Hvert år går det videnskabelige tidsskrift Nature i arkiverne for at finde frem til, hvem der har sat de mest afgørende aftryk på videnskaben i det forgangne år.
Listen råder over personer fra alle steder af forskningens forunderlige verden, men i 2023 er der et helt særligt navn på listen.
Nature har nemlig forlænget listen, som tidsskriftet kalder Natures 10, med én, der ikke er et menneske. Det drejer sig om ChatGPT, som det seneste år har gjort kunstig intelligens nærværende for mange - ikke mindst i forskningsverdenen.
»Selvom det ikke er en person og derfor ikke passer perfekt ind i Natures 10, har vi udvidet vores liste, fordi vi vil anerkende den fundamentale måde, som AI ændrer videnskabens udvikling og fremskridt på,« skriver Richard Monastersky, chefredaktør for feature-artikler i Nature.
Selvom ChatGPT unægtelig har præget videnskaben i år og kommer til det mange år frem, er der også andre navne på årets liste, som vi skal omkring.
Alle de ti står bag store videnskabelige fremskridt, der er sket i år, og en af dem er Ilya Sutskever. Han er chefforsker hos OpenAI, som er firmaet bag ChatGPT. Han fremhæves af Nature for sin centrale rolle i at udvikle ChatGPT og de store sprogmodeller, som der får den til at fungere.
En anden forsker, der anerkendes for sit store bidrag til videnskaben i år er Svetlana Mojsov.
Hun anses nemlig som en af pionererne bag GLP-1, som er et helt afgørende hormon i verdens mest efterspurgte diabetes- og slankemiddel fra Novo Nordisk. Nature skriver, at de peger på Mojsov, fordi hendes store bidrag i årevis blev overset.
Her er de andre på årets liste:
- Kalpana Kalahasti, projektleder på Chandrayaan-3 missionen - Indiens første succesfulde månelanding.
- Annie Kritcher, hoveddesigner bag et forsøg med fusionsenergi, der producerede mere energi, end det brugte.
- Udviklingsbiolog Katsuhiko Hayashi, som for første gang producerede museunger fra mandlige museceller.
- Marina Silva, Brasiliens miljøminister for hendes arbejde for at bekæmpe afskovning i Amazonas.
- Halidou Tinto, en læge fra Bukina Farso for sine kliniske forsøg, der har bidraget til udviklingen af maleriavaccine.
- Kræftforsker Thomas Powles, anerkendes også for sine kliniske forsøg i behandlingen af blandt andet blærekræft.
- James Hamlin, en fysiker, som fandt problemer i et studie om en superleder, som viste sig alligevel ikke at være en superleder.
- Eleni Myrivili, der i sit arbejde for FN rådgiver lande i at forberede sig på øget varme og ødelæggende konsekvenser af klimaforandringerne.
Du kan læse mere om dem her i Nature.
les
