Due-skabiose, kløftet storkenæb og fløjlsgræs. Sådan lyder nogle af de poetiske navne på planter på Røgbøllemarken - en tidligere landbrugsmark, hvor biologer nu forsker i genopretning af natur og derfor registrerer plante-arter og deres antal.
»På Røgbøllemarken har vi et storskala felteksperiment, som er aktuelt, fordi det handler om, hvordan vi kan forvandle landbrugsjord til natur. Vi undersøger, hvad man aktivt kan gøre for at genoprette natur på tidligere marker,« fortæller Tobias Skjærlund, der er ph.d.-studerende ved Biologisk Institut, Københavns Universitet.
»Blandt andet undersøger vi, om en lille smule sund jord fra naturområder fundet i nærområder kan hjælpe med hurtigere at gøre landbrugsmarker til natur,« forklarer han.
\ Om Røgbøllemarken
Røgbøllemarken ligger i midten af det 1.134 hektar store naturområde Søholt Storskov, som er ejet af Aage V. Jensens Naturfond. Det svarer til cirka 1588 fodboldbaner.
Røgbøllemarken udgør sammen med 4 andre marker omtrent 120 hektar tidligere intensivt udnyttet landbrugsjord.
Ifølge forskerne er store naturområder, der ligger i sammenhæng, det vigtigste element for at sikre biodiversitet. For at få et sammenhængende naturområde er genopretningen af naturlige processer og artssamfund i gang på de fem tidligere marker.
Fløjlsgræs og hundesalat
På Røgbøllemarken går forskerne skridtet videre end brakmarker. De har inddelt marken i felter, hvor de undersøger, om man aktivt kan hjælpe naturen på vej med forskellige metoder.
For eksempel afprøver de kombinationer af metoder som at skrabe topjord af, lægge et tyndt lag jord fra naturområder, så vilde frø, slå græsset (læs mere i boksen længere nede om forskningsprojektets forskellige metoder).
Gennem feltarbejdet følger forskerne plantelivets udvikling på hvert af felterne, forklarer de.
Til feltarbejdet er biologerne udstyret med en såkaldt pin-point. Det er en ramme med felter, der - lidt som hvis det var et skakbræt - gør det muligt at holde overblik over, hvilke plantearter der findes inden for hvert af de nummererede felter i rammen - og dermed også hvilke arter der fylder mest.
Biologerne er også udstyrede med hvert et stærkt forstørrelsesglas, der hænger om halsen. Gennem disse kan de se detaljer på planterne og bestemme arterne fra hukommelsen eller ud fra en lille samling bøger om danske arter, de har med. ’Danmarks græsser’, ’Dansk Flora’ og et par stykker mere.
»Nogle arter er nemme at kende og huske – fløjlsgræs (Holcus lanatus) er for eksempel blødt som fløjl og genkendeligt grågrøn,« fortæller Tobias. Ved andre arter ser biologerne på detaljer som små hår, der stikker ud fra bladene på planten. Sådan registrerer de for eksempel planten hundesalat (Leontodon saxatilis), der har karakteristiske Y-formede hår.
\ Forskning på Røgbøllemarken
Røgbøllemarken på Lolland består af 80 felter af 10 meter x 10 meter, hvor biologerne undersøger kombinationer af behandlinger af jorden. Blandt andet undersøger de:
- Slåning (og på sigt græsning): Et vigtigt element i genopretning af naturlige processer er den påvirkning, som store græssende dyr giver på et naturområde, forklarer forskerne. Der er foreløbigt ikke dyr på arealerne. Indtil der kommer dyr på arealerne, bliver halvdelen af felterne slået og biomassen fjernet for at simulere effekten af græssende dyr.
- Afskrabning af landbrugsjord: Der er afskrabet topjord på nogle felter for at undersøge, hvad der sker, når man fjerner den mest næringsstofrige jord. Der er skrabet 20-25 cm jord af flere felter på marken.
- Udlægning af jord fra naturområder: Planter interagerer med jordens fauna, svampe og bakterier. Alle de levende organismer i jorden har indflydelse på, hvordan planter vokser og konkurrerer. Jordens såkaldte biota (det vil sige alle de levende organismer i jorden) bliver ændret ved dyrkning over tid, og forskerne undersøger derfor effekterne af at sprede et tyndt lag jord fra græslandsnatur på flere felter på marken.
- Såning af frø fra vilde plantearter: Vilde planter har ofte svært ved at sprede sig til genoprettede områder i landbrugslandskabet langt fra naturområder. Derfor undersøger projektet, om en blanding af vilde arter kan slå an i forbindelse med genopretning af natur på tidligere landbrugsjord.
Kilder: Tobias Skjærlund, Lars Båstrup-Spohr, Københavns Universitet.
Plads til planter, der trives i lysåben natur
»Har du set, der står en bakke-nellike?« lyder det begejstret fra feltassistent Johanne Skjold Mortensen.
»Fedt!« svarer Tobias Skjærlund. Han forklarer, at bakke-nelliken (Dianthus deltoides) er et godt eksempel på en plante, som kun kan vokse under særlige forhold. Mellem høje urter og græsser kan den lille blomst ikke trives, men i et lysåbent landskab kan bakke-nellike vokse - til forskernes store begejstring.
At ændre plantekonkurrencen
For at blive klogere på, hvorfor det er vigtigt at genoprette lysåben natur, ringer Videnskab.dk til Lars Båstrup-Spohr, der er lektor i biologi ved Københavns Universitet og en af lederne af forskningsprojektet.
»For 100.000 år siden var naturen præget af en blanding af skov og lysåbne områder, og i området ved Røgbøllemarken forsøger vi at sætte gang i den mosaik af forskellige naturtyper igen,« forklarer han.
\ Miniserie: Naturlige løsninger
Naturbaserede løsninger er bæredygtige indsatser, der beskytter og genskaber natur – både vilde og menneskepåvirkede områder – samtidig med, at de hjælper med at løse samfundets udfordringer og gavner mennesker, dyr og planter. Denne artikel er en del af en miniserie om naturbaserede løsninger. Du kan læse de andre artikler her:
På Fyn er naturens egne redskaber i fokus – det skal gavne drikkevand, dyreliv og klima
Fynsk strand blev ændret til en lagune, og livet strømmede til - men så opstod et problem
Serien er støttet af Ophavsretsfonden i Dansk Journalistforbund.
I det undersøgte område mangler særligt lysåben natur, så med projektet prøver forskerne at genoprette netop denne naturtype.
»Når vi for eksempel skraber jorden af, så ændrer vi jo plantekonkurrencen. Så er der nogle planter, der før kunne trives, som ikke trives alligevel - og omvendt,« forklarer han.
Feltarbejdet kører på andet år, og forskerne forventer senere i år at kunne præsentere deres foreløbige resultater:
»De to første års feltarbejde tyder på, at det virker at tilføje nye plantearter ved såning eller ved hjælp af podning med en lille smule jord fra naturområder, men det er endnu for tidligt at konkludere, om det virker på længere sigt«, siger Lars Båstrup-Spohr.
\ Red Verden med Videnskab.dk
I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.
Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.
- Bør vi sætte alt ind på at begrænse overbefolkning?
- Virker det at købe CO2-aflad?
- Er cirkulær økonomi en løsning?
- Hvordan kan jeg handle anderledes i hverdagen?
- Og har verden overhovedet brug for at blive reddet?
Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?
Du kan få mange gode tips og råd i vores Red Verden-nyhedsbrev og i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.
