Coronapandemien har sat gang i kedlerne blandt verdens konspirationsteoretikere.
Nogle teorier går på, at Kina har udviklet coronavirus som et biologisk våben.
Eller at corona slet ikke eksisterer, men er en løgn skabt for at kontrollere os.
Andre vilde spekulationer går på, at Microsoft-skaberen Bill Gates via 5G-teknologi står bag pandemien, da han for mere end for et år siden forudsagde, at verden inden for en årrække kunne blive ramt af en ny pandemi.
Ingen har beviser på, at konspirationsteorierne skulle være sande, men hvorfor bliver nogle mennesker alligevel draget af dem?
Videnskab.dk har igennem de sidste 12 år skrevet meget om konspirationsteorier. Herunder har vi samlet et udpluk af 8 af vores bedste artikler om emnet.
Du kan også læse de originale artikler, hvis du klikker på linket i bunden af hver afsnit.
1. Hvorfor opstår konspirationsteorier?
Der findes ingen grænse for, hvor stor eller lille en konspirationsteori kan være. Der findes heller ingen begrænsninger for, hvor den kan komme fra, eller hvem der tror på den.
Ifølge forskeren Maria Brockhoff, der er cand.mag. i litteratur og idéhistorie ved Aarhus Universitet og ekspert i konspirationsteorier, opstår konspirationsteorier især ud fra tre slags relationer:
- Ens egen omgangskreds, for eksempel blandt dine kollegaer eller dine venner.
- Autoriteter, for eksempel politikere der konkurrer mod hinanden.
- Organiserede grupper, for eksempel revolutionære grupper, som føler modstand mod magten.
I dag bliver mange store og alvorlige hændelser hurtigt omgærdet af konspirationsteorier. Og flere af forskerne, som arbejder med dette fænomen, mener, at teorierne er blevet flere og er mere varierede end før, har Videnskab.dk beskrevet i denne artikel.
Og så er der det der internet. Konspirationsteorier og internet er som skabt til hinanden, mener professor Øystein Sørensen fra Institutt for arkeologi, konservering og historie ved Universitetet i Oslo.
»I gamle dage fandtes der personer med mindst lige så bizarre forestillinger som nu, men de fleste folk hørte aldrig noget fra dem. I dag kan hvem som helst nå hvem som helst i hele verden.«
Så kan folk både komme i kontakt med nye ideer og søge bekræftelse for opfattelser, de allerede har. Og har man først fået en bestemt mening om, hvordan sagerne hænger sammen, kan overbevisningen være forbløffende standhaftig.
Det hænger sandsynligvis sammen med, at sådanne opfattelser ikke er bygget på en omfattende gennemgang af fakta i sagen.
\ Læs mere
2. Hvem tror på konspirationsteorier?
Generel mangel på tillid kan være et vigtigt fællestræk for folk, der tror på konspirationer, mener professor Karen Douglas fra University of Kent:
Jo mindre tiltro du har til venner, naboer og samfundet rundt om dig, des mere tilbøjelig er du til at se skjulte sammensværgelser i samfundet rundt om dig.
Konspirationsteoretikere har også oftere en pessimistisk opfattelse om, at verden generelt er uretfærdig, og at alt bliver værre.
En anden faktor er fornemmelsen af ikke at have kontrol. Jo mindre følelse af kontrol over eget liv, jo større er sandsynligheden for tro på konspirationer.
»Konspirationsteorier tilbyder måske en belejlig forklaring,« skriver professor Chris French fra Goldsmiths University og kollegaen Robert Brotherton.
Desuden ser det ud til, at folk gør, som de plejer; dømmer andre ud fra sig selv. Der findes forskning, som antyder, at mennesker, som selv kunne tænkes at konspirere, har større tro på, at der findes store sammensværgelser.
\ Læs mere
3. Corona-konspirationer
En anden faktor, der kan sætte gang i konspirationsteorier, handler om, at en mindre del af befolkningen er skeptiske over for myndighederne.
Der findes for eksempel dem, der tror, at Bill Gates planlægger at indsætte nanochips i mennesker, når de skal vaccineres mod coronavirus.
»Fælles for alle de konspirationsteorier, som florerer i øjeblikket, er, at de afviser myndighedernes officielle forklaringer, formulerer en alternativ sandhed om, hvorfor pandemien skulle opstå nu, og forklarer, hvem der egentlig står bag sygdomsudbruddet,« skrev Rikke Alberg Peters, ph.d. i idéhistorie og lektor i Historie Lab og Anvendt Forskning i Pædagogik og Samfund ved UCL, i en kommentar til Videnskab.dk.
4. Død og levende på en gang?! Konspirationer modsiger sig selv
Iscenesatte Prinsesse Diana succesfuldt sin egen død, eller har hun været død i mange år, efter den britiske efterretningstjeneste fik hende dræbt?
