KORT NYT FRA UDLANDET:
Forskerne forsøger i øjeblikket at finde frem til en måde, hvorpå kræftpatienter kan få individuel kræftmedicin. Nu har en gruppe videnskabsfolk fra blandt andet Queen Mary University i London fundet ud af, at man fremfor at fokusere på kræftsvulsten bør kigge på, hvordan man kan aktivere kroppens eget immunforsvar til selv at bekæmpe kræftcellerne.
Det skriver Nature News.
I det nyeste nummer af tidsskriftet Nature beskriver fem videnskabelige artikler således, hvilke patienter der kan forventes at reagere på kræftmedicin, der hæmmer proteinet PD-1, og hvordan tumorer kan udløse immunrespons.
»Vi har valgt at se på et helt andet paradigme for biomarkører,« siger kræftforsker Thomas Powles fra Queen Mary University i London og ledende forfatter til et af studierne.
Forskeren fortsætter:
»Vi fokuserer ikke på tumorcellerne men derimod på immuncellerne omkring tumoren.«
Læs også:
Danske forskere slukker celler for at kurere kræft
Stress giver ikke kræft, viser undersøgelse på danske KZ-fanger
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ibp

































