Videnskab og poesi har mere til fælles, end man umiddelbart skulle tro

Videnskab og poesi har ikke altid kommet lige godt ud af det med hinanden. Den engelske digter John Keats (der i øvrigt var uddannet læge) skrev:

»Philosophy will clip an Angel’s wings,
Conquer all mysteries by rule and line«

(Filosofien stækker en engels vinger og erobrer alle mysterier med regel og linje, red.)

I digtet kritiserer John Keats naturfilosofien (som naturvidenskab blev kaldt indtil midten af det 19. århundrede) for at fjerne magien fra en verden, som er mere nøjagtigt beskrevet i poesien.

Havde han ret? I min nye bog gransker jeg poesiens indflydelse på banebrydende forskeres liv og virke.

Jeg fandt, at vi har brug for en mere tværfaglig tilgang for at forstå vores verden.

Ada Lovelace

Ada Lovelace var datter af digteren Lord Byron, som, kort efter at hun kom til verden, blev forvist til Grækenland efter en skandaløs skilsmisse og rygter om incest.

Ada Lovelaces mor Annabella, var fast besluttet på, at datteren ikke skulle vokse op og blive som sin poet-far, der blev beskrevet som 'mad, bad, and dangerous to know' af én af sine elskere.

I stedet satte Annabella sig for at sikre, at datteren modtog den bedst mulige videnskabelige undervisning.

Ada Lovelace var en fremragende elev. Tidligt i forløbet blev hun introduceret for den engelske matematiker Charles Babbage og hans projekt 'The Analytical Engine' (den analytiske maskine), der skulle være en programmerbar regnemaskine.

På grund af tekniske og økonomiske vanskeligheder lykkedes det ikke i Babbages levetid at færdiggøre nogen af hans maskiner.

Enestående forestilling om fremtiden

Selv om det var Charles Babbage, der skabte det utrolige ingeniørarbejde, var det Ada Lovelace, der kunne se opfindelsernes potentiale.

På trods af Annabellas modvilje fortsatte Ada Lovelace med at skrive poesi, og hun reflekterede senere, at dette oprør var årsag til hendes forståelse og indsigt.

Den analytiske maskine blev designet af Charles Babbage til at udføre komplekse matematiske beregninger, men Ada Lovelace teoretiserede, at maskinen ville være i stand til takle alle opgaver, hvis den blev programmeret korrekt; sågar komponere musik eller skrive poesi.

Det er en utrolig forståelse, som varslede formaliseringen af Alan Turings universelle turingmaskine knap 100 år senere.

Når man tænker på, at alle bærbare computere, tablets og smartphones i bund og grund er en universel turingmaskine, er Ada Lovelaces forestilling om fremtiden velkendt for alle, der streamer musik eller skriver i et Word-dokument i dag.

Humphry Davy

Humphry Davy var endnu en videnskabsmand, der også skrev digte.

Han opdagede blandt andet grundstofferne natrium og kalium, og hans poesi blev lovprist af William Wordsworth og Samuel Taylor Coleridge.

Humphry Davys første vigtige arbejde var en undersøgelse af nitrogenoxider, hvor han blandt andet opdagede dinitrogenoxids bedøvende egenskaber. I 1800 gav han dinitrogenoxid det alternative navn 'lattergas'.

Humphry Davy fortsatte med at skrive detaljerede noter om de virkninger, som gassen havde på hans mentale og fysiske tilstand. Han beskrev nogle af disse tidlige eksperimenter i vers.

Eufori kunne ikke beskrives med videnskabelig logik og fornuft

Digtet On Breathing the Nitrous Oxide, viser tydeligt, gassens effekt på hans skriverier.

Han kunne ikke beskrive den eufori, han følte, mens han eksperimenterede med dinitrogenoxid, med videnskabelig logik og fornuft alene.

Poesien var en mere præcis måde, hvorpå han kunne dokumentere virkningerne.

Humphry Davy tilskyndede sine digter-venner til at forsøge sig med tilsvarende litterære 'eksperimenter'; dog uden held.

Han havde i langt højere grad heldet med sig, da han satte sig for at overbevise dem om videnskabens mange fortrin.

Hans talent som digter vandt ham respekt blandt tidens romantiske digtere og var til dels ansvarlig for genovervejelsen af, hvad videnskaben kan opnå.

Lyt her:

Rebecca Elson

Et mere nyligt eksempel på en forsker, hvis liv og forskning var stærkt påvirket af poesi, er den canadiske astronom Rebecca Elson.

Rebecca Elson var en af de første forskere, der brugte beregninger fra Hubble-teleskopet til at se tilbage i tiden; helt tilbage til universets barndom.

Efter flere års forsinkelse blev Hubble-teleskopet sendt i kredsløb om Jorden den 24. april 1990 med rumfærgen Discovery.

Astronomisatellitten var dengang det mest bekostelige videnskabelige instrument nogensinde.

Inden for få uger begyndte teleskopet at sende billeder af fjerne stjernesystemer tilbage til Jorden. Billederne var dog af markant ringere kvalitet end forventet.

Det viste sig, at teleskopets hovedspejl var blevet slebet uhyre præcist, men i en forkert form, der gjorde, at billederne blev uskarpe. Fejlen var kun på 2,2 mikrometer - 1/50 af bredden af et menneskehår.

Den forkerte slibning betød, at de fjerne objekter, som Hubble primært var skabt til at observere, ikke kunne blive målt så præcist, som astronomerne forventede.

Rebecca Elsons forskning i skabelsen af de tidligste galakser gik i stå.

Alternativ snarere end modstridende

I digtet 'Aberration' (afvigelse, red.) løfter Rebecca Elson sløret for frustrationen ved at være så tæt på mål. Hun udforsker konceptet ‘nederlag’, som er afgørende for videnskablige forsøg.

Det er kun gennem poesien, at fysikeren Rebecca Elson er i stand til at give udtryk for sin emotionelle ambivalens.

Hendes verselinjer vejer den knusende skuffelse op mod det fremtidige eksperimentelle håb på en måde, der ikke er mulig i notater fra laboratoriet eller i videnskabelige artikler.

Uanset om det er med til at lægge grundlaget for nutidens computere, nytænke videnskabsfolkenes rolle eller finde sig til rette med nederlag, demonstrerer disse videnskabs-digtere, at videnskab og poesi leverer en alternativ snarere end en modstridende tilgang til forståelsen af verden omkring os.

Sam Illingworth modtager støtte fra Royal Society. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Digtere møder forskere: Poesi giver videnskab en ekstra dimension

LÆS OGSÅ: Overraskelse: Svensk natur-poet får nobelpris