På årets første dag i 2025 bebudede Kong Frederik ændringer i det historiske kongelige våben.
Ændringerne blev af mange tolket som en klar besked til Donald Trump, der har erklæret sine intentioner om at øge USA's indflydelse i Grønland.
Men nok så interessant satte det nye kongevåben også et endeligt punktum for en svensk-dansk konflikt fra det 17. århundrede.
Selvom mange overskrifter har samme fokus som overskriften fra et britisk medie 'Danish king changes 500-year-old coat of arms amid growing row with Trump over Greenland' ('Dansk konge ændrer 500 år gammelt kongevåben midt i en voksende opgør med Trump over Grønland', red.), blev det nye kongevåben fastsat på baggrund af en indstilling fra et udvalg, der blev nedsat umiddelbart efter tronskiftet 14. januar 2024.
Så designet går forud for den nye præsidents interesse i territoriet.
Intet nyt under solen, men alligevel overraskende
Kong Frederiks beslutning handler om at skabe et nutidigt kongevåben, der bringer de forskellige dele af rigsfællesskabet sammen på en måde, der er mere repræsentativ for det moderne Danmark.
Det er ikke en ny praksis. Det overraskende er dog hans valg om at fjerne en del, der har haft plads på kongevåbenet siden 1397, og som har været en kilde til konflikt med Danmarks naboland Sverige.
Symbolerne på det danske kongevåben har eksisteret i forskellige formationer i århundreder og er blevet omarrangeret utallige gange for at formidle nye budskaber. Da Kong Frederik tiltrådte tronen i 2024, besluttede han at ændre det igen.
»Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark«
Hver ny dansk konge eller dronning finder et kongeligt valgsprog. Frederiks valg faldt på: »Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark.«
'Forbundne' refererer til de tre forskellige dele af det danske rige, Danmark og de to selvstyrende områder Grønland og Færøerne, og 'forpligtet' refererer til kongen selv.
Det peger på, at kongen ønsker at fremhæve rigets sammenhold, men også dets forskellige dele.
Kort efter sin tiltrædelse udnævnte han et udvalg bestående af heraldiske og historiske eksperter til at foreslå et nyt kongeligt våben, der afspejler dette valgsprog.
Det nye kongelige våben er firdelt af Dannebrogskorset, der har været en del af det danske kongevåben siden Erik af Pommerns tid.
I det øverste venstre felt er der tre bevæbnede løver med røde tunger og guldkroner, ledsaget af ni røde hjerter, der repræsenterer Danmark, og som har været på danske regenters våben siden 1190’erne.
I det nederste højre felt repræsenterer de to slesvigske løver Sønderjyllands våbenmærke.
De to løver har optrådt på det danske kongevåben siden 1370'erne og repræsenterer den sydlige del af Jylland, historisk set ikke en del af det danske rige, men hertugdømmet Slesvig (er geografisk område, der i dag er delt i Sydslesvig (tysk) og Nordslesvig eller Sønderjylland (dansk).
Færøerne og Grønland har fået hver sit felt
Færøerne og Grønland har fået hver sit felt, hvilket styrker rigsfællesskabets fremtræden i kongevåbenet. Færøerne er repræsenteret med en vædder i sølv med rød tunge i det øverste felt til højre.
Grønlands felt viser en oprejst siddende isbjørn med rød tunge i det nederste venstre felt.
I Danmark har reaktionen hovedsageligt været positiv. Det nye kongelige våben bliver opfattet som mere repræsentativt for riget som helhed. Svenskerne var derimod overraskede over, at en stor del blev fjernet – nemlig de tre kroner.
Da Frederiks mor, Dronning Margrethe II, blev udråbt som dronning i 1972, fjernede hun symboler fra det kongelige våben. Symbolerne repræsenterede områder og titler, der ikke længere var relevante, for eksempel de nu tyske regioner Holsten, Stormarn og Ditmarsken.
Kong Frederik har gjort det samme ved at fjerne de tre kroner, som repræsenterede Kalmarunionen.
\ Læs også
Historien om Kalmars tre kroner
De tre kroner var oprindeligt et svensk symbol, som kan spores helt tilbage til 1330'erne og Magnus Eriksson af Sveriges regeringstid.
Magnus var konge af Sverige, Norge og Skåne. Sidstnævnte har været en del af Sverige igen siden 1658, og de tre kroner var et symbol på en form for union.
De kom senere til at symbolisere Kalmarunionen (1397-1523), som var et kongefællesskab mellem kongerigerne Danmark, Norge og Sverige under én monark.
Da Sverige afsluttede unionen i 1523, gjorde både den nye svenske konge og Danmarks konge krav på de tre kroner som et symbol på henholdsvis Sverige og Kalmarunionen.
Påskud for krig
Danmark mente dog, at unionen stadig eksisterede; en holdning som var påskud for krig mellem nationerne.
I 1611 kæmpede svenskerne og danskerne i Kalmarkrigen om kontrollen over den nordnorske kyst og opland.
Knærødfreden i 1613 blev afslutningen på Kalmarkrigen mellem Danmark og Sverige.
Landene blev enige om, at begge konger skulle have ret til at bruge de tre kroner og ikke udkæmpe flere krige om dem.
\ Læs også
Historiker troede, det var en spøg
I 400 år har danske konger udøvet denne ret, men i 2025 blev Kong Frederik så den første, der ikke havde interesse i de tre kroner.
Denne beslutning var så chokerende, at den berømte svenske historiker Dick Harrison først troede, det var en spøg, da han fik det at vide.
Ingen i Sverige havde i sin vildeste fantasi forventet, at danskerne ville stoppe med at bruge de tre kroner efter alle disse år.
I løbet af mange århundreder har konger brugt heraldik til at vise verden omfanget af deres territorier, men også for at vise verden, hvilke territorier de gør krav på.
Udmærket redskab til kommunikation
Langt om længe er det danske heraldiske krav på Sverige trukket tilbage. Jeg er sikker på, at de svenske konger fra det 16. og 17. århundrede ville være utrolig glade for, at det nu er sket.
At det nye kongelige våben blev fortolket som et symbolsk budskab til Donald Trump om hans forhåbninger om at øge amerikansk indflydelse i Grønland viser, at heraldik stadig fungerer udmærket som et redskab til kommunikation.
Også selvom det er den mindst interessante del af historien her.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
Læs om brug og viderebringelse af Videnskab.dk's artikler.
