Hvad er kærlighed?

Fra sange og digte til romaner og film - romantisk kærlighed har været genstand for utallige kunstværker gennem tiderne. Men hvad med videnskaben?

Historisk, kulturel og endda evolutionær evidens indikerer, at kærlighed eksisterede i oldtiden og i mange dele af verden. Ét studie viser, at romantisk kærlighed har vist sig at eksistere i 147 ud af 166 kulturer.

Kærlighedens kompleksitet handler imidlertid om, hvordan vi oplever den forskelligt, og hvordan den kan ændre sig over tid.

At kunne lide, elske eller være forelsket?

Psykologiforskning har gennem de seneste 50 år undersøgt forskellene mellem at kunne lide en person, at elske dem og at være forelsket i dem.

At kunne lide en person beskrives som at have positive tanker og følelser over for en anden og at finde denne persons selskab berigende. Vi oplever ofte også varme og tilknytning til de mennesker, vi holder af. I visse tilfælde vælger vi at være følelsesmæssigt fortrolige med disse mennesker.

Når vi elsker en person, oplever vi de samme positive tanker og oplevelser, som når vi kan lide en person. Men vi oplever også en dyb følelse af omsorg og engagement over for denne person.

At være forelsket inkluderer alt det førnævnte, men også følelser af seksuel ophidselse og tiltrækning. Forskning i folks eget syn på kærlighed tyder dog på, at ikke al kærlighed er den samme.

Lidenskab vs partnerskab

Der er to slags romatisk kærlighed: Lidenskab og partnerskab.

De fleste romantiske forhold, uanset om de er hetero- eller homoseksuelle, omfatter begge slags.

Lidenskab indebærer dét, vi typisk har med i en forelskelse, altså lidenskabelige følelser og en intens længsel efter en person, hvor man til tider næsten er besat af tanken om fysisk nærhed.

Den anden del er kendt som partnerskab (på engelsk: Companionate Love). Denne kærlighed føles ikke så intens, men den er kompleks og indebærer følelser som emotionel intimitet, forpligtelse og hengivenhed med en dyb tilknytning til den romantiske partner.

Hvordan ændrer kærlighed sig over tid?

Forskning, der ser på ændringer i romantisk kærlighed over tid, viser typisk, at selvom lidenskab lægger stort ud, aftager den i løbet af et forhold.

Det er der forskellige årsager til.

I takt med at partnere lærer mere om hinanden og bliver mere sikre på forholdets langsigtede fremtid, udvikles rutiner.

Mulighederne for nye oplevelser og spænding kan også falde, ligesom den seksuelle aktivitets hyppighed. Det kan få lidenskaben til at aftage.

Selvom ikke alle par oplever en reduktion af lidenskabelig kærlighed, rapporterer forskellige studier, at cirka 20-40 procent af parrene oplever denne nedtur. Blandt par, der har været gift i mere end 10 år, er det mest sandsynligt, at den stejleste nedtur indtræffer i løbet af det andet årti.

Udfordring for lidenskaben

Hændelser i livet og overgangsperioder kan også være en udfordring for lidenskaben.

Ansvar, som påvirker energiniveauet og begrænser mulighederne for at fremme lidenskaben, kan komme i vejen. Det er forældreskabet et eksempel på.

Partnerskabet ser derimod ud til at vokse over tid.

Selvom forskning finder, at de fleste romantiske forhold består af både lidenskab og partnerskab, er det fraværet eller reduktionen af partnerskab - i højere grad end lidenskab - der kan have en negativ effekt på holdbarheden af et romantisk forhold.

Hvad er meningen med kærlighed?

Kærlighed er en følelse, der knytter og forpligter mennesker til hinanden.

Fra et evolutionært psykologisk perspektiv udviklede kærligheden sig for at knytte forældre til børn længe nok til, at børnene kunne overleve og nå seksuel modenhed.

Barndomsperioden er meget længere hos mennesker end andre arter. Fordi menneskebørn er afhængige af voksne i mange år for at overleve og udvikle de færdigheder og evner, der er nødvendige for et vellykket liv, er kærlighed især vigtig for mennesker.

