Hjerteforskere anbefaler test af »farligt fedt« - ingen nævner penge fra industrien

Tre forskellige forskere anbefaler, at »alle voksne« danskere får testet et særligt stof i blodet.

Nu viser det sig, at de alle tre har modtaget penge fra firmaer, der udvikler medicin mod netop dét stof.

Er det et problem? Dét spørgsmål handler den her sag om.

I en artikel i Berlingske anbefaler de tre danske hjerteforskere en test af lipoprotein(a) - også kaldet Lp(a), et kolesterol-lignende stof, som kan hæmme blodstrømningen og øge risikoen for hjerte-kar-sygdom.

‘Hver femte har skjult og farlig type fedt i blodet. Hjertelæger anbefaler nu »alle voksne« at få det tjekket’, lyder overskriften i Berlingske.

Senere bringer DR og B.T. lignende artikler, hvor de citerer Berlingske.

I ingen af artiklerne kan man læse, at de tre forskere i artiklen alle har modtaget økonomisk støtte fra virksomheder, som udvikler lægemidler mod forhøjet Lp(a). Enten i form af forskningsmidler, honorarer for konsulentbidrag eller faglige oplæg for firmaerne.

Det viser en gennemgang, som Videnskab.dk har foretaget.

»Der er ikke tvivl om, at der er tale om en interessekonflikt for alle de tre personer,« siger Heine Andersen, sociolog, professor emeritus ved Københavns Universitet, som har undersøgt videnskabelige interessekonflikter siden 1980’erne.

Den kommercielle indflydelse er et »stort og stigende« problem inden for forskning, og derfor burde oplysningerne indgå i mediernes historier, siger han.

Det er »en klar fejl«, at det ikke er sket i dette tilfælde, lyder det fra Berlingske, der nu har rettet i artiklen.

3 hjerteforskere opfordrer til Lp(a)-måling

De tre forskere bakker i Berlingske op om et budskab, der kommer fra en gruppe europæiske hjertelæger. Her er, hvad de danske kilder siger til avisen om målingen af »farligt fedt« i blodet:

Forskningsleder på Hospitalsenhed Midt Berit Storgaard Hedegaard »bakker op om, at det er vigtigt at få målt lipoprotein(a)«.

»Jeg har fået målt mit eget, og det er en anelse forhøjet,« siger Anne Tybjærg-Hansen, professor ved Københavns Universitet og overlæge ved Rigshospitalet. Hun tilføjer:

»Mange opdager det først, når de får en blodprop på trods af, at de har levet sundt, ikke har for højt blodtryk eller LDL-kolesterol.«

Gunnar Gislason, professor og overlæge ved Herlev-Gentofte Hospital, Københavns Universitet, fortæller også, at han har fået målt sit Lp(a)-niveau - og han anbefaler andre at have fokus på det:

»Det kan være relevant at tale med sin læge om, hvorvidt man bør få det målt, især hvis man har flere risikofaktorer eller tidlig hjertesygdom i familien,« siger han i Berlingske-artiklen.

Andre forskere og læger har sidenhen kritiseret anbefalingen til alle voksne danskere. Det fremgår af et opslag på LinkedIn af Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme ved Københavns Universitet.

»Det er et overdrevet udsagn om noget, vi ikke kan behandle,« har han sagt om sagen til Videnskab.dk - med henvisning til, at der endnu ikke er godkendte lægemidler på området.

Der er dog medicin på vej mod forhøjet Lp(a). Det fremgår bare ikke af mediehistorierne.

De kilder, Berlingske har talt med, har nemlig alle modtaget forskningsstøtte eller honorarer fra firmaer, som er i gang med at udvikle den slags medicin.

Det har de selv oplyst andre steder, for eksempel i egne videnskabelige artikler eller på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

»Når man samarbejder med firmaer, der markedsfører eller udvikler lægemidler mod den relevante tilstand, i dette tilfælde forhøjet Lp(a), har man interessekonflikter,« siger Andreas Lundh, speciallæge og lektor i evidensbaseret medicin ved Syddansk Universitet og Cochrane Danmark.

Forsker »skjuler ikke« interessekonflikt

Her er, hvad forskerne selv siger om deres forbindelser til medicinalfirmaer på området:

I bunden af en artikel, som Anne Tybjærg-Hansen har bidraget til, kan man læse, at hun har fået penge for konsulentbidrag eller faglige oplæg for firmaer, som udvikler lægemidler mod forhøjet Lp(a).

