Den tragiske, men glemte, historie om en litteraturpioner og homomartyr

I 1906 udgav Martin Andersen Nexø første bind af sin store romanserie om Pelle Erobreren. Den regnes for Danmarks første moderne proletarroman, mange kender den nok fra Bille Augusts prisbelønnede filmatisering.

Men allerede året før havde den nu glemte forfatter Carl Hansen Fahlberg (1870-1939) udgivet en stærk, samfundskritisk roman om de allernederste sociale lag: Spild.

Romanen med undertitlen 'Silhuetter fra Forbryderverdenen skildrer et lavkøbenhavnsk pjalteproletariat, der ikke har andre overlevelsesmuligheder end kriminaliteten.

Hansen Fahlbergs roman er ikke gået over i historien – og er aldrig blevet filmatiseret, endsige belønnet med Oscar-statuetter eller gyldne palmer – som et banebrydende værk på samme måde som Nexøs romaner.

Men det er nu en skam, for romanen har mange kvaliteter – og Hansen Fahlbergs liv er ikke mindre interessant.

En af de første indignationsromaner

Spild rummer en sønderlemmende kritik af social uretfærdighed, dårlig skolegang, og manglende hjælp til de svageste. Det er et af dansk litteraturs første eksempler på det, der kan betegnes indignationslitteratur.

Herman Bang havde klar fornemmelse for dens pionerstatus, da han i sin anmeldelse fastslog, at vi »har faaet lukket op for en ny Verden i vort Samfund«.

Aldrig før havde dansk litteratur valgt at skildre den spirende storbys sociale elendighed.

I romanen møder vi de to venner Anton Knudsen og Harald Halvorsen, der er født på skyggesiden af Blågårdskvarteret på Nørrebro. Antons far er dranker, moderen ugift vaskerkone:

»Der var den ting ved enkemadam Knudsen, at hun ikke hed Knudsen og hverken var enke eller madam«.

Også Haralds fader er dranker, og familien er lettet, da han dør. Begge drenge opdrages af hårdtarbejdende, udslidte mødre, der ikke har tid og overskud til dem. Og Haralds moder dør hurtigt af tuberkulose

De forsømte drenge opdrages på gaden og på anstalter, og derfra går vejen lige ind i forbryderkarrierer. Andet lærer de ikke.

Deres voksenliv veksler mellem fængsler og gadeliv. Haralds søster Merete bliver gravid, men faderen flygter fra ansvaret. Også hun gifter sig med en dranker.

Den onde cirkel synes at gentage sig i en uendelighed. Anton og Harald ender i tugthuset, dvs. den tids fængsel.

\ Læs mere

Den særlige danske homoseksualitets historie

Hansen Fahlberg satte sit fingeraftryk på Danmark

Romanens samfundskritik kommer fra en kender. Ligesom Andersen Nexø voksede Hansen Fahlberg op i usle kår.

Hans mor var enke på Nørrebro og fortalte, at Carl var adopteret. Med tiden erfarer han dog, at moderen fik ham med en gift kollega til den afdøde mand.

Faderen betalte 100 kr og fraskrev sig videre ansvar.

Som ung tog Hansen Fahlberg på valsen som udlært gørtler (en håndværker, der udarbejder og reparerer brugsgenstande af metal) gennem Europa, lærte sig selv fremmedsprog, tog translatøreksamen i tysk og gjorde karriere indenfor politiet.

I politiet var han den første til at indføre fingeraftryk i Danmark.

'Beviste' H.C. Andersens homoseksualitet

Også på andre felter brød Hansen Fahlberg nye veje.

I 1900 udgav han under mellemnavnet Albert Hansen en banebrydende artikel i et tysk, sexologisk tidsskrift, Zeitschrift für sexuelle Zwischenstufen om selveste H.C. Andersen.

Undertitlen angiver det sensationelle indhold: 'Beweis seiner Homosexualität' ('Bevis for hans homoseksualitet').

I Danmark blev dette set som landsforræderi, og i 1927 så psykiateren Hjalmar Helweg sig nødsaget til at udgive den lille bog, H.C. Andersen. En psykiatrisk Studie for at gendrive Hansens postulater.

I stedet konkluderede Helweg, at nationalklenodien var »udpræget Psychopath«. Det var trods alt bedre end at være homo, lod det til.

\ Læs mere

Når enden er god: Døde homoer leverer den lykkelige slutning

Anerkendelse og dom

Romanen Spild, der åbenlyst trækker på både forfatterens barndoms- og ungdomserfaringer samt hans professionelle kendskab til forbryderverden, fik gode anmeldelser af blandt andre Georg Brandes, Herman Bang og Jeppe Aakjær.

Men i november 1906 blev Hansen Fahlberg arresteret og dømt for homoseksualitet under Den store Sædelighedsaffære.

Han sad varetægtsfængslet i ni måneder, hovedparten på Kommunehospitalet pga. et psykisk sammenbrud.

Efter løsladelsen emigrerede han til USA, hvor han i årtier arbejdede som frugtavler.

Den tragisk ufuldstændige trilogi

I 1934 vendte Hansen Fahlberg pga. den økonomiske depression tilbage til Danmark, hvor han blev tilkendt en mindre pension.

Dette gjorde det muligt for ham at begynde en trilogi om en homoseksuel proletardreng med tydelige selvbiografiske træk: Et Barn blev korsfæstet fra 1937 handler om Kaj Halvdans barndom på Nørrebro og hans efterfølgende læretid og spæde litterære forsøg.

To år efter kom fortsættelsen: I Dag flytter vi, sa' Nissen. Her følger vi Kajs videre færd på valsen ud i Europa.

Tredje bind blev aldrig skrevet, for i juli 1939 tog Carl Albert Hansen Fahlberg sit eget liv under en depression.

En skamstøtte

Han fuldbyrdede således den skæbne, han foregriber for Kaj Halvdan, for trilogien indledes med Kajs dødsleje.

Den syge forlanger sin historie fortalt:

»Skrid til Værket! Rejs Skamstøtten! Over mig og det, de andre tror, jeg forbrød. Over de andre og det, jeg ved, de forbrød. Over os alle og det, vi alle forbrød i Fællig. Skriv det ned! Raab det ud fra Husenes Tage – saaat alle, der har Øjne, kan se – alle, der har Øren, kan høre. Og jeg ikke skal ha levet og lidt forgæves!«

Hansen Fahlbergs liv og værk er vigtige som litterære monumenter over social uretfærdighed og som dokumenter om den danske homohistorie og dens glemte martyrer.

Denne artikels forfatter, Dag Heede, fortæller mere om Fahlbergs liv og romaner i programmet 'Kulturen på P1'. Lyt med her.

\ Læs mere

Verdens første lebberoman var dansk

\ Læs mere

Portræt: Homoseksualitet fik en af de største danske tennisspillere ekskluderet