Nyt atlas fra IPCC bryder klimaet ned i byggeklodser: Klimaforandringer berører hver en krog af kloden
Forskerne har fået en bedre forståelse for klimaforandringerne på regionalt niveau, og du kan fordybe dig i et nyt, interaktivt klimaatlas.
en_varm_verden_2

Alle regioner og kontinenter vil blive berørt af temperaturstigninger, konkluderer rapporten fra FN’s klimapanel. Overfladetemperaturen på landområderne vil være varmere end omkring oceanerne, og særligt Antarktis, Arktis og troperne vil opleve mere varme. (Figur: IPCC)

Alle regioner og kontinenter vil blive berørt af temperaturstigninger, konkluderer rapporten fra FN’s klimapanel. Overfladetemperaturen på landområderne vil være varmere end omkring oceanerne, og særligt Antarktis, Arktis og troperne vil opleve mere varme. (Figur: IPCC)

Klimaet kommer i fremtiden til at ændre sig i hver en lille afkrog af kloden, fastslår den dugfriske delrapport fra FN’s klimapanel, IPCC.

I Sydeuropa vil det vise sig i flere perioder med ekstreme hedebølger og skovbrande i stil med dem, der nu raser i blandt andet Grækenland og Sibirien.

I Norden vil vi både opleve flere hedebølger - ledsaget af flere og mere intense skybrud, mens regioner i Afrika blandt andet vil opleve længere tørkeperioder. 

Vejrfænomenerne vil ikke ramme alle regioner ens, og man skal ikke lede længe i IPCC’s faktaark over konsekvenser for de forskellige regioner i verden for at opdage, at et område som Arktis er langt mere udsat end andre regioner på kloden - netop som forskerne har forudsagt.

I det område banker opvarmningen afsted  og gør Arktis til det sted på kloden, hvor temperaturerne stiger hurtigst, lyder den nedslående melding fra klimapanelet.

IPCC har sat fokus på det regionale

Det er første gang, at IPCC - på baggrund af 14.000 studier - har lavet så stærk en sammenkobling mellem ekstreme vejrfænomener og den menneskeskabte globale opvarmning.

Og som noget helt nyt har FN’s klimapanel ledsaget den nye delrapport med et klimaatlas, der gør det muligt at simulere en klode, hvor temperaturen er steget med alt fra 2-5 grader. 

Det betyder, at du – og beslutningstagere, som rapporten er rettet mod – nu kan zoome ind på cirka 60 forskellige regioner på Jorden og tage et klimamæssigt sundhedstjek, alt efter hvor du befinder dig i verden.

Det store atlas kan findes her, og ifølge Sebastian Mernild, klimaprofessor og en af hovedforfatterne på rapporten, skal det gøre IPCC’s arbejdsredskaber mere tilgængelige for borgere og beslutningstagere.

»Det nye atlas gør det muligt at se de globale tendenser udspille sig i et regionalt perspektiv, og netop den regionale forståelse er en ting, som FN’s klimapanel har lagt vægt på i den nye rapport,« siger Sebastian Mernild, der er prorektor ved Syddansk Universitet til Videnskab.dk. 

»Det er blandt andet et redskab, der kan bruges til at lave risikovurderinger i regioner, som bliver hårdere ramt af klimaforandringerne,« fortsætter han. 

ipcc_atlas.p

Sådan ser det store verdenskort ud, som FN's klimapanel IPCC netop er udkommet med. Med kortet er det muligt at simulere en række scenarier for fremtidens klima, og du kan klikke dig ind på kortet HER. 

Gør IPCC's arbejde mere synligt

Det nye kort skal give et indblik i, hvad observationer og data fra modeller peger på kan ske, hvis klimaet udvikler sig i den ene eller anden retning; om et område for eksempel vil opleve mere tørke, mere regn, voldsommere hedebølger.

Det har samlet alle de modeller fra forskellige forskergrupper, som er blevet brugt i forbindelse med IPCC-rapporterne og skal være med til at gøre arbejdsmetoderne mere synlige, forklarer Sebastian Mernild.

Forskerne bag rapporten kan gå mere ned i detaljer nu end tidligere, fordi videnskaben gennem årene og siden de første IPCC-rapporter i 90erne har bevæget sig mod en større forståelse af hele klimasystemet og hvordan det påvirker på regionalt plan – og de har fået bedre modeller.

 

Regionale konsekvenser kan ramme hele verden

Hvorfor er det så vigtigt, at vi får en bedre forståelse for, hvordan klimaforandringerne udspiller sig regionalt?

»Som kortet tegner et billede af, kommer vi til at stå med områder, der vil opleve længere tørkeperioder og mere intens regn, og det har blandt andet betydning for fødevareproduktionen og migration som følge af klimaforandringerne,« forklarer Sebastian Mernild.

