Hvorfor varer en valgperiode fire år?
Hvorfor er det lige hvert fjerde år, vi har kommunalvalg - og ikke hvert andet eller hver sjette år? Har det mon noget med kirken at gøre, undrer en læser sig. Spørg Videnskaben finder et svar.

Valgperioders længde varierer overalt i verden. I Danmark er det mere eller mindre tilfældigt, at det er blevet til fire år, fortæller to forskere. (Foto: Colourbox)

 

Mindst en gang hvert fjerde år bruger vi danskere vores demokratiske magt og stemmer politikere ind eller ud.

Hvert fjerde år er der nemlig valg til kommunalbestyrelserne, og senest hvert fjerde år skal statsministeren udskrive valg til Folketinget. Men hvorfor har vi valgt netop en valgperiode på netop denne længde? Hvorfor ikke stemme hvert år eller måske hvert femte år?

Vores læser, som kalder sig Krogen, stiller spørgsmålet sådan i en mail til Spørg Videnskaben:

»Jeg er blevet inspireret til følgende spørgsmål efter en snak med en kollega. Har den 4-årige valgperiode i Danmark en kirkelig baggrund? Jeg har selv forsøgt at bore lidt i dette spørgsmål – dog uden større held. Og nu er det blevet lidt af en tvangstanke med henhold til at få fundet et svar. Kan I hjælpe mig med at få dette be- eller afkræftet?«

Tre-årig valgperiode blev udvidet

Vores første kilde til et svar er professor i statskundskab på Aarhus Universitet og valgforsker Jørgen Elklit. Han har ikke før hørt kirke-teorien.

Fakta

En af de vigtigste forskelle på kommunalvalg og folketingsvalg er, at valgperioderne til kommunerne ligger fast, mens valgperioden til Folketinget blot højst må være på fire år. Statsministeren kan når som helst udskrive valg. I Norge kan statsministeren ikke udskrive valg i ’utide’. Hvis den norske regering eksempelvis får et flertal imod sig, går statsministeren af. Men Stortinget (det norske parlament) bliver ikke udskiftet. En ny regering bliver derfor dannet ud fra det Storting, som nordmændene senest har stemt ind. Kilde: Jørgen Elklit

»Jeg har aldrig før hørt, at det skulle have noget med kirken at gøre. Men det behøver ikke at udelukke, at det har det. Jeg mener dog ikke, at det er særligt sandsynligt, at kirketraditionerne har været blandet ind i det,« siger han.

Jørgen Elklit forklarer, at vi efter grundlovens fødsel i 1849 faktisk havde valgperioder på tre år mellem hvert valg til Folketinget og mellem valgene til sognerådene på landet og byrådene i byerne.

I 1908 fik kommunerne forlænget valgperioden fra tre år til fire år. Og i 1920 fulgte Folketinget efter og fik udvidet perioden til fire år. Det vil sige, at der senest hvert fjerde år skulle udskrives valg til Folketinget.

»Jeg tror ikke, der var anden grund til det end, at politikerne tænkte, at man ikke behøvede at gå til valg hvert tredje år, når man kunne udvide til hvert fjerde år. Og hvis der var en vis stabilitet i partisystemet - som der var dengang – så har politikerne ikke ment, at der var noget risikabelt ved at vedtage det,« siger professoren.

Længere valgperioder skulle give politikere bedre arbejdsforhold

Spørg Videnskaben har sat en fortidsekspert til at dykke ned i, hvad der egentlig skete dengang.

Fakta

 

Nogle siger, at en regering bruger de første to år på at gennemføre upopulære reformer og de sidste to på at give gaver for at genvinde popularitet. Har det på den baggrund nogen politiske konsekvenser at forkorte eller forlænge valgperioden? 

»Nej. Lad os sige, at vi havde igen havde en valgperiode på tre år, så ville rytmen blot være anderledes,« siger professor Jørgen Elklit og fortsætter: »Havde vi en valgperiode på fem år, så har man som regering tre år til at lave ulykker, dvs. genneføre eventuelle upopulære foranstaltninger, og to år til at vende skuden.«

 

Ph.d. i historie og museumsinspektør ved VejleMuseerne, Jens Wendell-Hansen, har således gået det gamle Folketingstidende igennem for at tjekke datidens begrundelser for at ændre valgperioden.

»Begrundelsen var, at politikerne skulle have bedre arbejdsforhold. Det første år i valgperioden brugte de nye medlemmer på at sætte sig ind i tingene, og partigrupperne på at organisere sig. Det var altså forberedelsesarbejde. Det sidste år i valgperioden fokuserede man på det kommende valg. Der var altså med en valgperiode på tre år kun ét reelt arbejdsår. Ved at udvide perioden, fik politikerne mere reel arbejdstid,« siger Jens Wendell-Hansen.

Fireårig valgperiode kunne gå ud over folkets magt

De politiske partier var stort set enige om, at valgperioden burde udvides. Socialdemokratiet var de eneste, som havde en indvinding mod udvidelsen af valgperioden. Indvendingen var, at den længere valgperiode var en svækkelse af folkets kontrol over de folkevalgte.

»Sat på spidsen kan man sige, at politikernes begrundelse for udvidelsen var, at politikernes behov for arbejdsro i dette tilfælde nødvendiggjorde, at vælgerbefolkningen blandede sig lidt sjældnere,« siger historikeren.

Valgperioder på fire, fem eller syv år?

Fire år mellem valg til kommunerne og højst fire år mellem valg til Folketinget er altså vedtaget, fordi det i 1920 var en rytme, der passede politikerne i Danmark.

Fakta

Jens Wendell-Hansens kilde er Rigsdagstidende, som beskrev debatter i Folketinget og Landstinget.

»Der er vældig mange lande, der har valgperioder på fem år. Fire- eller femårige valgperioder er almindelige rundt omkring i verden. Der er ikke noget særligt eller helligt ved vores fire-årige valgperioder,« siger professor Jørgen Elklit.

Arbejdsro versus vælgerindflydelse

Professoren fortæller, at man i Frankrig på et tidspunkt havde en præsidentvalgperiode på syv år. Men det viste sig, at befolkningen synes, det var for lang tid at hænge på den samme præsident, så man forkortede perioden til fem år.

»Det er et spørgsmål om balance. Vælgerne skal kunne slippe af med politikerne igen. Det taler for, at man skal have relativt korte valgperioder, men overfor det står ønsket om stabilitet og arbejdsro til politikerne,« siger Jørgen Elklit.

Det kan for eksempel være svært at gennemføre upopulære men muligvis nødvendige reformer, hvis der står et valg og venter lige om hjørnet. På den anden side risikerer politikerne, at vælgerne bliver dødtrætte af politik og valgløfter, hvis de skal gå til valgurnerne alt for ofte.

Send dit spørgsmål til os

Spørg Videnskaben takker Jens Wendell-Hansen og Jørgen Elklit for deres svar. Vi takker også vores læser ’Krogen’ for spørgsmålet og sender vedkommende en t-shirt som tak for spørgsmålet. Har du også et spørgsmål, du ønsker, vi skal prøve kræfter med, så send det til sv@videnskab.dk.

 

Ugens Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.