Lokalpolitikerne stirrer på dig fra lygtepæle og busstoppesteder. Valgkampen er over os, og hele landet er plastret til med plakater.
I den forbindelse har vi samlet vores bedste artikler i et nyt tema om kommunalvalget, så du kan blive klog på, hvorfor vi stemmer, som vi gør, hvordan man kan få flere til at stemme, og hvordan vi forholder os til lokalvalg.
Her får du et kort sammendrag og masser af links til videre læsning om, hvad forskningen viser.
Derfor stemmer vi, som vi gør
Hvis du har undret dig over, om det mon er besværet værd, når politikere og frivillige klatrer rundt i landets lygtepælene, så er svaret ja.
Valgplakater er faktisk det kampagneredskab, der flytter flest stemmer. Det viser en analyse af kampagneredskaber og deres effekt fra Københavns Universitet.
En anden faktor, der spiller ind, er dine gener. Ny forskning tyder på, at gener kan forklare mere end 50 procent af vores politiske valg.
Og så har følelser nok mere at skulle have sagt, end den oplyste borger er villig til at indrømme. Men ifølge dansk forskning er det netop vores følelser, der gør os oplyste, fordi følelser som ængstelse og bekymring får os til at opsøge viden.
Sådan får man flere vælgere op af sofaerne
Valgkamp betyder, at det er sæson for de berygtede sofavælgere. Måske har du undret dig over, hvordan man får dem op af sofaerne.
En af de faktorer, der får mange vælgere til at blive hjemme, er tilsyneladende afstanden til valgstedet. Det viser en undersøgelse af kommunalvalget i 2013. Det kunne altså tyde på, at flere valgsteder er et bud på, hvordan man får valgdeltagelsen i vejret.
En anden måde at få flere (særligt unge) vælgere til at stemme er noget så simpelt som en SMS-besked. Det konkluderer tre forskere fra Københavns Universitet. De har sammenlignet tre kampagner fra det forrige kommunalvalg.
Unge synes, kommunalpolitik er dødssygt
Der lader til at være ekstra behov for SMS-beskeder netop i år. 4 ud af 5 unge mellem 18 og 24 år mener nemlig, at kommunalpolitik er uinteressant, og deres interesse for emnet er faldet siden valget 2013. Det viser en ny undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Inden man kommer for godt i gang med SMS'erne, skal man måske overveje, om kampagnen vil have en effekt på selve valgresultatet. Hvis man fokuserer på at få unge til at stemme, så gavner det nemlig bestemte partier, der har særligt godt fat i de unge vælgere, mens det skader andre partier.
Hvis du interesserer dig mere for gamle dage end for unge vælgere, så kan du læse om, hvorfor valgperioden varer 4 år, eller hvordan 1800-tallets vælgere foretrak lave skatter frem for velværd.
