BDSM: Hvorfor tænder nogle på smerte?

Pisk i numsen eller mild kvælning er eksempler på BDSM.

»Når man står uden for BDSM-universet, kan man godt undre sig over, hvorfor nogle mennesker tænder på fysisk og emotionel smerte. Det virker jo ikke just rart. Hvordan kan det egentlig være?« skriver vores læser Ida til Spørg Videnskaben.

Videnskab.dk's læserbrevkasse tager på en rejse dybt ind i sindets soveværelse - eller i dette tilfælde mørke kælder - hvor BDSM-lysterne lever hos nogle, altså blandt andet dominans og ydmygelse.

Selvom tanken kan virke fremmed for de fleste, findes der BDSM-lignende elementer i al sex. Det siger Christian Graugaard, professor i almen sexologi ved Sexologisk Forskningscenter på Aalborg Universitet.

»Det helt afslappede, rutinemæssige torsdagsknald i et længerevarende parforhold rummer i princippet de samme elementer som sex i en ’dungeon’ eller i et sort selskab. Der er bare skruet op og ned for de forskellige dimensioner: Sanselighed, leg, nydelse, begær, grænser, magt og dominans,« siger sexologiprofessoren og fortsætter:

»Man kan ikke have et meningsfuldt seksuelt møde uden at komme til at berøre de ting.«

Ifølge den store Projekt SEXUS-undersøgelse af danskernes sexliv fra 2019 har hver tiende dansker inden for det seneste år fantaseret om eller haft sex, hvor der blev leget med dominans. Christian Graugaard er med-initiativtager til studiet.

Men der er jo forskel på at binde kæresten til sengestolpen en tirsdag eftermiddag, mens børnene er i SFO, og at blive spændt op på et kors og pisket af tre mænd i timevis, mens andre ser på. Er der ikke?

Smelter sammen i forløsning

Der er ganske vist lighedspunkter, men jo, selvfølgelig er der en forskel.

»BDSM er forstærket, ritualiseret, og så er det kørt ud til et ekstrem. Den underkastede part har givet helt slip. Hun eller han bliver bundet fast og taget. Det kan være noget, der tager flere timer. Et langsomt arbejde hen mod en forløsning,« fortæller Steen Schapiro.

Han har instrueret flere dokumentarfilm om BDSM og skrevet afsnittet om BDSM i det store sexologi-leksikon. Han underviser universitetsstuderende i emnet, men han er ikke forsker, påpeger han.

Bogstaverne i BDSM står for bondage, dominans, sadisme og masochisme. De er egentlig en paraply-betegnelse for en lang række seksuelle praksisser og feticher. Det er kendetegnet ved, at deltagerne påtager sig tydelige roller, hvor magtforholdet er ulige. Og så er smerte og ydmygelse sexet.

Men egentlig lyder det helt romantisk, når Steen Schapiro taler om det:

»At have en anden bundet foran sig er enormt følsomt. Det kræver, at man har nærvær og empati. At man kommunikerer til den anden og stoler på, at den anden gør det godt. Og på at blive grebet igen bagefter,« siger Schapiro og fortæller om et par fra sin dokumentar Dominans fra 1995, som han holdt særligt meget af:

»Når de står der i korset (et slags sex-møbel, red.), fortæller de, at i det moment er de smeltet sammen. Alt det daglige med indkøb, rengøring og børnepasning er væk. Så svæver de bare sammen i en forløsning.«

Alle afprøver grænser gennem sex

I BDSM-legen bliver det muligt at tegne konturerne af, hvem man er som menneske. Generelt er seksualiteten nemlig som en trojansk hest:

På overfladen uskyldigt tidsfordriv, men indeni lurer mere komplekse psykosociale dynamikker og måske også mere eller mindre ubekvemme sandheder om os selv, og hvem vi er, forklarer Christian Graugaard.

Artiklen fortsætter efter afstemningsboksen

»I BDSM-sex mærker man sine grænser som menneske ved at overskride dem. Man leger med ilden i stearinlyset, som alle børn har prøvet. Hvornår gør det ondt, og hvornår gør det godt? Det er en leg med dobbeltheder og ambivalens. Man vil og vil ikke på samme tid.«

Christian Graugaard nævner den franske filosof Georges Bataille, der i værket 'Erotikken' tegner en forbindelse mellem død, vold, grænseoverskridelse og destruktion i alle erotiske møder. Måske bedst illustreret af at franskmændene kalder orgasmen for ’La petite morte’, den lille død.

»At miste taget, når man får orgasme eller driver ud i liderligheden, er jo at miste fodfæste og kontrol. Og det er at lade sine grænser invadere og sin personlige integritet gå i opløsning, når man kortvarigt smelter sammen med sin sexpartner. Det er en meget stærk, men også potentielt destruktiv drift.«

Det er også svært at komme uden om den store psykoanalytiker Sigmund Freud, tilføjer Graugaard.

