Ny tendens: Aktiesvindel fra hjemmecomputeren

Man behøver ikke at være finansekspert for at fifle med aktiekurser.

De hyppigste børssvindlere er helt almindelige danskere.

De sidder hjemme bag computeren og småhandler aktier via deres netbank.

Og de er formentlig slet ikke klar over, at hammeren falder hårdt, hvis de tages i at manipulere med kurser.

Straffen for kursmanipulation er ubetinget fængsel – og strafferammen starter ofte ved 60 dage.

Ubetinget – selv uden tidligere dom

»Mange af de små private investorer tjener næsten ingen penge på deres manipulationer. Men retspraksis fra Højesteret er klar: Uanset om gevinsten er 800 kroner eller mange tusinde kroner, er straffen ubetinget fængsel.«

»Det er efter dansk standard temmelig meget – også set i forhold til strafferammen for andre forbrydelser,« siger Nis Jul Clausen, der er professor i børsret på Juridisk Institut på Syddansk Universitet.

Han peger på, at det heller ikke bliver betragtet som en formildende omstændighed, at en tiltalt i forvejen er ustraffet. Det er ellers et almindelig brugt argument i andre straffesager og kan betyde, at tiltalte slipper med en betinget straf.

Vægter tillid højt

Byretterne har i visse tilfælde givet betingede domme i forbindelse kursmanipulation, fordi de dømte ikke tidligere var straffet.

Men både landsret og Højesteret har tilkendegivet, at der bør gives ubetingede fængselsstraffe.

»Kursmanipulation og insiderhandel betragtes som forbrydelser mod værdipapirmarkedet og bliver straffet som bedrageri. Forbuddene mod kursmanipulation og insiderhandel er indført for at sikre tilliden til børsmarkedet. Og strafferammen viser, at man vægter denne tillid højt,« siger Nis Jul Clausen.

Han har sammen med advokat David Moalem fra revisionsfirmaet Deloitte gennemgået samtlige 19 danske domme i kursmanipulation.

Lette at spore

Langt de fleste er af nyere dato.

Det skyldes, at netbanker har gjort det lettere for private at investere i aktier.

Og ikke alle kan stå for fristelsen til at score en hurtig gevinst ved at manipulere med kurserne i en række aktier.

Den mest almindelige metode er at finde en aktie, som ikke bliver handlet særlig meget. For eksempel en AGF-aktie til kurs 120. Via sin netbank afgiver man så en ordre om, at man vil købe AGF-aktier til kurs 125. Ordren får købskursen til at stige, så man kan sælge sine egne aktier til kurs 125 og derefter annullere sin oprindelige købsordre.

»Ingen af de dømte har formentlig tænkt over, at de var i gang med at begå en forbrydelse, der kunne sende dem i fængsel. Og sager af den type er faktisk lette at spore,« siger Nis Jul Clausen,

Han kan fortælle, at de dømte heller ikke har haft nogen særlig tilknytning til værdipapirmarkedet. Der har været tale om en bred vifte af erhverv, for eksempel en portør og en slagter.

Man kendte hinanden

Nis Jul Clausen har arbejdet med børsret siden 1987, hvor kursmanipulation endnu ikke var strafbart.

»Tidligere var det udelukkende fondsbørsvekselerer – med licens og monopol – som handlede værdipapirer på Københavns Fondsbørs.«

»Dengang regulerede markedet sig selv, fordi man kendte hinanden. Hvis der var en, der snød, blev han sat i ‘skammekrogen’.«

»Så handlede de andre ikke med ham, før han havde ændret adfærd,« fortæller han.

E-handel skabte behov for retsregler

I 1979 udstedte Københavns Fondsbørs de første børsetiske regler, så børsmæglere risikerede at få en påtale, hvis de med uhæderlige midler forsøgte at påvirke kursdannelsen.

EU fulgte op med et direktiv i 1989, men først i 1995 blev der indført et forbud mod kursmanipulation.

Overtrædelse kunne give op til 1½ års fængsel – i særligt grove tilfælde endog op til fire års fængsel.

»Gulvhandlen ophørte midt i 1980’erne, hvor handlen blev elektronisk, global og dermed anonymiseret, så man ikke længere kendte hinanden.«

Uanset om gevinsten er 800 kroner eller mange tusinde kroner, er straffen ubetinget fængsel. Det er efter dansk standard temmelig meget.

Nis Jul Clausen, professor

»Dermed opstod behovet for egentlige retsregler, i stedet for etiske regler,« siger Nis Jul Clausen.

Mere overvågning

Danmark fører en forholdsvis hård linje over for kursmanipulation.

Andre lande kan have en højere strafferamme. Letland er den for eksempel 16 år. Men det handler i høj grad også om at have et effektivt tilsyn, så overtrædelserne opdages og retsforfølges.

»Der er ingen tvivl om, at EU, i lyset af finanskrisen, vil have strammere regler, bedre overvågning og sanktionering af overtrædelser på værdipapirmarkedet, så indsatsen bliver på niveau med den, vi har i Danmark,« siger Nis Jul Clausen.

Han regner med, at der kommer et udspil fra EU inden for de næste 1-2 år.

Lavet i samarbejde med NY VIDEN, Syddansk Universitet