Uden kærlighed er det svært at forestille sig, hvordan den menneskelige art kunne have udviklet sig, som den har.

Også et biologisk grundlag

Kærlighed har ikke blot et evolutionært grundlag; kærlighed er rodfæstet i biologi.

Neurofysiologiske studier af romantisk kærlighed viser, at mennesker, der er i den lidenskabelige kærligheds kløer, oplever øget aktivering i hjerneområder forbundet med belønning og nydelse.

Faktisk er de aktiverede hjerneregioner de samme som de hjerneregioner, der aktiveres af kokain.

Disse regioner frigiver hormoner og neurotransmitere som oxytocin, vasopressin og dopamin, som producerer lykkefølelser og eufori, der også er forbundet med seksuel ophidselse og opstemthed.

Interessant nok er disse hjerneregioner ikke aktiveret ved ikke-romantiske forhold som for eksempel mellem venner. Resultaterne fortæller os, at det at kunne lide en person ikke er det samme som at være forelsket i en person.

Hvad er din kærlighedsstil?

Forskning har fundet tre primære typer kærlighed.

Det var psykologen John Lee, der først navngav kærlighedtyperne eros, ludus og storge, som inkluderer folks overbevisninger og holdninger til kærlighed og fungerer som en guide til, hvordan man griber romantiske forhold an.

• Eros er den lidenskabelige, seksuelle og erotiske kærlighed, som er fokuseret på fysisk tiltrækning og sex, hurtig udvikling af stærke og lidenskabelige følelser for en anden person og intens intimitet.
• Ludus (som betyder 'spil' eller 'skole' på latin, red.) er den følelsesmæssigt uforpligtende kærlighed, som ofte involverer at 'spille (psykologiske) spil' med hinanden. Det er nok ikke så overraskende, at personer, der bevæger sig ud i denne slags kærlighed, sjældent forpligter sig. De har ofte ikke det mindste imod at afslutte forhold og starter tit et nyt forhold, før de afslutter det nuværende.
• Storge (som kommer fra det græske udtryk, der betyder 'naturlig hengivenhed', red.) bliver ofte anset for at være en mere moden slags kærlighed - et forhold til en person, der har lignende interesser, og hvor hengivenhed udtrykkes åbent. Der lægges mindre vægt på fysisk tiltrækning. Personer, der scorer højt på storge-kærlighed, har tillid til andre og er ikke opmærksomhedskrævende eller afhængige af andre.

Er en blanding mere din stil?

Du kan sikkert se dig selv i mere end én af disse kærlighedstyper.

Evidens tyder på, at en del af os besidder en blanding af de tre overordnede typer kærlighed. John Lee navngav blandingerne mani, pragma og agape.

• Manisk kærlighed inkluderer intense følelser for en partner samt bekymring omkring at forpligte sig til forholdet.
• Pragmatisk kærlighed indebærer fornuftige beslutninger i valget af en partner, der vil være en god følgesvend og ven.
• Agape er selvopofrende kærlighed, der er drevet af en følelse af pligt og uselviskhed.

Hvorfor elsker vi, som vi gør?

En persons kærlighedsstil har meget lidt at gøre med genetik. Den er snarere forbundet med udviklingen af personlighed og en persons tidligere oplevelser i forhold.

En del studier har fundet, at personer, der scorer højt på mørke træk, det vil sige eksempelvis narcissisme, psykopati og machiavellianisme, i højere grad går ind for en ludus- eller pragma-kærlighedsstil.

Personer, der har et utrygt tilknytningsmønster med et stort behov for validering og med stor optagethed af partneren, går ind for mani-kærlighed, mens personer, der har det svært med intimitet og nærhed, ikke bryder sig om eros-kærlighed.

Uanset forskellene i måden kærlighed opleves på, er én ting stadig fælles for os alle: Vi mennesker er sociale dyr, der er dybt fascinerede af kærligheden.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.