Kong Frederiks tårer vakte opsigt i udlandet: Hvad kan verden lære af dansk maskulinitet?

Da Danmarks nyudnævnte konge, Frederik X, iført uniformsjakke trådte ud på balkonen 14. januar for at vinke til de 300.000 fremmødte på Christiansborg Slotsplads, vinkede han bevæget og kneb en tåre, som han måtte tørre bort.

Tårerne fik frit løb, da hans hustru og børn også trådte ud på balkonen.

Medier som New York Times, The Washington Post og The Guardian bed mærke i det følelsesladede øjeblik.

Overskriften i Weekendavisen lød ganske enkelt 'Kongens tårer', mens Billedbladet bragte en stor reportage med billedgalleri af den nye konges våde øjne.

Tårer og maskulinitet

I store dele af verden går tårer og maskulinitet absolut ikke hånd i hånd.

Gråd signalerer sårbarhed og svaghed, især for mænd i ledende roller. Det betragtes som umandigt og kvindagtigt at vise følelser.

Men i Danmark lagde kongens tårer ikke en dæmper på hans popularitet. Faktisk forstærkede de den: At være i stand til at vise en feminin side er en kernedel af dansk maskulinitet.

Jeg har som dansker og psykolog studeret den unikke opfattelse af manddom i Danmark, som står i skarp kontrast til de maskuline idealer i USA, hvor jeg nu forsker.

Hvad er en mand?

Forskellige kulturer har forskellige forventninger til, hvordan en mand skal agere, se ud og udtrykke sig.

I USA forventes det ofte, at mænd er hårdføre, stærke og stoiske. Det er vigtigt, at de ikke fremstår som for feminine.

Forskning viser, at det i Danmark er acceptabelt - endda ønskværdigt - at mænd viser en feminin side.

I et studie om maskulinitet og manddom i USA og Danmark fandt mine kolleger Sarah DiMuccio, Megan Yost og jeg, at unge, heteroseksuelle, danske mænd er mere tilbøjelige end deres amerikanske sidestykker til at beskrive den ideelle mand som omsorgsfuld, kærlig, hensynsfuld og empatisk, hvilket normalt ses som feminine egenskaber i USA.

Mange af de unge danske mænd i vores studie påskønnede disse egenskaber i deres mandlige venner, som de udtrykte dyb hengivenhed for.

De fortalte om lange telefonsamtaler og kram. De sagde ofte: 'Jeg elsker dig' til hinanden eller brugte hjerte-emojis i deres SMS'er.

De var ikke videre bekymrede for at blive set som umandige eller feminine, fordi de ikke opfattede det som en del af manddommen at undgå at være en 'tøsedreng'.

I stedet beskrev flere af de danske deltagere i vores studie 'manddom' som en modsætning til drengeårene. Kort sagt, man er en mand, når man ikke længere er en dreng.

Mere sikker manddom

Det fik deres manddom til at føles mere sikker: Den blev anset som noget rent udviklingsmæssigt, snarere end noget der konstant skulle forstærkes.

De amerikanske mænd så derimod manddom i kontrast til kvindelighed: Du er en mand, når du ikke er en kvinde.

Vi spurgte eksempelvis en deltager, hvordan hans brødre reagerede, hvis han gjorde noget, de anså for umandigt.

»Jeg får på puklen, og de kalder mig en pige,« svarede han.

'Mand nok'

Manddommen bliver mere usikker, når den positioneres i forhold til kvindelighed: Den skal hele tiden forstærkes og underbygges.

For de amerikanske mænd i vores studie var undertrykkelse af feminine egenskaber, som blandt andet at vise følelser, en måde at sikre sig, at andre så dem som 'mand nok'.

I et andet studie, der gransker maskulinitet blandt danske mænd, fortæller mændene, at den ideelle mand bør have en emotionel side; for dem var det et tegn på balance og autenticitet.

Da mændene blev spurgt om en offentlig person eller mandlig kendis, der udviste den mest acceptable maskulinitet, nævnte mange af dem faktisk den forhenværende kronprins - nu konge - Frederik.

De så ham som en god blanding af traditionelt maskuline kvaliteter - han havde tjent i militæret og er sportstrænet - og blødere, mere feminine egenskaber: Han tager hensyn til andre, taler om sine følelser og deltager aktivt i sine børns opvækst og opdragelse.

Han henter endda selv sine børn i børnehaven på sin ladcykel.

Mændene i studiet tilføjede, at en god far er mere end blot en forsørger. Han skal være nærværende, omsorgsfuld og engageret i sine børn.

Kønsroller i ligestillingens land

Hvorfor er der så stor forskel i opfattelsen af maskulinitet mellem disse to vestlige nationer?

Måske har det noget at gøre med, at Danmark har nogle af de højeste rangeringer i forhold til ligestilling mellem kønnene i verden.

For eksempel ranglistede FN USA på en 44. plads i ligestilling efter vurdering af sundhed og kønsfordelingen i politik og på arbejdspladsen. Danmark ligger derimod helt i top som det mest ligestillede land i verden.

I Danmark er lønmodtagere og arbejdsgivere mere på lige fod på arbejdspladsen. Chef og leder har typisk en deltagende og demokratisk ledelsesstil, som er uformel, åben og tillidsfuld. Der lægges vægt på god balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Vender traditionelle forestillinger om maskulinitet på hovedet

Denne ledelsesstil vender mere traditionelle forestillinger om maskulinitet på hovedet, fordi den fokuserer på værdier som empati, samarbejde og skabelse af relationer.

Det står i kontrast til en mere traditionel maskulin ledelsestil, som i psykologien kaldes 'agentisk ledelse', og som centrerer sig om dominans, magt, resultater og præstation.

I USA er der en tendens til at have mere maskuline værdier og holdninger på arbejdspladsen.

I et eksperimentelt studie blev amerikanske mænd, der græd som svar på en negativ evaluering af deres præstation, bedømt hårdere end kvinder, der græd ved de samme omstændigheder, fordi det gik imod forventningerne om passende maskulin adfærd.

Det forekommer måske mærkværdigt, at et så et ligeværdigt land som Danmark er et monarki, men Kong Frederik X, hvis rolle er mere kulturel og ceremoniel, personificerer ganske enkelt dansk sensibilitet.

Så selvom Frederik måske er en 'tudeprins', skal han bare blive ved med at lade tårerne falde - han bliver nemlig i dén grad elsket for det.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.