»Så der er mange elementer, der er relevante regionalt, fordi det kan få en større indflydelse end bare i den region, hvor tingene sker.«

Klimaforskeren peger samtidig på den accelererende afsmeltning af det arktiske område som en faktor, der vil påvirke det stigende globale havniveau og i sidste ende vil æde sig ind på lande rundt i verden.

På Videnskab.dk har vi beskrevet, hvordan afsmeltningen af Indlandsisen primært vil påvirke den sydlige halvkugle, mens vi i Danmark vil føle konsekvenserne fra Antarktis. 

Danmark står også for skud

Et centralt nedslag i den nye rapport er, at for hver halve grad temperaturen stiger, vil der være yderlige signifikante ændringer i klimaet. 

Det skaber ikke kun et varmere vejr, men vil ligeledes betyde længere tørkeperioder. Og herhjemme kommer vi heller ikke til at gå fri frem mod 2100, påpeger Sebastian Mernild.

Siden 1870 er middeltemperaturen steget med knap 1,5°C, og DMI's statistik viser, at stigningen især er sket i de seneste 30 år.

»Vi har set over tid, at den danske middeltemperatur er blevet varmere, og vi får mere nedbør end for 100 år siden. Det har selvfølgelig også interesse fremadrettet; for hvad er det så, vi kigger ind i for Danmarks vedkommende?«

Svaret på det spørgsmål - forudsat at vi ikke får banket vores forbrug af fossile brændstoffer helt i bund - vil være et lidt varmere og vådere Danmark i 2100.

»I Danmark kan vi forvente flere dage med hedebølger, mere nedbør og stormfloder, mens Sydeuropa står til at blive mere tørt over tid. Her kan det nye atlas netop være med til at vise nogle af de udfordringer, vi som samfund ser ind i frem mod 2050 og 2100.«

En stormflod er en oversvømmelse forårsaget af kraftig vind, som presser store vandmasser fra havet og ind over land.

Det betyder også, at når havniveauet stiger, vil det kunne mærkes i 2100 - ikke kun om sommeren, men hele året rundt, hvilket især vil påvirke de kystnære områder. 

flere_varmeekstremer_i_verden_videnskab

FN’s klimarapport konkluderer, at stort set hver en afkrog af verden vil opleve flere vejrekstremer. I høj hvor grad det kommer til at ske, er vi selv med til at bestemme, da hvert et ton CO2 udledt til atmosfæren betyder noget. (Foto: IPCC)

Fattige lande betaler prisen

Hvis man sidder og leger lidt med det nye atlas, står det hurtigt klart, at flere af de fattige områder står til at betale prisen for, at atmosfæren forurenes med drivhusgasser fra fossile brændstoffer.

De store områder med landbrug som USA, Sydamerika og Kina står til at blive mere tørre, hvilket kan få konsekvenser for både fødevareforsyningen og vandmangel.

I The Guardian advarer flere forskere nu om, at det kan gå udover fødevreproduktionen, hæve fødevarepriserne og presse verdens fattige områder.

»Det hører også med til fortællingen, at de fattige lande står med skaderne og regningen, og det kan man også se, i forhold til hvordan for eksempel nedbøren fordeler sig - der er regioner, som er udfordret mere end andre,« uddyber Sebastian Mernild.

Ser man på de forskellige scenarier i det nye atlas, viser de mørkegrønne pletter, at Sahara står til at blive ramt af mere monsunregn.

Det lyder måske positivt, men problemet er, at meget af vandet kommer til at falde i intense mængder som monsunregn, og dermed gør det ikke nødvendigvis høsten bedre.

Vi skal handle nu

Midt i de dunkle budskaber gemmer sig også en væsentlig pointe, der bør få os til at handle, fremhæver Sebastian Mernild.

Hvor hurtigt temperaturstigninger sker, og hvordan kortet ender med at se ud i 2050 eller 2100, handler i høj grad om, om vi stopper med at forurene atmosfæren med drivhusgasser fra fossile brændstoffer.

Den nye rapport fra klimapanelet har affødt reaktioner fra en række af verdens klimaforskere og -aktører. Vi har samlet mange af dem i artiklen: »Farlige klimaforandringer er her allerede«: Udenlandske klimaforskere reagerer på ny IPCC-rapport.

Du kan også hoppe ind i Videnskab.dk's Facebook-gruppe Red Verden og være med til at diskutere løsninger på nogle af de udfordringer, vi står med på globalt plan. 

IPCC klimarapport 2021 FN klimapanel opsummering konklusioner menneskeskabte co

Seks centrale konklusioner fra FN's klimapanel. Du kan læse mere i artiklen: FN’s Klimapanel slår fast: Helt entydigt, at klimaforandringerne er menneskeskabte. (Figur: Ditte Svane-Knudsen/IPCC)

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk