensdelene.

For at gøre det hele endnu mere kompliceret hænger Grønland historisk og politisk sammen med Danmark – og dermed er Grønland geopolitisk set en del af Europa, selvom Grønland geologisk set hører til det amerikanske kontinent.

I FN’s regionale statistik er Grønland imidlertid oplistet under Nordamerika.

Ikke mærkeligt, at der ingen definition findes

Forvirret? Det er der vist ikke noget at sige til. Et kontinent er simpelthen en mudret betegnelse, som ingen helt kan blive enige om, hvad dækker over.

»Der findes ikke nogen definition på et kontinent, som passer i alle tilfælde. Der er ikke nogen tjekliste, hvor man kan sige, at hvis bare det og det og det er til stede, så er der tale om et kontinent,« siger Aart Kroon.

At der ikke findes nogen fast definition på et kontinent, er sådan set ikke så mærkeligt. Den slags findes der masser af andre eksempler på, mener Henrik Breuning-Madsen.

»Kan du definere, hvad et bjerg er? Eller en bakke? Vi har en række steder i Danmark, som vi kalder ’bjerg’, men som ikke er særlig mange meter over havet. De fleste andre ville ikke sige, at det var bjerge, men vi bruger termen bjerg.«

»Det er det samme med verdensdele og kontinenter. Det er ikke nogle 100 procent veldefinerede termer, men bare nogle termer, som vi anvender i flæng,« siger Henrik Breuning-Madsen.

Kontinenterne ændrer sig med tiden

I det helt store perspektiv er vores nuværende kontinenter kun en flygtig størrelse. De flytter hele tiden på sig, og gennem historien har de siddet sammen på kryds og tværs.

Senest sad alle nuværende landmasser sammen i et superkontinent ved navn Pangæa, som ifølge geologer begyndte at blive flået fra hinanden for omkring 175 millioner år siden.

Landmasserne fra det iturevne superkontinent har siden bevæget sig rundt på kloden. Indien var for eksempel tidligere én stor, selvstændig landmasse – eller ét kontinent om man vil – som sejlede op i Asien og skabte Himalayabjergene ved sammenstødet.

»Jorden gennemgår hele tiden en cyklus, som vi geologer kalder for Wilson-cyklussen, hvor kontinenter støder sammen og bliver til superkontinenter,« forklare Tod Waight, som er professor og geolog ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet.

»Alle kontinenter sidder sammen i et superkontinent, men efter en periode på nogle hundrede millioner år bliver det ustabilt, og superkontinentet begynder at gå fra hinanden igen,« siger Tod Waight.

Der findes også mikrokontinenter…

Når superkontinenter bliver splittet op, opstår der altså kontinenter. Men nogle gange bliver superkontinenter splittet op i mindre dele, som er for små til at blive betegnet som kontinenter. Disse dele bliver betegnet som mikrokontinenter eller kontinentale fragmenter.

Geologisk set hænger mikrokontinenter altså ikke sammen med store, traditionelle kontinenter – de består af et selvstændigt stykke kontinentalskorpe, som til alle sider er omkranset af oceanskorpe.

Da geologer for nyligt proklamerede, at de havde opdaget et nyt, selvstændigt kontinent, Zealandia, begrundede de netop betegnelsen ’kontinent’ med, at Zealandia var »omgivet af veldefinerede geologiske og geografiske grænser,« og at området var »stort nok til at blive klassificeret som et kontinent.«

Der er imidlertid ikke enighed blandt geologer om, hvor stort et område skal være for at være et kontinent – andre geologer mener, at Zealandia ’blot’ er et mikrokontinent (du kan læse mere om diskussionen i denne artikel).

»Der findes ikke nogen officiel definition af forskellen på et kontinent og et mikrokontinent. Men det kan godt være, at det er noget, man burde diskutere,« konstaterer Tod Waight.

Ingen hjælp hos juraen

Spørger man en juraprofessor, er der heller ikke megen hjælp at hente i forhold til at få defineret, hvad et kontinent er for en størrelse.

»Der er ikke nogen dommer, som kan anerkende eller definere et kontinent,« siger Yoshifumi Tanaka, som er professor i international havret ved Københavns Universitet.

Retten til at anvende et havområde til fiskeri eller til at bore efter olie og andre råstoffer, kan imidlertid godt hænge sammen med, hvorvidt havbunden er en del af et lands kontinentalsokkel – altså om havbunden er en naturlig forlængelse af et lands landmasse.

Inden for 200 sømil fra kysten har en stat ”automatisk” rettighederne til havområdet, men længere ude er det geologiske karakteristika, som afgør grænserne for kontinentalsoklen – og dermed om en stat har ret til at udnytte resurserne i området eller ej.

»En kyststat, som ønsker at gøre krav på kontinentalsoklen længere ude end 200 sømil, skal indsende information om soklens grænser til Kommissionen for Kontinentalsoklens Grænser,« forklarer Yoshifumi Tanaka.

Danmark forsøger for eksempel at godtgøre, at et stort område ud for Grønlands kyst er en naturlig forlængelse af Grønlands landmasse og har indsendt dokumentation for dette til Kommissionen for Kontinentalsoklens Grænser (CLCS), som er et organ under FN.

Dermed kan man sige, at et FN-organ er med til at afgøre, om et undersøisk område – kontinentalsoklen – hører med til en stat eller ej, men ifølge Yoshifumi Tanaka kan CLCS ikke give svar på, om et område er et kontinent eller ej.

Forvirret? Her er en opsamling

Hvis du stadig er forvirret, kan vi virkelig godt forstå det. Så lad os lige forsøge at samle op på kontinenterne:

• I forhold til spørgsmålet om, hvor mange kontinenter der findes, har man forskellige opfattelser af, hvilke områder der bør medregnes, men de fleste steder i verden regner man med, at der er syv, seks, fem eller fire kontinenter.
• Antallet af kontinenter er igen afhængigt af, hvordan man definerer et kontinent.
• Definitionen af et kontinent kan igen være betinget af, om man argumenterer ud fra et områdes geologi, geografi, kultur, geopolitik, klima eller biologi.

Med andre ord findes der ikke nogen fast definition af et kontinent, som vil gælde i alle tilfælde.

»Man kan selv vælge sin egen definition alt efter behag,« som professor i geografi, Henrik Breuning-Madsen formulerer det.

Han mener alligevel, at de fleste »almindelige mennesker« vil læne sig op ad ordbogens definition af, at et kontinent, er en »større, sammenhængende landmasse« – og dermed se igennem fingre med, at Europa, Asien og Afrika i virkeligheden er én stor sammenhængende landmasse.

Tak – og send flere spørgsmål

Med disse ord vil vi sige tusind tak til forskerne Henrik Breuning-Madsen, Aart Kroon, Kenni Dinesen Petersen og Tod Waight for at give deres syn på, hvad et kontinent er for en finurlig størrelse.

Også en stor tak til Jan Thomsen for hans gode spørgsmål – som det har vist sig i dette tilfælde er selv de mest simple spørgsmål nogle gange umulige at give et simpelt svar på.

Så bliv ved med at undre jer derude, og send meget gerne jeres spørgsmål til Spørg Videnskaben på adressen sv@videnskab.dk.