»Freud fandt efter Første Verdenskrig ud af, at seksualiteten ikke kun drives af livsdrifter, men også af længslen efter ’ens eget organiske ophør’, som han kaldte for dødsdrifterne.«

»Det lyder måske morbidt og makabert, men det handler simpelthen om den oplevelse, der er indbygget i enhver vellykket seksuel situation. Man splittes i et splitsekund ad til atomer. Det er en spirituel oplevelse, en ’nærdødsoplevelse’, som kan forfines og ritualiseres på tusind forskellige, fantasirige måder.«

BDSM-miljøet har i de senere år opfundet et lidt andet, mindre obskurt begreb for de såkaldte 'ekstatiske forløsninger i magtovergivelse': subspace. Det er hentet fra en af populærkulturens største rum-operaer.

»Det er taget fra Star Trek. Så rejser rumskibet gennem subspace. Det kalder BDSM-folk de her vilde, ekstatiske oplevelser. Man har givet helt slip på sig selv, man er derude mellem stjernerne,« siger Schapiro.

Således klogere på, at vi måske alle sammen længes en smule mod døden, tørrer vi koldsveden af panden og drager helt tilbage til seksualitetens opståen. For hvordan udvikler man en seksualitet, og hvorfor er den så forskellig fra menneske til menneske?

Sådan opstår din seksualitet

»Seksualiteten har helt oplagt en hardware: gener, hjernen, hormoner. Det er dumt at negligere den, ligesom det er for dumt at glemme softwaren: vores kultur, opvækst, relationer og den kontekst, vi er en del af,« siger Christian Graugaaard.

Derfor har Christian Graugaard i sin forskning en tilgang, som han kalder bio-psyko-social. Altså et dialektisk samspil mellem krop, psyke, relationer og kultur.

»Først og fremmest fødes vores hjerne ikke som en blank tavle. Vi påvirkes af kønshormoner allerede som fostre.«

Vi ved dog kun meget lidt om, hvordan den biologiske hardware påvirker menneskers seksuelle præferencer, men meget tyder på, at adskillige områder i centralnervesystemet er involveret.

Der findes dog ikke noget særligt ’BDSM-center’ i hjernen. Snarere er der sandsynligvis tale om et kompliceret samspil mellem arkitekturen af cerebrale områder, som hypotalamus og amygdala, og så den livslange sociale indflydelse, vi udsættes for hele livet:

»Der sker jo en utrolig kulturel prægning fra den dag, vi fødes. På den måde bliver den voksne seksualitet også et periskop ind i vores udviklingsmæssige fortid, alle de lag på lag af psyko-sociale erfaringer der har formet og modificeret vores biologi,« siger Christian Graugaard.

Vi har alle haft oplevelser, der kan erotiseres og lagres som lyst-triggere i vores bevidsthed og indgå i vores seksuelle repertoire.

For eksempel har forskere foretaget et sjovt rottestudie, udgivet i tidsskriftet Physiology and Behavior. Rotter fik en lille lædervest på, inden de skulle parre sig første gang. På sigt blev rotterne præget til at foretrække at have sex med andre rotter, der selv havde vest på.

På den måde udvikler man også en seksualitet ud fra, hvad man tidligere har oplevet. Man får præferencer.

Denne artikel er en »disciplineringsmekanisme«

Dag Heede er lektor på dansk ved SDU og forsker i køn, seksualitet og identitet i litteraturen (i øjeblikket med fokus på homoerotiske romaner fra 1800-tallet).

Han er desuden Danmarks førende ekspert i den franske teoretiker Michel Foucault, der skrev et stort værk om den moderne seksualitets historie.

Da Spørg Videnskaben ringer forskeren op, sidder han i den anden ende af en internetforbindelse til Florida og løfter en verbal pegefinger, så nakkehårene rejser sig.

Videnskab.dk er en del af magt-viden-instanserne, fortæller Dag Heede. Mediet besidder en privilegeret position, der kan være bestemmende for, hvordan mennesker kan udfolde sig seksuelt.

Spørg Videnskaben skaber en fælles, men forsimplet og forvrænget idé om, hvad BDSM er, ud fra denne her artikel, du lige nu har øjnene på. Uden i øvrigt selv at være en del af den subkultur, der praktiserer BDSM. Og det er problematisk, påpeger Dag Heede, med sin verbale pegefinger:

»Det bliver en disciplineringsmekanisme, når Videnskab.dk forsøger at gøre BDSM forståeligt for alle og enhver. Måske skal det ikke være for alle og enhver. Måske skal det bare opleves og ellers grundlæggende være uforståeligt.«

Dag Heede indvilger heldigvis alligevel i at hjælpe med at finde svar på Idas spørgsmål, men han forholder sig fortsat meget kritisk.

