Når der er valg, kan du se politikere eller deres frivillige medhjælpere kravle rundt i træer og lygtepæle overalt i landet. De sætter valgplakater op i massevis.

Men i en tid med både radio, TV, Facebook og andre sociale medier kan det undre, hvorfor politikerne gider at bruge tid og penge på et så gammeldags papskilt.

En analyse af kommunalvalget i 2009 viser dog, at opsætningen af valgplakater faktisk er indsatsen værd.

»Valgplakater er det kampagneredskab, der har størst effekt ved en kommunal valgkamp. Sætter en kandidat valgplakater, så kan de flytte mellem seks og syv procent af stemmerne fra et andet parti til deres eget,« siger professor i statskundskab på Københavns Universitet Jens Hoff og fortsætter:

»Hvis en kandidat sætter flere op end de andre fra det samme parti, så kan han eller hun internt flytte mellem 12 og 13 procent af stemmerne.«

Forskeren har i analysen undersøgt både kandidaternes budgetter, deres brug af kampagneredskaber, kampagneredskabernes effekt og effekten af de såkaldte strukturelle faktorer for vælgeradfærd under kommunalvalg.

Valgplakater har ingen effekt ved folketingsvalg

Analysen udarbejdede Jens Hoff sammen med sin kollega Kasper Møller på Københavns Universitet.

De to forskere studsede lidt over, hvor vigtig valgplakaten viste sig at være som kampagneredskab i kommunalvalg, da de tidligere har lavet den samme type analyse af folketingsvalget i 2011.

»Her er det kun fjernsyn, der virker. På kommunalt valg er det meget mere nuanceret. På den måde er den kommunale valgkamp meget mere interessant, fordi kandidaterne trækker på flere strenge,« siger Jens Hoff.

Kandidaterne til kommunalvalget kæmper nemlig for overhovedet at blive genkendt på stemmesedlerne:

»Ved et folketingsvalg kender vi spidskandidaterne. I kommunerne kender folk som regel deres borgmester, men ud over det begynder det at knibe med genkendelsen. Derfor er det vigtigt for kandidaterne ved et kommunalvalg at få et ansigt i vælgernes bevidsthed,« siger Jens Hoff.

LÆÆS OGSÅ: Borgerlige politikere skal være dominerende

'Røde' kandidater kan vinde stemmer på at se venlige og attraktive ud, mens de 'blå' helst skal forekomme dominerende og stærke, har et andet studie konkluderet. Det kan du læse mere om i artiklen Borgerlige politikere skal være dominerende. (Foto: Videnskab.dk)

For mange valgplakater har en negativ effekt

Kommunalpolitikerne satte stort set alle sammen valgplakater i 2009.

Men selvom valgplakaterne havde en effekt, så afslører forskernes analyse også, at man ikke må overdrive.

»Der er et mætningspunkt. Hvis man sætter for mange valgplakater op, så giver det bagslag. Man skal heller ikke brække sig ved synet af dem,« siger Jens Hoff.

Han kan dog ikke sætte tal på, hvor grænsen går.

»Det kommer an på, hvor stor kommunen er,« siger forskeren.

LÆS OGSÅ: Vælg dit profilbillede med omhu: Andre dømmer det på et splitsekund

Spørgeskema om brug af valgplakater og andre kampagnemidler

Undersøgelsen er lavet via en spørgeskemaundersøgelse, hvor cirka 2.000 kandidater svarede ud de cirka 9.000 kandidater ved kommunalvalget i 2009.

Spørgsmålene i undersøgelsen gik blandt andet på:

• Hvor stort et budget kandidaterne havde,
   
• Hvor mange valgplakater de havde sat op, og
   
• Hvilke kampagneredskaber de brugte, som for eksempel brug af medierådgiver, deltagelse i radio og TV-programmer, gadearrangementer, vælgermøder, ringe dørklokker og sociale medier som Facebook og Twitter.

Svarene fra undersøgelsen sammenholdt forskerne med, hvordan stemmerne endte med at blive placeret.

LÆS OGSÅ: Forsker: Publicer bare exit polls på valgdagen

Fordel at stå først på stemmesedlen

Mens valgplakater var det mest effektive kampagneredskab, og det, der har størst betydning i konkurrencen mellem partierne under kommunalvalg, så betyder den såkaldte listeplacering på stemmesedlen mest i den interne partikonkurrence.

»Står man nummer et på listen, betyder det, at du får mellem 23 og 30 procent flere stemmer i den interne partikonkurrence, end dem der står længere nede på listen.«

»Det har også betydning at være den første kvinde på listen, og om man har været opstillet før, så ens navn er kendt,« siger Jens Hoff.

Nogle vælgere skimmer nemlig listen over opstillede navne og vælger den førstnævnte kvinde (3-5 procent af stemmerne).

Men i sidste ende kan det altså være valgplakaten, der afgør, om en kandidat bliver valgt ind i kommunalbestyrelsen eller ej.

LÆS OGSÅ: Hvor meget bør jeg vide, før jeg stemmer?

LÆS OIGSÅ: Vi stemmer på varme og imødekommende politikere