Hvide, brune, asiater, homoseksuelle, muslimer, buddhister og kristne. Samfundet består af mange forskellige samfundsgrupper, men hvordan er det nu lige med repræsentationen af dem i medierne?
Er vores kultur lige så mangfoldig, eller sker det, at repræsentationen er en smule mangelfuld?
I det tredje afsnit af ‘Mennesker, medier og mangfoldighed’ ser vi på, om vores kulturprodukter indeholder mange forskellige typer mennesker, eller om det konstant er den samme type mennesker, vi bliver præsenteret for.
\ Mennesker, medier og mangfoldighed
I ForskerZonens videoserie ‘Mennesker, medier og mangfoldighed’ fortæller Sabrina Vitting-Seerup, som bl.a. kan bryste sig af en titel som verdensmester i public speaking, hvad repræsentations-forskning er, og hvorfor den er vigtig.
Seriens otte afsnit udkommer hver onsdag. Se første afsnit her og andet afsnit her, og læs en introduktion til serien her.
Ekskluderer film og tv nogle mennesker?
Ifølge Sabrina Vitting-Seerup, ph.d.-stipendiat ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab fra Københavns Universitet, betyder mangfoldig repræsentation ikke, at der i hver film eller tv-serie absolut skal være en farvet skuespiller, et lige antal mænd og kvinder, en homoseksuel karakter osv.
»Det handler ikke om at inkludere alle i alle kontekster hele tiden. Det handler nærmere om at se på, om vi konsekvent ekskluderer nogle. For så har vi et problem med diskrimination,« fortæller hun i videoen.
Gik du glip af første afsnit? Så se med her: Sådan påvirker det dig, at filmhelten typisk er en hvid mand.
Du kan også læse mere om serien i artiklen ‘Ny videoserie går dine yndlingsfilm efter i sømmene‘.
»Det handler ikke om procentregning«
Netop et sådan problem med diskrimination opstod ved Oscar-uddelingen i 2015, hvor det kun var hvide skuespillere, som var nominerede til at modtage priser.
Det rejste naturligt nok en del debat om, hvordan det kunne være. For det kunne jo være et udtryk for, at man i filmindustrien forsøgte at holde de mørklødede skuespillere fra fadet ved ikke at skrive roller til dem.
Men hvordan sikrer man, at der er en lige repræsentation i tv, film og bøger?
Kan man eksempelvis gøre det ved at kigge på befolkningssammensætningen og så besætte rollerne derefter?
Ikke hvis man spørger Sabrina Vitting-Seerup:
»Mangfoldig repræsentation handler om at spotte inklusions- og eksklusionsmekanismer. Det handler altså om at se, om der er nogle, som altid kommer til fadet, og om der er nogle, som aldrig gør det. Det handler ikke om procentregning.«
\ ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
Statistik alene kan være problematisk
Der er altså ingen grund til at hive lommeregneren frem.
Det skyldes blandt andet, at det kan være både svært og problematisk, når man bedømmer repræsentation i medierne ud fra statistik alene.
For hvad dækker statistikken egentlig over, og hvad er det, som bestemmer, hvilken kategori man befinder sig i?
Alt det kan du blive klogere på i videoen ovenfor, hvor du også lærer om et af repræsentationsforskningens nyttige redskaber: Bechdel-testen, der er en metode til at vurdere kvinders repræsentation i kulturen.
Du kan se første afsnit af videoserien Mennesker, medier og mangfoldighed her og andet afsnit her. Kilderne i videoen er angivet nedenfor.
