Mange homoseksuelle mænd og kvinder har gennem tiderne – og stadig den dag i dag – måttet skjule deres seksualitet og lade som om, de var heteroseksuelle.
Men der er også eksempler på det modsatte. Faktisk er dansk litteraturs første spring-ud-fortælling forfattet af en homofobisk heteroseksuel.
Her er den mærkelige historie om den ‘falske’ homobekendelse fra 1908: ‘Daniel-Daniela’.
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Møde med homomiljøet
Karl Larsen (1860-1931) var en purung, lovende forfatterspire i 1880’ernes København, da han mødte og blev hjulpet af den lidt ældre, etablerede kollega Herman Bang (1857-1912) og blev draget ind i hans kreds.
Denne omfattede også den unge forfatter Joakim Reinhard (1858-1925), der som en af landets første landede i en homoseksuel skandale og over hals og hoved måtte emigrere til USA.
Larsen, der selv var heteroseksuel, havde således på et historisk tidligt tidspunkt stiftet bekendtskab med den lille, næsten hemmelige, homoseksuelle subkultur i København.
Dette drog han nytte af senere i sit liv.
\ Læs mere
Sædelighedsskandalen
I årene 1906-7 fandt den første større offentlige homo-skandale sted i København, Den Store Sædelighedsaffære, der indebar masseafhøringer og enkelte domfældelser under intens mediedækning.

Smudspressen boltrede sig i slibrige detaljer og uvederhæftige spekulationer, hvor selv ikke Herman Bang gik ram forbi. Bang måtte flygte til Berlin, hvor han opholdt sig i to år.
Og homoseksualitet blev pludseligt et varmt emne, ikke kun i journalistikken, men også i litteraturen og dramatikken.
En decideret homolitteratur fødtes i disse år, hvilket du kan læse mere om her og her.
Den falske bekendelse
Dette fristede Larsen til at udgive en ‘falsk’ homobekendelse under titlen Daniel/Daniela.
Den udkom dog kun anonymt i en tysk oversættelse i 1908 og blev ingen succes. Senere udkom bogen i en svensk oversættelse.
Først i 1922 udkom den danske original i en udgave med Karl Larsen som forfatter. I den nyskrevne indledning fortæller han om bogens mærkelige skæbne, hans ungdomsvenskab med Herman Bang (de blev senere fjender) og oplevelserne fra hans kreds.
Og Karl Larsen fastslår, at han generelt ikke bryder sig om homoseksuelle:
»Paa visse Undtagelser nær byder de mig nærmest imod, og mange af deres, om jeg saa maa sige, sekundære Kønskarakterer, det skuespilleragtige, barnagtigt selvoptagne og for store Gruppers vedkommende løgnagtige kan jeg kun komme ud over gennem humoristisk Betragtning.«
Spekulation?
Man kan gætte på, at Larsen i 1908 har villet slå mønt på erfaringer fra et felt, der nu var kommet i vælten.
I hvert fald er der dyb ironi i bogens melodramatiske besværgelser lagt i munden på den feminine bibliotekar Daniel kaldet Daniela:
»TØR jeg sende disse Dagbogsoptegnelser ud i Verden?
Jeg tør det, og jeg tør det ikke.
Vil noget Menneske udenfor dem af min egen Art forstaa dem?
Vil ikke alle andre kalde dem utroværdige, lavede, maaske antage, at de bunder i Spekulation, og kaste dem fra sig, uden at blot et Glimt af deres Sandhed er gaaet op for deres Øje eller kun en Genlyd af deres Nødskrig har naaet deres Øre?«
Om optegnelserne bunder i spekulation er sandsynligt, men utroværdige har de ikke været.
Både det tyske og det svenske publikum har læst romanen som en autentisk lidelseshistorie fra en af de berørte ‘korsbærere’, som den tyske undertitel kalder de homoseksuelle.
Den virkelige model for Daniel/a var førnævnte Joakim Reinhardt, hvis sprudlende brevstil har inspireret teksten. Også Bang figurerer i romanen som den cirkus- og ikke mindst akrobat-gale forfatter Hugo Kold.