Direkte adspurgt af Videnskab.dk, om hun anser det for en interessekonflikt, svarer hun »nej«:

»Det er gamle ‘conflicts of interest’ (interessekonflikter, red.) oplyst i en artikel, som er publiceret for to et halvt år siden. De var allerede dengang gamle, og derfor ikke relevante overfor Berlingske,« skriver hun i et svar på mail.

Gunnar Gislason har oplyst Lægemiddelstyrelsen om, at han har fået forskningsstøtte fra tre forskellige firmaer, som alle udvikler Lp(a)-medicin.

»Det er en interessekonflikt, og det skjuler jeg heller ikke,« siger Gislason til Videnskab.dk.

»I mit virke som læge og professor på Herlev-Gentofte Hospital har jeg samarbejde med medicinalindustrien, og vi er med til at rekruttere patienter til forsøg, blandt andet omkring Lp(a), fordi der foregår meget på netop det felt lige nu.«

Gislason oplyser desuden, at han har oplyst Berlingske om et af disse samarbejder.

Berit Storgaard Hedegaard har ikke svaret på henvendelser fra Videnskab.dk, men i en videnskabelig artikel står det oplyst, at hun har fået betaling for at rådgive virksomheden Novartis, som også arbejder med medicin på feltet.

Privat forskerstøtte »skal deklareres«

Både Andreas Lundh og Heine Andersen fremhæver, at interessekonflikter er udbredte, især inden for sundhedsforskning:

»Hvis man kigger på forskningslitteraturen, så viser flere såkaldte meta-studier en sammenhæng mellem forfattere med finansielle interessekonflikter og anbefaling af firmaernes lægemidler,« siger Andreas Lundh og peger på en artikel om problemet udgivet i 2020.

Bevillingerne fra medicinalfirmaerne er i mange tilfælde »helt afgørende for at kunne gennemføre forskning,« siger Heine Andersen også.

Men det ændrer ikke på, at industriens indflydelse »er et stort problem.«

»På det her område burde der være sikkerhed for helt uafhængig forskning. Men det er desværre ikke tilfældet, sådan som rammerne er i dag,« siger professoren og peger på Novo Nordisk Fondens enorme indflydelse på fedmeforskningen som et andet eksempel.

I 2024 viste en gennemgang fra mediet TjekDet, at de ti mest citerede forskere inden for overvægt og diabetes i de to forgangne år havde økonomiske forbindelser til Novo Nordisk.

»Interessekonflikt er ikke absolut invaliderende for forskernes troværdighed. Men det skal deklareres, så læsere ved, at der kan være tale om problemer med uvildighed,« siger Heine Andersen.

Det samme siger Andreas Lundh med udgangspunkt i den konkrete sag om Lp(a)-medicin:

»Sådan nogle samarbejder bør åbent deklareres, så læseren selv kan vurdere troværdigheden af udsagnene.«

Berlingske: »En klar fejl«

I første omgang havde Berlingske oplyst om dele af interessekonflikterne for en af deres kilder.

Men det skete i bunden af en anden artikel, som hjertelægen Gunnar Gislason også medvirker i hos mediet. En artikel, hvor han blandt andet opfordrer »yngre voksne« i særlig risiko til at tage medicin mod forhøjet kolesterol.

Derimod stod der oprindeligt intet om interessekonflikter i artiklen, hvor de tre hjerteforskere anbefaler alle danskere at få målt deres mængde af lipoprotein(a) i blodet.

»Det er en klar fejl,« siger Nina Brorson, redaktionschef hos Berlingske, til Videnskab.dk.

»I det her tilfælde har vi ikke været nok opmærksomme på mulige interessekonflikter, og vi burde have deklareret bedre,« siger hun og tilføjer, at der nu er skrevet oplysninger ind om disse forhold i artiklen.

»Vi bestræber os altid på at forholde os kritisk og gøre det tydeligt for vores læsere, hvis der optræder interessekonflikter for vores kilder, ikke mindst på sundhedsområdet, hvor meget af forskningen tit er støttet af private virksomheder.«

Berlingske vil fremover oplyse om interessekonflikter, i det omfang det er relevant og muligt, oplyser redaktionschefen.

Det er dog ikke altid muligt overhovedet at finde frem til den slags information.

En opgørelse fra 2024 viser, at under to procent af forskerne på Københavns Universitet oplyser om interessekonflikter.