Der var jubel og fejring, da forskere for nylig præsenterede resultatet af videnskabelige forsøg med den nye Alzheimer-medicin lecanemab på en konference.
For første gang har videnskaben fundet en behandling, der både har en vis virkning på det kognitive forfald forbundet med sygdommen og på den underliggende sygdomsudvikling i hjernen.
Mange ser det som et gennembrud, men forskningsverdenens triumf-brøl har lige fra starten været blandet med skeptiske røster.
En af dem tilhører Matthew Schrag, en amerikansk Alzheimer-forsker, der for få måneder siden gjorde opmærksom på mulig manipulation i et meget indflydelsesrigt Alzheimer-studie fra 2006.
Om lecanemab skriver han på Twitter, at »det ikke er det gennembrud, vi har ventet på.«
De mennesker med Alzheimer, der har fået lecanemab i 18 måneder i det nye studie, har godt nok haft en 27 procent langsommere forværring af deres sygdom end kontrolgruppen, der ikke fik medicin.
Ifølge Schrag er problemet bare, at de 27 procent reelt dækker over en lille forskel på de to grupper.
Med andre ord: Efter 18 måneder på den nye medicin, havde de mennesker, der fik lecanemab, det altså kun en lille smule bedre end dem, der fik placebo.
De blandede udmeldinger gør dig måske forvirret eller utryg, hvis du selv har Alzheimer eller har en person med sygdommen i din omgangskreds. Derfor spørger Videnskab.dk’s hjerneredaktion, Brainstorm, i denne artikel en af Danmarks førende demensforskere, hvad patienter og pårørende reelt kan forvente af den nye medicin.
Lecanemab bremser kun sygdommen lidt
Først og fremmest vil du sikkert gerne vide, hvor meget du din pårørende, og i det hele taget mennesker med Alzheimer, kan forvente, at lecanemab bremser udviklingen af sygdommen. Her skal du skrue forventningerne lidt ned.
»Jeg synes, det er en reel diskussion, om effekten er stor eller ej, og her vil jeg sige: Nej, det er ikke en kæmpe effekt,« vurderer Kristian Steen Frederiksen, som er overlæge og leder af den kliniske forskningsenhed på Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet.
Den 27 procent forsinkelse af sygdommen hos personerne, der har fået lecanemab, dækker nemlig over en forskel mellem dem og placebogruppen på 0,45 point på den såkaldte demensskala for Alzheimer-patienters funktionsevne.
Skalaen går fra 0 til 18, hvor 0 er ingen symptomer og en person, der scorer 18, er helt ude af stand til at klare sig selv.
0,45 point kan være så lille en forsinkelse, at det er tvivlsomt, om den overhovedet betyder noget, mener Matthew Schrag, og hans bekymring bakkes op i en leder i det medicinske tidsskrift The Lancet.
Her foreslås det, at Alzheimer-patienter først mærker en klinisk effekt, når forsinkelsen af deres symptomer svarer til minimum 0,98 point på demensskalaen.
\ Sådan er studiet lavet
1.795 mennesker med tidlig Alzheimer blev tilfældigt inddelt i to grupper:
- Den ene gruppe fik en infusion med 10 milligram lecanemab hver anden uge i 18 måneder.
- Den anden gruppe fik placebo.
Hverken deltagerne eller forskerne vidste, hvem der fik medicin, og hvem der fik placebo.
Deltagerne fik målt deres funktionsniveau og kognitive forfald på demensskalaen før og efter behandlingen. Skalaen går fra 0-18, hvor 18 er værst.
Før behandlingen scorede grupperne i gennemsnit 3,2. Efter forsøget scorede lecanemab-gruppen 4,41, og placebogruppen 4,86.
Forskellen på 0,45 point svarer til en forsinkelse af sygdommen på 27 procent hos lecanemab-gruppen.
Studiet er et såkaldt fase 3-forsøg, hvilket betyder, at medicinalfirmaerne bag forsøget kan ansøge om at få lov til at sælge det, fordi studiet har vist den ønskede effekt.
Kilde: ‘Lecanemab in Early Alzheimer’s Disease’, New England Journal of Medicine, 2022, DOI: 10.1056/NEJMoa2212948
Men det her med, hvor meget der skal til, før patienter kan mærke tydeligt, at deres medicin virker, det er der stor usikkerhed om, påpeger Kristian Steen Frederiksen.
»I sidste ende er det nok op til patienterne, men hvis man skulle spørge dem, ville det vel også være relevant at spørge: Hvis vi kan forhale udviklingen med 18 måneders behandling med 6 måneder, giver det så mening for dig at få behandlingen? Jeg har en klar fornemmelse af, hvad jeg ville sætte mine penge på – for flertallet af patienterne,« siger han.
Han er enig i, at du som patient eller pårørende ikke skal forvente, at lecanemab giver en markant forsinkelse af dine symptomer. Men det vil være meget individuelt, hvordan forskellige mennesker vil opleve virkningen.