For vi er besatte af en vilje til viden om det seksuelle, siger Dag Heede. Vi moderne mennesker gør sex til et videnskabeligt genstandsfelt, hvor sexologer, sygeplejersker, psykiatere (og journalister) definerer, afgrænser og begrebsliggør nydelses-praksisser.

»Michel Foucault vil sige, at det eneste perverse ved seksualiteten er vores konstruktion af perversioner,« siger forskeren.

Foucault argumenterer faktisk for, at seksualiteten er noget, vi har opfundet. Inden vi satte ord på den, fandtes den slet ikke. Det er en ret radikal tanke, men hold fast.

Den moderne identitetskamps fødselsattest

Et godt nedslag er ’Psychopathia Sexualis’ fra 1886. Psykiateren Richard von Krafft-Ebing oplistede for første gang seksuelle praksisser i værket, blandt andet masochisme og sadisme, opkaldt efter forfatterne Marquis de Sade og Leopold von Sacher-Masoch.

Christian Graugaard kalder værket for »den moderne identitetspolitiks fødselsattest«. For Krafft-Ebings forståelse af det seksuelle menneske var sygeliggørende. Noget, queer-personer har tumlet med lige siden.

Med seksualitetens opståen begyndte man at forholde sig til vores måde at have sex på som et udtryk for, hvem vi er, vores psykologi, ophav og identitet. Inden da var sex noget, man gjorde, fordi det var rart eller nødvendigt for at føre slægten videre.

»Med ’Psychopathia Sexualis’ opstår for første gang det folkefærd, som Foucault kalder de perverse. Det er særlige mennesker, der har en medfødt, pervers seksualitet, som bliver en tragisk skæbne, der kan kortlægges på linje med en lang række andre sygdomme,« siger Dag Heede.

Og det betyder, at magt-videns-instanserne pludselig har et middel til at styre mennesker, der fra nu af må kæmpe for enten seksuel frigørelse eller for at kontrollere deres såkaldt ’afvigende’ seksualitet.

»Michel Foucault mener, at hele tankegangen om den seksuelle befrielse grundlæggende er undertrykkende, fordi seksualiteten ikke er en undertrykt installation, man skal befri, men en undertrykkende installation, man skal befri sig fra,« siger Dag Heede.

»Med Michel Foucault skal vi tænkte meget, meget paranoidt. Du må godt tænke ’Invasion of the Body Snatchers’, du må tænke ’Alien’. Magtens spionsender indlejrer sig i den enkelte krop, hvorfra den rapporterer tilbage til magt-viden-instanserne.«

Michel Foucault kan være lidt svær at få helt has på. Dag Heede eksemplificerer, hvad det er, Foucault mere konkret mener med to kendte danskere, sexologen Maria Marcus og præsten Johannes Møllehave.

Ja til kroppene, lysterne og kundskaberne

Rødstrømpen Maria Marcus skrev i 1974 bogen ’Den frygtelige sandhed’ om sine sadomasochistiske lyster. I 1970'erne kunne man ikke sætte lighedstegn mellem kvindefrigørelse og seksuel undertrykkelse, så der måtte bestemt være noget i vejen med Marcus, siden hun holdt af BDSM-sex.

»Maria Marcus er sådan én, hvor hele hendes identitet er centreret omkring sadomasochisme,« siger Dag Heede. Seksualiteten er altså for Maria Marcus en ond skæbne, en identitet, hun ikke kan løbe fra.

I 2010 udtaler multikunstneren Johannes Møllehave i portrætbogen ’Jagten på kærligheden og lyset’, at han er masochist. Men nu fremstår lysten som en smagsretning blandt mange, mange andre, siger Dag Heede.

»I dag oplever jeg ikke BDSM som et tragisk skæbnefællesskab mellem de her ulykkelige individer, der bærer deres seksualiteten som et kors, som de homoseksuelle gjorde i 1800- og 1900-tallet. Det er mere et legende smags- eller interessefællesskab, hvor lysten indgår som en egenskab ved individerne.«

»Ligesom det er de færreste vegetarer, der vil synes, det er det vigtigste ved dem,« tilføjer Dag Heede.

»BDSM er en smag på et særligt område, som dem, der dyrker det, ikke vil kunne drømme om at gå til sexolog, psykiater eller psykolog med. Det vil slet ikke falde dem ind som et identitetsforstyrrende problem som med Maria Marcus.«

Og hvordan undgår man så sin seksualitet?

Svaret fra Dag Heede er, at sex skal nydes – med kroppene, lysterne og kundskaber, som et andet slagord fra Foucault lyder. Og så er det for så vidt ligegyldigt, hvor nydelsen kommer fra, eller hvad dens udtryk er.

Tak til Ida

Herfra skal lyde en stor tak til Ida for hendes vilde spørgsmål. Vi kvitterer med en T-shirt.

Hvis du brænder inde med et spørgsmål af den ene eller den anden slags, så tøv ikke med at tippe os hos Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.