Homoseksualitet og topidræt har ofte været en sprængfarlig cocktail.
Danmark er ingen undtagelse.
En af landets største tennistalenter blev i 1917 ekskluderet på grund af homoseksualitet.
Her er historien om rigmanden, samfundsdebattøren, forfatteren og den olympiske tennisspiller Leif Rovsing (1887-1977).
En gentlemansport - ikke for homoseksuelle
Tennis er og var en overklassesport, og Rovsing var næsten født ind i den.
Han blev som ganske lille adopteret af en hovedrig familie i Hellerup, der gav ham en privilegeret opvækst.
I 1910 døde faderen og efterlod en større formue, der gjorde Rovsing økonomisk uafhængig resten af sine dage.
Fra barnsben af var han optaget af sport, og han excellerede i tennis. Han spillede med ved Wimbledon og deltog i OL i 1912 og i VM i både 1913 og 1923. Med skiftende makkere vandt han danske mesterskaber i herredouble i 1907, 1908, 1913, og 1916.
Men Leif Rovsing var homoseksuel, og det voldte store problemer.
I den snævre og privilegerede tennisverden kunne man tolerere den slags. Moderforeningen Dansk Boldspils Union (DBU) var dog domineret af de stærke og magtfulde fodboldklubber.
LÆS OGSÅ: Fodboldfans vil støtte homoseksuelle spillere
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Rovsings tenniskarriere ødelagt af fodboldfarce
I modsætning til tennis var fodbold dybt forankret i arbejderklassen og gennemsyret af homofobi. En åbenmundet overklassehomo som Rovsing var en uacceptabel provokation.
I 1917 indledte DBU en eksklusionssag mod tennisspilleren. Den udviklede sig til et årelangt mareridt for Rovsing.
Sagen er dokumenteret i hans lille pjece ’Det offentlige mod Rovsing (Farce)’ fra 1928.
Sagen endte med, at Østre Landsret stadfæstede en dom, der forhindrede Rovsing at deltage i offentlige arrangementer; angiveligt: »Til Værn for de unge Medlemmer«. I Mellemkrigstiden var homoseksualitet stadig i offentligheden tæt knyttet til pædofili.
Dermed var Rovsings karriere som offentlig tennisspiller ødelagt.
Rovsing opførte hævnens tennisklub
Eksklusionen var et hårdt slag for Leif Rovsing, som kæmpede med næb og klør for sin sport. Han levede og åndede for tennis.
Under konflikten truede han i 1924 DBU med at tage sit eget liv.
Men han rejste sig. Han besluttede sig for at opføre landets første indendørs tennisklub i forlængelse af sin bolig i Hellerup: Dansk Tennis Club.
Pragtbygningen, som blev indviet i 1922, står den dag i dag på Rygårds Alle.
Desuden helligede han sig spekulative antropologiske og historiske studier om blandt andet religionens og homoseksualitetens universalitet og oprindelse.
Det resulterede i en række bøger, der alle udkom som privattryk.
LÆS OGSÅ: Når enden er god: Døde homoer leverer den lykkelige slutning
Verdensmanden Rovsing
Rovsing nøjedes ikke med boglige studier. Han foretog flere verdensomspændende rejser, især til Østen.
Bali blev hans yndlingssted. Han tilbragte mange måneder på øen, der dengang var en koloni i Hollandsk Ostindien (i dag Indonesien). Han var dybt betaget af balinesisk kunst og kultur.
Da han vendte tilbage til Danmark, opførte han en lille Bali-landsby ved Asserbo i Nordsjælland.
Et særligt aspekt ved øen vedblev at fascinere tennisspilleren: Drengene og deres, ifølge Rovsing, uproblematiske omgang med seksualitet, herunder homoseksualitet.
I dag ville vi nok kalde det sexturisme, men den sporty dansker oplevede Bali som et syndefrit paradis med uhindret adgang til unge mænd. I hvert fald indtil den hollandske kirke fik nys om forholdene.
I slutningen af trediverne indledte de nemlig en razzia mod de mange homoseksuelle embedsmænd, der havde brugt kolonien som et fristed.
LÆS OGSÅ: Vampyrdrama var Danmarks første homoerotiske roman
Eventyr i homo-paradis
Rovsings mest interessante bog er rejsememoirerne ’I Tropesol og Måneskin’, der åbenhjertigt fortæller om hans homoerotiske eskapader på Ceylon (i dag Sri Lanka) og især Bali. Temaet angives allerede i bogens motto:
»I tropenattens måneskin
under halvmånens tegn
eller i hindu-budhismens lys
går hvide mænd på eventyr
med brune knægte.«
Rovsing deltog i samfundsdebatten om homoseksualitet
Bogen handler om mere end erotik. Den kritiserer kolonitidens snobberi og racisme. Og den hylder natur og kultur på det, Rovsing betragtede som paradis på jord.
Som andre rige europæere og australiere blev Bali en homoerotisk oase, næsten udenfor lands lov og ret.
I halvtredserne vendte Rovsing hjem og deltog i samfundsdebatten om homoseksualitet, blandt andet med indlæg i det homofile tidsskrift ’Vennen’.
Ved sin død i 1977 testamenterede han alt til sin store kærlighed: Dansk Tennis Fond, som stadig uddeler legater til forskellige formål den dag i dag.
Du kan læse meget mere om Leif Rovsing i René Kurals bog ’Out! Om Dansk Tennis Club og tennisspilleren Leif Rovsing’ fra 2012.
\ Gottfried von Cramm: Homotennisspiller vs. Nazityskland
Leif Rovsing er ikke tenniselitens eneste overklassehomomartyr. I tredivernes Tyskland oplevede stjernespilleren Gottfried von Cramm (1909-1976) en lignende skæbne.
von Cramm stammede fra en adelig familie og voksede op på familiens slot i Brüggen i Niedersachsen.
Han gjorde hurtig karriere i sportsverdenen, hvor han blev kendt som ’tennisbaronen’. Han blev udråbt som næstbedst på verdensranglisten i 1934 og 1936, hvor han vandt French Open, og som den bedste tennisspiller i verden i 1937.
Nazisterne forsøgte at præsentere den smukke, blonde og populære gentleman som et mønstereksempel på 'arisk' overlegenhed, men von Cramm, der ikke sympatiserede med nazismen, optrådte kun nødtvungent i deres propaganda.
Først fængslet, så krigshelt og tennisstjerne
I 1938 blev von Cramm fængslet i nogle måneder for homoseksualitet på trods af den internationale tennisverdens protester. Selveste Gustav V af Sverige intervenerede. Kongen var selv en ivrig tennisspiller og desuden involveret i senere homoseksuelle skandaler, der dog blev neddysset.
I 1940 udstedte regimet forbud mod, at von Cramm deltog i internationale turneringer, og han blev sendt til fronten, hvor han udmærkede sig ved sin heltemodighed.
Efter krigen genoptog han tennis og blev Tysklandsmester i 1948 og 1949.
von Cramm var gift to gange i 1930-37 og 1955-1959. Han døde ved et trafikuheld i Cairo i 1976.
