Når der er kommunalvalg, kan du se kommunalpolitikere eller deres medhjælpere kravle rundt på lygtepælene overalt i landet.

De sætter nemlig som altid valgplakater op i massevis. Men i en tid med både radio, tv, Facebook og Twitter kan det undre, hvorfor politikerne gider at bruge tid og penge på et så gammeldags papskilt.

En analyse af kommunalvalget i 2009 viser dog, at opsætningen af valgplakater faktisk er indsatsen værd.

»Valgplakater er det kampagneredskab, der har størst effekt ved en kommunal valgkamp. Sætter en kandidat valgplakater, så kan de flytte mellem seks og syv procent af stemmerne fra et andet parti til deres eget,« siger professor i statskundskab på Københavns Universitet Jens Hoff og fortsætter:

»Hvis en kandidat sætter flere op end de andre fra det samme parti, så kan han eller hun internt flytte mellem 12 og 13 procent af stemmerne.«

Forskeren har i analysen undersøgt både kandidaternes budgetter, deres brug af kampagneredskaber, kampagneredskabernes effekt og effekten af de såkaldte strukturelle faktorer for vælgeradfærd.

Kommunalvalg mere spændende end folketingsvalg

Analysen udarbejdede Jens Hoff sammen med hans kollega på Københavns Universitet Kasper Møller.

De to forskere studsede lidt over, hvor vigtig valgplakaten viste sig at være som kampagneredskab i kommunalvalg, da de for kort tid siden lavede den samme type analyse af folketingsvalget i 2011.

»Her er det kun fjernsyn, der virker. På kommunalt valg er det meget mere nuanceret. På den måde er den kommunale valgkamp meget mere interessant, fordi kandidaterne trækker på flere strenge,« siger Jens Hoff.

Kandidaterne til kommunalvalget kæmper nemlig overhovedet at blive genkendt på stemmesedlerne:

»Ved et folketingsvalg kender vi spidskandidaterne. I kommunerne kender folk som regel deres borgmester, men ud over det begynder det at knibe med genkendelsen. Derfor er det vigtigt for kandidaterne ved et kommunalvalg at få et ansigt i vælgernes bevidsthed,« siger Jens Hoff.

For mange valgplakater har en negativ effekt

Kommunalpolitikerne satte stort set alle sammen valgplakater i 2009. Men selvom det er godt med valgplakater, så afslører forskernes analyse også, at man ikke må overdrive.

»Der er et mætningspunkt. Hvis man sætter for mange valgplakater op, så giver det bagslag. Man skal heller ikke brække sig ved synet af dem,« siger Jens Hoff.

Han kan dog ikke sætte tal på, hvor grænsen går.

»Det kommer an på, hvor stor kommunen er,« siger forskeren.

Spørgeskema om brug af valgplakater og andre kampagnemidler

Undersøgelsen er lavet via en spørgeskemaundersøgelse, hvor ca. 2.000 kandidater svarede ud de ca. 9.000 kandidater ved kommunalvalget i 2009.

Spørgsmålene i undersøgelsen gik blandt andet på,

• hvor stort et budget kandidaterne havde,
   
• hvor mange valgplakater de havde sat op, og
   
• hvilke kampagneredskaber de brugte som for eksempel brug af medierådgiver, deltagelse i radio og tv-programmer, gadearrangementer, vælgermøder, ringe dørklokker og sociale medier som Facebook og Twitter.

Svarene fra undersøgelsen sammenholdt forskerne med, hvordan stemmerne endte med at blive placeret.

Rammerne for valget har størst betydning

Mens valgplakater var det mest effektive kampagneredskab, og det, der har størst betydning i konkurrencen mellem partierne, så betyder listeplacering mest i den interne partikonkurrence.

»Står man nummer et på listen betyder det, at du får mellem 23 og 30 procent flere stemmer i den interne partikonkurrence, end dem der står længere nede på listen.«

»Det har også betydning at være den første kvinde på listen, og om man har været  opstillet før, så ens navn er kendt,« siger Jens Hoff.

Men i sidste ende kan det altså være valgplakaten, der afgør, om en kandidat bliver valgt ind i kommunalbestyrelsen eller ej.