Har Amber Heard virkelig verdens smukkeste ansigt?

Amber Heard har ét af verdens smukkeste ansigter - i hvert fald, hvis man skal tro plastikkirurgen Julian De Silva.

Påstanden, som har en del år på bagen, dukkede op til overfladen igen i kølvandet på Ambers Heards (bredt rapporterede) retssag mod eksmanden Johnny Depp.

Men hvad er denne påstand baseret på? Ifølge Julian De Silva scorer Amber Heard højt på den såkaldte 'Golden Ratio'-test.

Denne test vurderer en persons ansigtsskønhed baseret på, hvor tæt ansigtsproportionerne er på det gyldne snit.

Men er det virkelig en formel for skønhed?

Pythagoræerne og det gyldne snit

Pythagoræerne opdagede først det gyldne snit, også kaldet det guddommelige snit/forhold, for omkring 2.400 år siden.

Det er en matematisk værdi kaldet 'phi', repræsenteret ved det græske symbol φ, og lig med omkring 1,618.

Pythagoræerne var en mystisk kult af matematikere, der så mange tal som havende mystisk, filosofisk og endda etisk betydning.

De valgte en femtakket stjerne (et pentagram) som deres symbol. For pythagoræerne var pentagrammet et symbol på sundhed, det blev tegnet med bogstaverne S, A, L, U, S i spidserne og det har oprindeligt været anset som et lykkebringende tegn.

Pentagrammer

Pentagrammer er matematisk fascinerende; ikke mindst fordi de viser det mærkelige forhold φ.

I det afbildede pentagram vokser de fire tykke sorte linjer i længden med φ ved hvert led. Så den lange vandrette linje er φ længere end sidelængden med fed skrift.

På samme måde kan man tage seks cirkler af samme størrelse, arrangeret i to rækker af tre og beliggende inde i en stor cirkel (som på billedet).

Ligeledes er radius af den store cirkel φ gange større end diameteren af de små cirkler.

Fibonacci-tallene

Fibonacci-tallene (talrækken 0, 1, 1, 2, 3, 5, 8, 13, 21, 34 og så videre) er også nært knyttet til det gyldne snit,

Forholdet mellem et tal og det næste kommer tættere og tættere på φ, efterhånden som tallene bliver større. For eksempel: 13/8 = 1,625, 21/13 = 1,615, 34/21 = 1,619 og så videre.

Fibonacci-tallene og deres gyldne snit er overraskende udbredt i matematik. De optræder også i naturen i den regelmæssigt opbyggede struktur i grankogler, solsikkeblomster og ananasfrugter, i bladstillingen hos flere planter samt i sneglehuse og nautilskaller samt visse galaksers 'arme'.

Platons idealverden

Inspireret af pythagoræerne og deres kærlighed til smuk matematik foreslog den græske filosof Platon (423-347 før vor tidsregning), at den fysiske verden er en ufuldkommen projektion af et smukkere og 'ægte' verden af sandhed og idealer.

Der findes trods alt ingen perfekte trekanter eller pentagrammer i den virkelige verden.

Ifølge Platon kan disse sandheder og idealer kun skimtes i den fysiske verden gennem logiske ræsonnementer eller ved at skabe symmetri og orden, som disse sandheder og idealer så kan skinne igennem.

Det påvirkede i høj grad vestlig tænkning, blandt andet moderne videnskab og dens formodning om universelle naturlove - som Isaac Newtons love, som beskriver, hvordan legemer (ting, som har en masse) reagerer på kraftpåvirkninger og den resulterende bevægelse eller Albert Einsteins ligning for speciel relativitet: E = mc2 .

Mennesket i en matematisk ramme

Renæssancematematikeren Luca Pacioli var varm fortaler for Platons idéer.

I 1509 udgav Luca Pacioli en trilogi om det gyldne snit, med titlen 'Divina Proportione', med illustrationer af Leonardo da Vinci.

\ Læs mere

4 måder, hvorpå Leonardo da Vinci var forud for sin tid

Dette meget indflydelsesrige værk fyrede op under den første folkelig interesse for det gyldne snit.

Værket fremmede også Platons idé om, at menneskekroppen ideelt set skulle opfylde visse guddommelige matematiske proportioner.

Leonardo Da Vinci udtrykte dette ideal i sit berømte billede 'Den Vitruvianske Mand', hvor det menneskelige og matematikken mødes, og mennesket i bogstavelig forstand sættes ind i en matematisk ramme.

