Du har måske haft på fornemmelsen, at en særlig kandidat måtte være favorit til at blive kåret til verdens dårligste konspirationsteori.
Vinderteorien har stort set fra start ligget på førstepladsen i den ugelange afstemning på Videnskab.dk.
Den skilte sig hurtigt ud fra feltet sammen med to andre kandidater: At den amerikanske regering har fuppet det meste af verden ved at konstruere månelandinger i et filmstudie, og at nazisternes masseudryddelse af seks millioner jøder og andre 'fjender' under Anden Verdenskrig - Holocaust - aldrig fandt sted.
Månelandingerne løb i sidste ende med hver tiende stemme og Holocaust med hver fjerde stemme. Men ingen konspirationsteori er tilsyneladende så dårlig som teorien om, at det engelske kongehus med Dronning Elizabeth i spidsen i virkeligheden består af krybdyr.
Populære blodsugere
Hele 45 procent - næsten halvdelen af de i alt 1.700 stemmer - er gået til teorien om, at væsner fra en fremmed dimension har infiltreret ikke bare den engelske kongefamilie, men også magtfulde familier som Bush-familien i USA - og i øvrigt også har taget bo i Kris Kristoffersen og Hillary Clinton.
Tanken er, at krybdyrene enten har fået fat i vores dna ved at drikke vores blod, eller at de er i stand til ved hjælp af elektriske vibrationer at opbygge en menneskedragt, som de bærer uden på deres øglekrop.
'Beviserne' er efter sigende øjenvidneberetninger om blandt andet et ekstra sæt øjenlåg på Dronning Elizabeth.
Videnskab.dk har forhørt sig lidt hos videnskaben for at finde ud af, hvor usandsynlig teorien egentlig er, og om der kan være en reel mulighed for, at krybdyr og mennesker kan være i samme skal.
Mennesker minder om krybdyr
Professor i fysiologi Hans Ramløv fra Roskilde Universitet (RUC) er ikke helt afvisende over for ideen om, at Dronning Elisabeth tilhører en anden art.
Professoren mener faktisk, at han godt kan se visse ligheder mellem dronningen og et krybdyr, og han nævner selv, at ønsket om at hemmeligholde hendes sande jeg kan være én af årsagerne til, at man aldrig må røre ved hende eller andre royale. Han tilføjer desuden, at det ville være videnskabelig uskik totalt at afvise en teori - men så stopper festen også.
»Når det er sagt, vil jeg tilføje, at jeg stiller mig stærkt tvivlende over for tanken og synes, at den lyder fuldstændigt vanvittig,« griner Hans Ramløv, professor i sammenlignende dyrefysiologi på Institut for Natur, Systemer og Modeller på RUC.
\ Læs mere
Hyperaktivt væsen
Ifølge professoren er det godt nok muligt, teoretisk set, at man få menneskeceller til at vokse på et krybdyr. Hudceller kan for eksempel dyrkes på en flade, som er våd på den ene side og tør på den anden, og her ville et krybdyrs kød måske gøre sig godt.
Men især to punkter taler imod, at krybdyr og mennesker kan blive til et fælles hele.
»For det første er mennesket varmblodet, mens krybdyr er koldblodede, og allerede der løber vi ind i problemer. Det er to forskellige systemer, som er tilpasset vidt forskellige former for liv. Hvis det endelig, langt ude i teorien, skulle lykkes at parre dem, ville man måske få et hyperaktivt krybdyr, og det er spørgsmålet, om det er sådan, vi opfatter Dronning Elizabeth,« siger Hans Ramløv og fortsætter:
»For det andet lægger padder som salamandre og frøer deres æg i vand. Krybdyr som slanger og firben lægger typisk deres æg i sand. Så dronningen har måske været en tur i voldgraven eller i en grusbunke ved ét af sine slotte? Nej, det er jo fuldstændigt vanvittigt,« konkluderer professoren.
Genetisk set umuligt
Genetiker Jane Hvarregaard Christensen når frem til den samme konklusion, omend med lidt færre overvejelser.
»Det er 100 procent usandsynligt. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre at parre et krybdyr og et menneske. Det ville der aldrig komme noget levedygtigt ud af, for de forskellige gener kan simpelthen ikke fungere sammen og skabe et levedygtigt individ,« konstaterer Jane Hvarregaard Christensen, postdoc på Institut for Human Genetik, Aarhus Universitet.
Men i forsøg putter man da menneskeligt dna ind i dyr?
»Ja, man bruger det utroligt meget til at studere sygdomsudvikling, f.eks. i forbindelse med Alzheimers, men der skal forskellige typer dna ikke på den måde fungere med hinanden. Dyrene får kun det ene menneskelige gen, man vil studere, og der skal mange gener til for at lave noget mere kompliceret.«
Så kan man vel bare sætte mange gener ind, hvis man vil lave et krybdyrmenneske?
»Det er uhyggeligt svært, og man ville være afhængig af, at det genmodificerede individ, man lavede, kunne gennemgå en normal fosterudvikling for at blive født. Kroppen har en utrolig regulering i forhold til, hvad den vil tillade af fejl, og den forsøger at udrydde alt, hvad der er uhensigtsmæssigt.«
Kan man så ikke bare sprøjte gener ind i f.eks. et levende krybdyr, så det udvikler hjerne, tommelfinger og evnen til at tale?
»Alt det, du nævner, er komplekse karaktertræk, hvor mange gener skal spille sammen. Selvom man godt nok kan sætte enkelte nye gener ind i et voksent individ ved hjælp af for eksempel virus, så er det altså ikke helt nok. Så nej, det kan man ikke bare,« lyder det fra Jane Hvarregaard Christensen.
Alt i alt virker det, som om videnskaben giver læserne ret i deres skeptiske vurdering af konspirationsteorien.
Et stort tillykke med sejren til teoriens skaber og alle hans følgesvende!