Daniel/Daniella viser, at homodagbogen var en kendt genre
Romanen er en både underholdende og tragisk beretning lagt i munden på en i starten livsglad og munter fisselette, Daniel/a, der muntrer sig med byflirt og vistnok en trækkerdreng.
Men så møder han/hun sin skæbne i form af en veltrænet officer, Axel, som han/hun tilbyder lektiehjælp, men hovedkulds forelsker sig i.
Til alt uheld tilstår han/hun sine følelser for den unge militærmand, der sender ham/hende bort i afsky. Den homoseksuelles følelsesliv er nu lagt i ruiner for altid.
Dagbogen markerer melodramatisk: »Daniela er nu Enke«.
Forbi er forholdet til trækkerdrengen, byturene og det overfladiske liv.
Daniel/a helliger sig nu lærer(inde)gerningen og fører et forsagende, nonneagtigt liv viet til velgørenhed. Men i det mindste bliver han/hun så ikke slået ihjel af forfatteren, som hovedparten af datidens litterære homoer.
Karl Larsens ‘falske’ homodagbog er interessant, da den viser, at genren allerede i 1908 var så kendt, at heteroer kunne kopiere den.
I forlængelse af denne artikel er Dag Heede blevet inviteret til programmet ‘Kulturen på P1’ for at tale videre om ‘Daniel-Daniela’. Det indslag kan du høre 24 minutter og 17 sekunder inde i udsendelsen.
\ Kilder
- Dag Heedes profll (SDU)
- ‘Daniel-Daniela’. Karl Larsen. M.P. Madsens Boghandel og Forlag (1922).
- ‘Den smilende kamæleon: Karl Larsen (1860-1931): Digter, journalist, militarist’. Jesper Düring Jørgensen. Museum Tusculanums Forlag (2013).
- ‘Only a bullet through the heart can stop a lesbian vampire, Emmy Carell’s novel ‘Kan Mænd undværes’? (1921) i antologien ‘Forbidden literature – case studies on censorship’, Nordic Academic Press, 2020
\ Oversigt over tidlig homoseksuel litteratur og dramatik
- Herman Bang: ’Haabløse Slægter’, 1880. Roman med maskeret homoseksuel lidelseshistorie. Dømt utugtig.
- Otto Martin Møller: ’Nina. En Psykologisk Skildring’, 1883, København: F. H. Eibes Forlag. Første roman med en lesbisk hovedperson.
- Vilhelmine Zahle: ’Vildsomme Veje’, 1890. Fortællesamling med novellen ’Ogsaa en Kærlighedshistorie’ med en lesbisk hovedperson.
- Oscar Wilde: ‘The Picture of Dorian Gray’, 1890. Maskeret homoseksuel gyserroman.
- Konrad Simonsen: ’Hadrian’, 1899. Første danske drama om homoseksuel kærlighed.
- Sigurd Mathiesen: ’Unge Sjæle’, 1903. Første norske novellesamling om maskeret homoseksualitet.
- Aage von Kohl: ’Hjærtevirtuosen’, 1905. Første danske roman med en homoseksuel biperson.
- Christian Houmark: ’Det Syndens Barn. En Type’, 1908. Første danske roman med en homoseksuel hovedperson.
- Palle Rosenkranz: ’En moderne Antinous’, 1909. Drama om homoseksualitet.
- Rita Freimann: ’I skyggen av Karl Johan’, 1912. Første norske roman om mandlig homoseksualitet.
- Emmy Carell: ’Kan Mænd undværes?’, 1921. Første erotiske danske roman om kvindekærlighed. Dømt utugtig.
- Radclyffe Hall: ’The Well of Loneliness’, 1928. Første engelsksprogede roman om lesbisk kærlighed. Dømt utugtig.
- Borghild Krane: ’Følelsers forvirring’, 1938. Første norske roman om lesbisk kærlighed.
Læs også: Homo-had er forbundet med utilregnelige karaktertræk