Myten om det gyldne snit i oldtidens kunst

I sine bøger publiceret mellem 1854 og 1884 uddybede Adolph Zeising denne idé.

I sin sidste bog 'Der Goldne Schnitt' hævder han, at alle de smukkeste og mest grundlæggende proportioner relaterer til det gyldne snit - ikke kun kroppe, men også i naturen, kunst, musik og arkitektur.

Det førte til den populære påstand om, at oldgræsk kunst og arkitektur var skabt omkring det gyldne snit og derfor var smukt.

Men som Mario Livio beskriver i sin bog 'The Golden Ratio', er det en myte.

Der er ingen redegørelser skrevet af de gamle grækere, der nævner det gyldne snit uden for matematik og numerologi, og studier viser, at φ kun meget sjældent kan observeres i oldgræsk kunst og arkitektur.

Parthenon i Athen, der blev kåret som den smukkeste bygning i verden i 2017, hævdes at have φ blandt sine proportioner, men omhyggelige beregninger viser, at denne påstand er falsk.

Alligevel har myten overlevet. I dag bliver der talt for det gyldne snit inden for kunst, arkitektur, fotografi og plastikkirurgi for den formodede visuelle skønhed.

Marquardts maske

Blandt fortalerne for det gyldne snit som et skønhedsideal finder man kosmetisk kirurg Stephen R. Marquardt. I 2002 hævdede han at have fundet ud af, at det gyldne snit ligger til grund for smukke ansigtsproportioner.

For eksempel hævdede han, at et ideelt ansigt ville have en mund φ gange bredere end næsen.

Marquardt skabte derefter en geometrisk ansigtsmaske, der repræsenterer de 'ideelle' ansigtsproportioner for kosmetiske kirurger og ortodontister - eller, med hans egne ord: »Som et paradigme for det ideelle, endelige æstetiske resultat.«

Han hævdede også, at masken kunne bruges til objektivt at vurdere skønhed, hvilket førte til 'Golden Ratio'-testen.

Marquardts påstande har haft stor indflydelse. Plastikkirurgi er ofte styret af 'Golden Ratio'-målinger, og apps med 'Golden Ratio'-testen er populære.

\ Læs mere

40 år med side 9-pigen: Hvad er skønhed?

Myten om 'Golden Ratio-testen' aflivet

For at bestemme hvad der er et ‘attraktivt’ ansigt målte Marquardt ansigtsproportionerne hos filmskuespillere og -modeller. Det var hans undersøgelser af denne udvalgte gruppe mennesker, der førte til hans påstande og masken.

Men Marquardts påstande er siden blevet modbevist, og Golden Ratio-testen er blevet frarøvet sin glorie.

Studier viser, at Marquardts maske ikke repræsenterer afrikanere syd for Sahara eller østasiater, og den repræsenterer heller ikke indbyggere i det sydlige Indien.

Faktisk repræsenterer 'idealet' mest ansigtsproportioner hos en lille population af maskuliniserede, nordvesteuropæiske kvinder.

Det er et look, der - som det bliver formuleret i et af studierne - 'ses blandt fotomodeller'.

Afhænger af biologiske og kulturelle faktorer

Faktisk tyder forskningen på, at selvom ansigtets proportioner kan korrelere med opfattet skønhed, afhænger disse forhold af biologiske og kulturelle faktorer.

Et studie af Miss Universe-vinderne fra 2001-2015 illustrerer dette slående. Vindere ses på tværs af mange kulturer som værende meget smukke, men i modsætning til maskuliniserede fotomodeller fra Nordvesteuropa var korrelationen mellem deres ansigtsproportioner og det gyldne snit i Marquardts maske 'statistisk signifikant ugyldige'.

Så nu er den myte aflivet: Der findes ikke et magisk tal, der universelt bestemmer skønhed.

Hvad er smukkest?

Forskere har identificeret en række 'platoniske' egenskaber, som kan gøre et ansigt smukt - blandt andet gennemsnitlighed og symmetri, seksuel dimorfisme, hudens tekstur, følelser og tilfældighed.

Der er dog i øjeblikket ikke evidens, der indikerer, at det gyldne snit φ bestemmer, hvor smukt et ansigt er – eller nogen visuel skønhed for den sags skyld.

Det kan du (uformelt) selv teste. Nedenfor er firkanter med forhold φ:1, 3:2, 1,414:1, 4:3 og 1:1.

Har én af disse en skønhed, der overgår de andres?

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

\ Læs mere

Sådan ser den ideelle kvindes ansigt ud

\ Læs mere

Er det gyldne snit udtryk for skønhed?