Hvorfor brugte vores tidlige forfædre tid og kræfter på at ridse abstrakte mønstre ind i sten, strudseæg og andre genstande for omkring 100.000 år siden?
Det har hverken givet mad på bordet eller bedre livsvilkår. Til gengæld har anstrengelserne muligvis fungeret som en måde at styrke gruppens identitet på - ligesom når et fodboldhold eller politisk parti udvikler et logo.
Det konkluderer et nyt studie fra Aarhus Universitet, der har kombineret ældgamle arkæologiske fund med moderne kognitionsvidenskab.
I studiet har en forskergruppe ledet af Kristian Tylén, lektor i kognitionsvidenskab ved Aarhus Universitet, præsenteret en serie af stenalder-mønstre, der er mellem 109.000 år til 52.000 år gamle, for over 250 nulevende testpersoner i Aarhus.
»Ved at måle, hvilken effekt de her mønstre har på menneskers hjerne i dag, kan vi give et bud på, hvilken funktion de har haft, og dermed, hvilken betydning de har haft for mennesker på den tid,« siger Kristian Tylén til Videnskab.dk
Studiet er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift PNAS.
Mønstrene blev lettere at genkende
Gennem i alt 5 eksperimenter har forskerne foretaget flere undersøgelser af, hvordan de forskellige stenalder-mønstre, der stammer fra 2 grotter i Sydafrika, påvirker hjerneaktiviteten hos over 250 nulevende testpersoner.
De har blandt andet undersøgt:
- Hvilke mønstre der bedst fangede testpersonernes opmærksomhed.
- Hvilke mønstre der lettest blev genkendt som menneskeskabte.
- Hvilke mønstre der var lettest at huske.
- Hvilke mønstre der var lettest at genskabe fra hukommelsen.
- Hvilke mønstre, der var lettest at genkende som værende fra den ene eller anden grotte
- Hvilke mønstre, der var lettest at skelne fra hinanden.
Eksperimenterne viser helt tydeligt, at de nyere mønstre generelt er bedre til at fange testpersonernes opmærksomhed, lettere kan genkendes som menneskeskabte, er lettere at huske og er lettere at genskabe for testpersonerne.
Ifølge Kristian Tylén tyder det på at mønstrene har tjent en æstetisk funktion:
»Vi kan se, at de bliver bedre til at lave mønstre, der resonerer i vores kognitive system og vores visuelle system. Det er tydeligt, at de udvikler sig til at blive mere effektive som æstetiske symboler. På den måde har de en mening og er ikke tilfældige,« påpeger han.
LÆS OGSÅ: Ældste fortællende maleri fundet: 43.900 år gammel jagtscene udspiller sig i indonesisk hule
Kan have styrket gruppen
En videre fortolkning, som ifølge Kristian Tylén »underbygges delvist« gennem eksperimenterne, er, at symbolerne også kan have fungeret som markører af identitet og tilhørsforhold hos de pågældende grupper.
»Vores undersøgelser viser ikke, at mønstrene kan bruges som symboler for noget så præcist som vand og ild eller andet. Men noget tyder på, at de kunne have fungeret som signaler, der kommunikerer en form for gruppeidentitet,« siger han.
»At mønstrene bliver nemmere at reproducere over tid, tyder på, at man har haft en kulturel tradition med at reproducere det samme mønster flere gange, og dermed har de haft en funktion som går ud over det rent æstetiske,« tilføjer Kristian Tylén.
Fund fra to grotter gav unik mulighed
Studiet er baseret på en række opsigtsvækkende arkæologiske fund som over en årrække er blevet gjort i to grotter i Sydafrika: Blombos Cave og Diepkloof Rock Shelter.
Gravearbejdet har med tiden gjort det muligt at kortlægge en serie mønstre i sten og strudseæg, der spænder over 40.000 år.
Da fundene stammer fra de samme to grotter, har de givet en unik mulighed for at undersøge, hvordan mønstrene og den symbolske adfærd, de er et udtryk for, udviklede sig.
