Hvordan bliver man ridder?

Det danske kongehus er et spillevende, moderne eventyr.

Prinser, prinsesser, store slotte og smukke smykker, der hænges på riddere m/k. Nu ikke længere omkranset af metal som en leverpostej fra et supermarked, men klædt i kjole og hvidt – eller haute couture – til pressedækkede baller på de gamle marmorslotte.

Vores læser Line vil gerne vide, hvordan hun selv bliver en del af alt spektaklet.

Hun skriver:

»Hvordan fungerer tildelingen af ridder-ordener i Danmark? Og hvilken betydning har de i dag? Hvad skal jeg selv gørefor at få en udmærkelse af majestæten?«

Så inden hun går ud og investerer i skræddersyet silke, gør vi os her på redaktionen umage med at finde svaret på Lines gode spørgsmål:

Hvordan bliver man en vaskeægte ridder?

To slags riddere

Videnskab.dk griber knoglen og ringer til Fyn. Her sidder den 79-årige professor emeritus Knud J.V. Jespersen. Han har været ansat i Ordenskapitlet som kongelig ordenshistoriograf i 23 år, inden stillingen blev overtaget af KU-historiker Jes Fabricius Møller i 2018.

Her er opgaven blandt andet at holde styr på levnedsbeskrivelserne, en slags selvbiografier, der indsendes af de mennesker, som bliver tildelt en kongelig orden eller en fortjenstmedalje. (Se faktaboks)

Der er to ridderordener. Elefantordenen er den ældste og den fornemmeste. Det er den, de kongelige har på med et blåt skærf over kjolen eller uniformen. Oprindeligt er det en katolsk orden, der går tilbage til 1400-tallet.

»Dengang var elefanter et meget sjældent syn på disse breddegrader. Det mest eksotiske man kunne forestille sig. Det var lidt ufo-agtigt,« siger Knud J.V. Jespersen, da Videnskab.dk spørger, hvorfor der lige hænger en elefant for enden af det blå bånd.

»I middelalderen kom elefanten til at symbolisere kyskhed og renhed. Elefanten har jo en meget lang graviditetsperiode. Der går et par år, fra befrugtningen finder sted, til dyret føder. Det har været svært at vide, hvad der egentlig er foregået. Måske en jomfrufødsel?«

I dag gives elefantordenen næsten udelukkende til medlemmer af den kongelige familie eller til andre landes statsoverhoveder i forbindelse med statsbesøg. Men det hænder, at ’almindelige’ borgere også kan kalde sig blå ridder. Det er dog »ekstremt bemærkelsesværdigt«, siger Knud J.V. Jespersen.

Bare fem borgerlige danskere har modtaget ordenen i det tyvende århundrede. Blandt dem Mærsk McKinney-Møller og Niels Bohr.

Har Line ikke tiden til at stifte et verdensomspændende handelsimperium eller radikalt ændre moderne fysik, kan hun begynde med at jage sine ridderdrømme et andet sted.

Hvid ridder er nemmere

Dannebrogordenen blev indstiftet i 1671 og blev tildelt dem, »som ved Dyd, tro Tieniste og mandige Bedrifter have giort sig frem for andre berømmelig", som det hed i ordenens første nedskrevne statut af 1693.

»Det er den, der hævdes i ældre tid at være indstiftet i Lyndanisse, Estland, af Valdemar Sejr i 1219. Dér hvor Dannebrog dalede ned fra himlen. Men det er bare en mytologi, man fandt på, da man skulle indstifte ordenen,« fortæller Knud J.V. Jespersen.

Det er mere nærliggende at kigge til helt andre konflikter for at finde ophavet til den ridderorden, vi kender i dag. I 1808 blev Dannebrogordenen nemlig ændret efter nogle helt andre, ganske voldsomme konflikter.

»Så blev der fransk revolution, og borgerskabet gjorde sig mere og mere gældende. Der blev et behov for at brede den kongelige anerkendelse – ordenerne - ud. Indtil da var det kun fyrstelige og adelige personer, der kunne komme i betragtning til en ridderorden. Derfor var en af Frederik VI's første embedshandlinger som konge at reformere Dannebrogordenen. Den blev opdelt i de grader, vi har i dag,« forklarer Knud J.V. Jespersen. (Se faktaboks)

Nu skulle ridderordenen gives til dem, der havde gjort sig fortjent til det, og ikke bare dem, der tilfældigvis havde arvet pladsen i solen.

Hvert år er der flere hundrede danskere, der møder til audiens på Christiansborg for at takke for udmærkelsen. Fra 1951 blev den tilmed også tildelt kvinder. Og det er jo meget godt for Line!

Sådan bliver man ridder

Så der er altså både mulighed for at blive elefantridder eller ridder af Dannebrog for Line, men vi springer sandsynlighedsregningen over og konkluderer, at hun nok bør satse på at blive ridder af Dannebrog.

