»Du tror måske jeg er roma?«

Romaer har ikke et hjemland eller en religion – og deres sprog, romani, tales med mange forskellige dialekter, fordi de er spredt over hele Europa.

Men de har en fælles erfaring, der handler om diskrimination. En forskergruppe vil nu undersøge romaers opfattelse af identitet, herunder politikere og aktivisters forsøg på at skabe en ny og mere positiv roma-identitet.

Peter Bakker fra Aarhus Universitet er en af forskerne. Han påbegynder dette efterår et samarbejde med andre forskere fra universiteter i England og Østrig omkring romaers identitet.

»Jeg er, så vidt jeg ved, den eneste i Danmark, der på universitetsniveau forsker i romaernes kultur og sprog,« siger Peter Bakker, lingvist og lektor ved Aarhus Universitet, der skal stå for den danske del af forskningsprojektet.

Han mener, den danske forskning mangler, fordi romaerne ikke anerkendes som en minoritet, og fordi vi ikke har statistik på romaerne.

Danske romaforeninger skønner, at 5000-10.000 romaer lever i Danmark. Men også for romaforeningerne er det svært at vurdere antallet, fordi mange romaer skjuler deres baggrund.

Det forklarer Biljana Muncan, der står bag den danske romaforening Romnet.

LÆS OGSÅ: Indvandrere tjener på at ændre navn

Roma er tabu

Biljana Muncan var selv 27 år, før hun begyndte at fortælle andre, at hun er roma.

»Min mor sagde, jeg ikke skulle fortælle de andre børn, at jeg er roma, fordi der er så mange fordomme om, at romaer stjæler, lyver og ikke er til at stole på det i det hele taget,« fortæller hun.

Men da Biljana Muncan selv blev mor tog hun en beslutning. Datteren skulle ikke vokse op med den tabubelagt baggrund. Og siden da har Biljana Muncan talt åbent om, at hun er roma.

Biljana Muncans eget arbejde som gymnasielærer og en kandidatgrad i historie fra Københavns Universitet betyder, at hun føler sig i stand til at modbevise fordommene.

Men hun kender mange i det danske roma-miljø, der skjuler deres baggrund.

»Jeg forstår fuldt ud den beslutning, fordi romaer ofte har det svært på arbejdsmarkedet. De er bange for at miste arbejde og anseelse, hvis de åbent fortæller, de er romaer,« siger hun.

Hun mener især, det er de velintegrerede romaer, som af frygt for diskrimination skjuler, at de er romaer.

Diskrimination i historisk perspektiv

»Romaerne er den mest diskriminerede gruppe i Europa. Det er romaerne selv meget bevidste om, de ser det som et faktum, der ikke kan laves om,« siger Peter Bakker.

Under betegnelsen ‘sigøjnere’ eller ‘tatere’ er romaer tidligt i danmarkshistorien blevet udvist.

I 1736 forbød Christian d. 6. eksempelvis deres tilstedeværelse i Danmark, og alle romaer blev smidt ud af landet.

De kontroversielle specialklasser for romaer i Helsingør samt udvisninger af romaer, som ikke var dømte, er ifølge forskeren også eksempler på negativ forskelsbehandling.

LÆS OGSÅ: Indvandrere importerer lægemidler

Du tror måske, jeg er roma?

Biljana Muncan forstår godt de romaer, der ikke tør fortælle om deres baggrund.

Forleden var der en mand fra TDC, der gerne ville ind i vores opgang, og da jeg ikke ville lukke ham ind, før han havde forklaret, hvad han skulle, sagde han: “Du tror måske, jeg er roma?”

Biljana Muncan

»Forleden var der en mand fra TDC, der gerne ville ind i vores opgang, og da jeg ikke ville lukke ham ind, før han havde forklaret, hvad han skulle, sagde han: ‘Du tror måske, jeg er roma?’« fortæller Biljana Muncan.

En ny, stor svensk rapport viser, at romaer møder diskrimination på restauranter og i supermarkeder, hvor de for eksempel mistænkes for at stjæle. De oplever forskelsbehandling i skolen, hvis de vil leje en lejlighed og når de søger arbejde.

De svenske romaer reagerer forskelligt på diskrimination. Nogle skjuler deres roma-baggrund for at undgå diskrimination, når de søger arbejde. Andre resignerer og går på overførselsindkomst.

Føler sig særligt diskrimineret

Peter Bakker håber, at mere viden om romaernes identitet og især det fælles sprog romani, som langt de fleste romaer taler, vil føre til en bedre integration.

»I Danmark har vi ikke gjort en særlig indsats for integration, som de faktisk har i Sverige. Til en start ville det være en stor fordel for romaerne i Danmark, hvis deres sprog romani blev anerkendt som mindretalssprog, så romabørn kunne modtage undervisning på deres modersmål,« siger han.

Biljana Muncan mener også, Danmark er sværere for romaer at leve i end Sverige.

Hun er selv vokset op i Frederiksværk, og var som barn en del af et indvandrermiljø.

De andre børn i miljøet, som også var af indvandrerbaggrund, vidste at Biljana er roma, og de truede hende med at fortælle det til de danske børn og forældre i kvarteret.

»Det var meget ubehageligt, at de andre børn havde dén klemme på mig og pressede mig med, at de ville fortælle om min baggrund. Det er meget værre at være roma i Danmark, end bare at have en baggrund fra Serbien. Derfor gik der også mange år, før jeg selv besluttede, at det er vigtigt at stå frem, fordi jeg tror, det er på den måde, romaernes rygte kan blive bedre,« siger Biljana Muncan.