»Her har vi et sammenhængende materiale, som, vi tænkte, kunne belyse, hvordan den symbolske adfærd hos mennesker har udviklet sig over lang tid,« siger Kristian Tylén.
»Ved at studere den symbolske adfærd forsøger vi at forstå, hvordan den menneskelige kognition fra den tid så ud. Udfordringen er at slå bro mellem de materielle fund og den menneskelige kognition,« tilføjer han.
LÆS OGSÅ: Verdens ældste tegning opdaget: Ligner et hashtag
Ønsker at forstå tomrummet
Kristian Tylén forklarer, at der findes »et tomrum« mellem mønstrene og de kognitive processer, der har ligget til grund for dem. Det er det tomrum, han gerne vil forstå.
Hvis der var skriftlige eller sproglige kilder fra dengang, kunne man fylde tomrummet med forklaringer. Men det er der ikke.
At mønstrene er enormt abstrakte, gør det heller ikke nemmere at lave kvalificerede fortolkninger af dem.
»Der findes et hav af studier, der forsøger at svare på, hvad meningen kan være med de her mønstre fra stenalderen. Nogle siger, at vi ikke skal lægge så meget i det, og de bare er lavet, fordi man har syntes, at de var flotte. Andre mener, at det er kimen til det, der senere bliver sproglige tegn,« siger Kristian Tylén.
»Men hvordan kommer vi videre fra den diskussion? Det er det, vi forsøger at give et svar på med studiet her,« fortsætter han.
Et lille skridt tættere på stenaldermennesket
Det er dog til syvende og sidst umuligt at forstå præcist, hvad vores tidlige forfædre sad og grublede over, når de greb en skarp sten og begyndte deres kradse-arbejde.
»Vi er stadig langt fra at sige noget om stenaldermenneskets kognitive processer. Vores tilgang er indirekte, fordi vi kun kigger på moderne mennesker. Vores hjerner har undergået nogle kæmpe forandringer siden dengang, og det er en begrænsning ved vores studie,« påpeger Kristian Tylén.
Ifølge Kristian Tylén er hans metode dog den bedste tilgængelige måde at måle stenaldermenneskets kognitive processer på.
»Men vi er trods alt inde og se på kognitive processer forbundet med symbolsk adfærd, og det synes vi bringer os et lille skridt nærmere i vores forståelse af dem,« fortæller Kristian Tylén.
Han pointerer blandt andet, at de kognitive processer, de har målt på, er forholdsvis primitive, og de sandsynligvis ikke har undergået de allerstørste forandringer fra dengang til i dag.
LÆS OGSÅ: Lavede stenaldermennesker eksperimenter på dyr?
»Bemærkelsesværdigt og fint arbejde«
Arkæolog og leder på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, Ingolf Thuesen, har læst studiet for Videnskab.dk, og han kalder det for »et bemærkelsesværdigt og fint forskningsarbejde«.
»Det dokumenterer, at mennesket i mindst 70.000 år har tænkt i og påskønnet symboler. Personligt mener jeg, at denne evne går helt tilbage til Homo Erectus (tidlig menneskeart, der levede for mellem 500.000 og 1 million år siden, red.), som benyttede sig af symmetri i redskabsfremstilling,« skriver han til Videnskab.dk i en mail.
Også Peter C. Kjærgaard, professor i evolutionshistorie og museumsdirektør på Statens Naturhistoriske Museum, kalder forskningen for »vigtig«, men tilføjer, at vi stadig er på et tidligt stadie.
»At forstå stenaldermenneskets kognitive processer er notorisk set et af de vanskeligste spørgsmål. Men vi skal bare i gang, der er ikke andet for,« siger han og fortsætter:
»Det er helt rigtigt at arbejde tværfagligt og inddrage kognitionsvidenskaben, som man har gjort her. Det knækker nok ikke nødden, men det kan lave nogle hakker i den, og det er i det lys, vi skal se studiet her.«
LÆS OGSÅ: Fremtiden: Udvikler vi os stadig?
LÆS OGSÅ: Yngste livstegn fra Homo erectus fundet i Indonesien