Hvis du tror på ét af disse udsagn, er det sandsynligt, at du også tror på det andet. Men hvorfor tror visse konspirationsteoretikere på komplet modsigende teorier?
Det undersøgte Karen Douglas, der forsker i konspirationspsykologi på University of Kent. Hun bad 137 studerende vurdere fem forskellige konspirationsteorier om Prinsesse Dianas dødsfald.
De studerende, som troede på en teori om, at Prinsesse Diana blev myrdet, viste sig også at være den gruppe i undersøgelsen, som troede mest på, at hun stadig var i live.
\ Læs mere
5. »Andel af danskerne lever i en anden virkelighed«
Kun 53 procent af danskerne er helt sikre på, at månelandingen i 1969 fandt sted.
Dette var en af de overraskende opdagelser, 2 danske forskere kom frem til, da de i en survey-undersøgelse spurgte 1.006 danskere om forskellige videnskabelige spørgsmål.
Formålet med undersøgelsen var blandt andet at finde ud af, hvem der tror på konspirationsteorier, og til forskernes store undren var mange i tvivl om etablerede videnskabelige fakta.
Der er dog det forbehold med spørgeskemaundersøgelsen, at den ikke er publiceret i et peer reviewed videnskabeligt tidsskrift, hvilket betyder, at ingen uvildige forskere har set forskningen igennem.
Samtidig har flere svaret ‘ved ikke’ (for eksempel 14 procent i spørgsmålet om månelandingen), hvilket kan være tegn på, at mange ikke har taget stilling til deres holdning.
6. Konspirationsteoretikerne ignorerer faktiske forhold
Lad os starte med at slå det fast med syvtommersøm: Månelandingen har fundet sted.
Men hvordan kan flaget så blafre, når der hverken er vind eller atmosfære på Månen? Og hvor er stjernerne på himlen henne, når man ser billeder taget på månen?
Ifølge astrofysiker Michael Linden-Vørnle er konspirationsteorier kun gode til en ting:
Man kan bruge dem i gymnasiet til at undervise i, hvordan verden rent faktisk er skruet sammen.
»Det her (månelandingen, red.) er et godt eksempel på, at vi drager vores konklusion og så leder efter argumenterne bagefter. På den måde har vi en evne til at finde det, vi søger. Konspirationsteoretikerne ignorerer faktiske forhold på Månen, og hvordan verden fungerer rent naturvidenskabeligt,« siger Michael Linden-Vørnle.
7. Argumentationen bag konspirationer er dobbeltmoralsk
Konspirationsteoretikere har tendens til at se bort fra videnskabelige beviser. I stedet bygger de deres argumenter op på helt andre måder en den traditionelle samfundsvidenskabelige forskning.
- De accepterer præmisser for deres teori, som de aldrig ville acceptere, hvis sagen gik dem imod.
- De bruger åbenlyst usandsynlige hjælpehypoteser, alene fordi de støtter konspirationsteorien.
Men hvordan kan konspirationsteoretikere være så dobbeltmoralske?
Ifølge Kasper Lippert-Rasmussen, der er professor i politisk teori med fokus på blandt andet etik og moralfilosofi på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, ligger forklaringen i deres argumentation:
»Mange konspirationsteorier er præget af den slags dobbeltstandarder i begrundelsen. Man accepterer argumenter for en konklusion, man godt kan lide, men man ville aldrig acceptere den, hvis man ikke brød sig om konklusionen. Det ville aldrig gå i forskningens verden.«
8. Har konspirationsteorier nogensinde haft ret?
Det korte svar er ja. Et godt eksempel er Watergate-Skandalen.
Den 17. juni 1972 forsøgte 5 indbrudstyve at bryde ind i Demokraternes Nationalkomité i Watergate-bygningen i Washington D.C. i USA.
Deres mission var at overvåge demokraternes hovedkontor, men planen slog fejl. De blev anholdt med en stor mængde kontanter på sig, som sidenhen blev sporet tilbage til Det Republikanske Parti.
Republikanerne kaldte selv anklagerne for en konspirationsteori opdigtet af Demokraterne, men efterforskningen fortsatte.
Efter adskillige forsøg på at mørklægge sagen blev præsident Richard Nixon sat for en rigsret, der i sidste ende fik ham til at gå af som præsident.
»Watergate viser os, hvordan myndighederne kan bruge anklagen om, at nogen bare er konspirationsteopretikere, til at fortie dem og dermed bremse en eventuel efterforskning. En tendens, vi også ser med Trump-administrationen i dag og brugen af begrebet ‘fake news’,« fortæller Rikke Alberg Peters.
Alberg Peters mener dog, at begrebet konspirationsteori har fået så en negativ klang, at man ikke kan bruge begrebet, hvis en konspirationsteori viser sig at være sand. I stedet bør man kalde det ‘undersøgende journalistik’ eller ‘kritisk samfundsanalyse’, mener hun.