Embedsværket i de forskellige ministerier indstiller én efter de krav, der er beskrevet af ordenskapitlet, som er det organ under kongehuset, der står for at udpege ridderne.

Det er ofte Forsvarsministeriet, Erhvervsministeriet, Kulturministeriet eller Justitsministeriet, afhængigt af om Line udmærker sig som højesteretsdommer eller måske kaptajn i flåden.

Det er nemlig oftest mennesker inden for disse faggrupper, der får ridderkorset. Men også erhvervsfolk og kulturpersonligheder er modtagere af Dannebrogordenen.

Bureaukratiet sender så deres anbefalinger til ordenskapitlet. Til sidst havner de så på dronningens bord. Majestæten er ’ordensherre’ og beslutter, hvem der får lov til at nyde synet af en ridder hver morgen foran badeværelsesspejlet.

På den måde er riddertildelingerne fritaget for politisk indblanding. Men magtforsker ved CBS Christoph Ellersgaard er kritisk over for den model. Han har sammen med lektor Anton Grau Larsen kortlagt magteliten i Danmark.

Han kalder kongehuset for en »vigtig gatekeeper for magtnetværk i Danmark« og fortæller, at det ikke bare er solide indsatser, der gør det muligt at blive ridder.

Det hjælper også, hvis Lines forældre i forvejen er en del af magteliten.

\ Læs mere

Den danske magtelite består af 423 mennesker - primært mænd

Kongehuset er en anerkendelsesbank

Bliver man slået til ridder, kan det åbne nogle af Danmarks fornemste døre. Mange bliver inviteret til baller på kongehusets slotte sammen med resten af landets elite. Måske, hvis man er heldig, bliver man en del af kongehusets inderkreds.

Her har Christoph Ellersgaard kortlagt, at man møder nogle af Danmarks mest magtfulde mænd og kvinder. De industriadelige familier, kalder Ellersgaard dem. Grundfoss, Lego, Bestseller og Mærsk. Milliardærerne.

Selvom det ikke kun er magteliten, der modtager ordenerne, mener Christoph Ellersgaard, at han kan se en overrepræsentation af Danmarks rigeste og mest magtfulde blandt Danmarks riddere, der også oftere får fornemme titler som kammerherre og hofjægermester.

»Nationalbanken trykker landets penge, mens kongehuset trykker den symbolske anerkendelse. På den måde er kongehuset en slags centralbank for anerkendelse,« siger Christoph Ellersgaard.

»Når vi som samfund prøver at afgøre, hvem der skal have denne symbolske anerkendelse, er det også vigtigt at diskutere, om vi giver den til de rigtige. Og hvis det i virkeligheden bare er sådan, at det også er milliardæren, der får ordenen, begynder den økonomiske og symbolske kapital at glide sammen.«

Riddere fødes oftere i Nordsjælland

Kort sagt er riddere mennesker, der har gjort sig særligt bemærkede. Det anerkender kongehuset på vegne af danskerne. Så hvad skal man gøre for at opnå den anerkendelse?

»Det nemmeste er at vælge en karrierevej i de dele af staten, hvor der tildeles ordener. Militæret eller retsvæsenet, for eksempel, og så se, om man kan arbejde sig op til det. Ellers skal man gøre sig bemærket.«

»Prøv at blive milliardær,« råder Ellersgaard Line til.

Ellers hjælper det også meget, hvis nogle allerede har gjort arbejdet for én. Arveligheden i ordener er rigtig stærk, siger Ellersgaard.

»Jo længere man kommer mod den etablerede del af eliten, desto flere er der, der har fået ordener. Kongehuset selv, de store industrifamilier, børn af embedsmænd eller direktører, hvis forældre selv er direktører. Folk, der er vokset op i Nordsjælland. Chancen for at få en stiger mange gange, hvis ens forældre også har en orden,« slutter forskeren.

Tak til Line!

Herfra skal der lyde en stor tak for det gode spørgsmål til Line og et held og lykke på hendes videre færd mod majestætens udmærkelse.

Vi sender Videnskab.dks egen symbolske anerkendelse, en T-shirt med en abe på! Uden sammenligning i øvrigt honorerer Videnskab.dk helt som kongehuset altså folk med afrikanske dyremotiver.

Har du selv et spørgsmål, du godt kunne tænke dig at få svar på – eller som Line et behov for news you can use – skal du endelig stille det til Spørg Videnskaben via e-mailadressen sv@videnskab.dk. Måske tager vi det op og hører Danmarks klogeste hoveder ad.

Du kan finde inspiration blandt læsernes mange andre gode spørgsmål her.

\ Læs mere

Hvad er en nationalhelgen?

\ Læs mere

Er alle europæiske kongehuse medlemmer af samme familie?