En over tusind år gammel Koran tegner et andet billede af forholdet mellem den kristne verden og den muslimske verden end de fjendebilleder, som stadig eksisterer her i det 21. århundrede.
Det mener lektor i klassiske studier Christian Høgel, som gennem flere år har været på sporet af en udgave af Koranen, som for længst er forsvundet.
Han har netop fået udgivet en artikel, der sandsynliggør, at muslimernes helligste skrift - der blev nedskrevet i årene omkring Muhammeds død i 632 - fandtes i en græsk oversættelse allerede inden slutningen af 800-tallet.
Og det er overraskende nyt, set i lyset af, at Koranen først langt senere, i 1100-tallet, blev tilgængelig på et andet af de klassiske hovedsprog; latin.
Christian Høgels jagt på den forsvundne Koran er besværliggjort af, at der i dag kun findes ganske få græske skrifter om islam fra den tid. Det første, der omtaler og citerer Koranen, er således et flammeskrift mod islam fra slutningen af 800-tallet. Skriftet hedder Refutatio, som betyder gendrivelse.
Begyndelsen på et langt fjendskab
»Koranen er en af verdens vigtigste tekster, og derfor er det også vigtigt at indpasse den i en historisk sammenhæng. Refutatio, der er fjendtlig stemt over for islam, er starten på den polemik om islam, som stadig kører løs i dag, om for eksempel kvindernes status og om islam som en lovreligion.«
»Men den græske oversættelse af Koranen, som den benytter og citerer, var mere 'venligsindet' og vidner om, at der bestemt kunne være mødepunkter i forholdet mellem den antikke verden og den arabiske verden, siger Christian Høgel.
Han er lektor og studieleder på Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse på Syddansk Universitet og har i sine analyser haft god nytte af at være en af de få forskere, som både mestrer klassisk græsk og arabisk. Klassisk græsk lærte han under studierne på Københavns Universitet, arabisk har han lært sig senere.
»De traditionelle faggrænser holder tingene adskilt. For græsk hører jo til hos de klassiske studier, mens arabisk oftest hører under mellemøststudier. Den opdeling kan betyde, at der lægges større vægt på forskelle end ligheder mellem den vestlige verden og den arabiske verden.
Men der er mange indlysende lighedspunkter, og de to verdener har meget fælles gods, mener Christian Høgel.
Han vil gerne være med til at belyse de gensidige påvirkninger.
Ord for ord
Hovedsporene efter den nu forsvundne Koran på oldgræsk har han fundet i skriftet Refutatio.
Skriftet er forfattet i Konstantinopel, som var hovedstaden i det byzantinske rige - også kaldet det østromerske kejserdømme.
Et mindre, men understøttende, spor findes i et andet græsk skrift fra samme tid.
Det indeholder en afsværgelsesformel, som skulle anvendes, hvis man skiftede fra islam til kristendom.
»Jeg har fundet 82 passager, der er citater fra Koranen, klippet dem ud og sammenlignet dem med den arabiske tekst. Det viser sig, at oversættelsen var af den kendte type, der gik ord for ord.«
Tyder på muslimsk oversættelse
»Koran-passagerne er skrevet i et helt andet og mere folkeligt græsk end resten af skriftet. Og det tyder på, at Refutatios forfatter ikke selv kunne arabisk, men har citeret fra en græsk udgave af Koranen,« siger Christian Høgel. Han kan samtidig se, at oversættelsen følger den kendte - arabiske - udgave af Koranen.
»Der er heller ingen citater, der søger at puste til det fjendebillede, som gennemsyrer den øvrige tekst. Citaterne er tværtimod meget præcise, når de henviser til konkrete begreber i datidens jura og samfundssystem. Alt dette tyder på, at oversættelsen er blevet udarbejdet af en græsktalende muslim eller i hvert fald i den muslimske verden,« siger Christian Høgel.
Passer godt ind i historiske begivenheder
Hans analyser peger også på, at citaterne er del af et komplet værk, altså en hel udgave af Koranen på græsk.
»Når man oversætter et helt værk, ligger der et stort planlægningsarbejde bag, fordi man skal bruge de samme ord og begreber hele vejen igennem.
Og man kan se, at forfatteren af citaterne er omhyggelig med sit brug af ord og begreber,« siger Christian Høgel.
Han mener, at både en tidlig græsk udgave af Koranen og det islamfjendtlige Refutatio passer godt ind i de historiske begivenheder.
Sporene peger mod Damaskus
»Den kristne verden og araberne mødtes i krig i 630'erne, men på det tidspunkt opfattede de ikke hinanden som tilhørende forskellige verdener. Og i det klima kan der have været god grund til at oversætte arabernes vigtigste skrift til græsk.«
»Senere i 860'erne, hvor Refutatio er forfattet, er den kristne verden blevet stærkere og føler sig mere overlegen. Og det er på det tidspunkt man begynder at forkaste og kritisere islam mere vedholdende som afgudsdyrkelse,« siger Christian Høgel.
Koranen er en af verdens vigtigste tekster, og derfor er det også vigtigt at indpasse den i en historisk sammenhæng.
Christian Høgel, Lektor
Han kan ikke med sikkerhed sige, hvor den tidlige græskoversættelse af Koranen er blevet forfattet.
Værket er jo forsvundet, og der findes kun få skriftlige kilder fra dengang, der beskæftiger sig med islam.
Christian Høgels eget bud er Damaskus, som i dag er hovedstaden i Syrien.
Brik i kortlægningen af Koranens historie
»Damaskus var frem til 750 hovedstad i den muslimske verden. Da araberne erobrede byen i år 635 var administrationssproget græsk. Og det overtog de nye magthavere, fordi de - blandt andet til skatteinddragelser - havde behov for et administrationssystem, der fungerede. I en by, hvor der både blev talt græsk og arabisk, har der sandsynligvis været et behov for en græsk udgave af Koranen,« mener Christian Høgel.
Men så længe man ikke kan datere og stedsfæste den græske oversættelse, kan den nye viden være svær at inddrage i Koranstudierne. Og det ærgrer Christian Høgel. Derfor skal det sproglige og teologiske indhold i oversættelsen undersøges, så man kan komme dens oprindelse nærmere.
»Oversættelsen kan blive en brik i kortlægningen af Koranens tidlige historie, men den er også en kilde til vores forståelse af, hvordan den græske og den arabiske verden har inspireret og været i dialog med hinanden,« siger Christian Høgel.
Lavet i samarbejde med Syddansk Universitet