Den lille virkning er forventet
Selvom lecanemabs virkning er lille, skal den ses i forhold til det stadie af Alzheimers sygdom, studiets deltagere er i.
»Forsinkelsen af sygdommen er på det niveau, jeg ville forvente, når vi tager højde for, at patienterne er i et tidligt stadie af Alzheimer, hvor sygdommen generelt udvikler sig langsomt. Vi kan ikke forvente kæmpestore effekter hos en gruppe, der har relativt milde symptomer,« siger Kristian Steen Frederiksen.
Faktisk har de, der har fået lecanemab, klaret sig lidt bedre, end forskerne forventede på baggrund af erfaringer fra tidligere studier, påpeger han.
Der er også en sandsynlighed for, at medicinen vil have en større virkning, hvis man giver den tidligere og i længere tid, sådan som læger vil gøre, hvis den kommer på markedet. På den måde kan mennesker med Alzheimer i fremtiden meget muligt få større gavn af medicinen end de folk, der har deltaget i det nye studie.
Bivirkningerne skal tages alvorligt
Når man snakker om lecanemabs virkning, kan man ikke komme uden om de bivirkninger, der også er blevet observeret i forbindelse med det nye studie. Her er der endnu ikke noget klart svar på, om bivirkningerne opvejer effekten af medicinen, vurderer Kristian Steen Frederiksen.
Den mest alvorlige bivirkning består i, at 21 procent af de mennesker, der fik lecanemab i det nye studie, havde hævelser og blødninger i hjernen, sammenlignet med ni procent af dem, der fik placebo.
De fleste opdagede ingen symptomer som følge af blødningerne. 3,2 procent i lecanemab-gruppen oplevede dog hovedpine, forvirring og visuelle vanskeligheder, og »det er selvfølgelig noget, man skal tage alvorligt,« lyder det fra Kristian Steen Frederiksen.
Der var også to af studiets deltagere, der døde i forlængelsesdelen af forsøget, hvilket du kan læse mere om i en anden Videnskab.dk-artikel. Begge patienter tog dog blodfortyndende medicin, og derfor kan forskerne endnu ikke afgøre, om deres død havde noget med lecanemab at gøre, forklarer han.
Det kan lyde meget alarmerende, at nogle patienter har fået blødninger og hævelser i hjernen, og at to har mistet livet. Det er dog sikkert, at det vil blive undersøgt grundigt, inden medicinen eventuelt kommer på markedet. Der vil også komme retningslinjer for, hvem der må få medicinen, hvis det for eksempel viser sig, at lecanemab er farligt, hvis man tager blodfortyndende medicin, understreger Kristian Steen Frederiksen.
Ny medicin er det bedste resultat i over 20 år
Selvom det skulle vise sig, at lecanemab ikke skal bruges på bestemte patientgrupper, bringer de foreløbige tests af medicinen os et vigtigt skridt nærmere på en kur, lyder det fra Kristian Steen Frederiksen.
Mange Alzheimer-forskere tror, at proteinet beta-amyloid er indblandet i den proces, der skaber hukommelsesproblemer og dræber celler i hjernen på sygdommens ofre. Det er nemlig veldokumenteret, at proteinet klumper sig sammen i hjernen på mange Alzheimer-patienter.
I de 30 år, forskerne har kendt til proteinet, er det bare aldrig lykkedes at udvikle Alzheimer-medicin, der både fjerner proteinet fra hjernen og tydeligt forsinker demens-symptomerne, men det har forskerne omsider opnået med lecanemab.
»Det her studie peger på, at vi kan forsinke sygdommen ved at angribe amyloid. Det baner vejen for, at vi rykker ind tidligere i sygdomsprocessen,« siger Kristian Steen Frederiksen, der mener, at lecanemab kan være startskuddet på at udvikle lignende medicin, der måske virker bedre.
Det er også meget muligt, at lecanemab i fremtiden bliver kombineret med andre lægemidler, der påvirker andre sygdomsprocesser i hjernen, og at de tilsammen vil give patienterne en bedre effekt.
En tilsvarende udvikling er sket med andre typer af lægemidler. For eksempel gav de første behandlinger med kemoterapi kun patienterne få ekstra måneder at leve i, men med tiden har kombinationer af behandlinger givet større gevinster, påpeger han.
»Det her er ikke enden på Alzheimer’s sygdom, men et skridt imod en fremtid, hvor jeg tror, vi vil være i stand til næsten at stoppe udviklingen fuldstændig, men Alzheimer er en kompleks sygdom i et komplekst organ, og at tro, at vi på noget tidspunkt står med en enkel ‘silver bullet’, tror jeg, er for optimistisk,« lyder det.
Du kan forvente en foreløbig beslutning om medicinens godkendelse fra det amerikanske lægemiddelagentur FDA den 6. januar 2023, og fra EMA – det europæiske lægemiddelagentur – senere i 2023.
