Yeah! Markant stigning i danskere, der kan tale engelsk – mister vi langsomt det danske sprog?

Er du også helt ’obsessed’ med den nye sæson af House of The Dragon? Eller er du mere ’fan’ af White Lotus, der har en meget mere nutidig og ’cool vibe’? Ej ’sorry’, hvis jeg fornærmede nogen der.

Engelsk har inficeret vores danske sprog.

Faktisk taler vi mere engelsk herhjemme end nogensinde før.

Det viser en spørgeskemaundersøgelse fra 2024 af 850 danskere, som ifølge forskerne bag »er repræsentativ for den danske befolkning.«

Hele 97 procent af danskerne kan tale engelsk i et eller andet omfang, lyder en af konklusionerne.

Og det er en markant stigning, hvis man sammenligner med for bare 30 år siden i 1995.

»Dengang kunne 40 procent af danskerne over 65 år, ifølge dem selv, ikke tale engelsk,« forklarer Dorte Lønsmann, der er lektor på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet.

»I dag er det kun tre procent af danskerne, der vurderer, at de ikke kan begå sig på engelsk. Og blandt dem over 65 er det seks procent. Så selv de ældre taler altså engelsk nu,« fortsætter hun, der også er en af forfatterne til undersøgelsen fra 2024.

Vi er altså vilde med engelsk og smider om os med ord som ’super’, ’sure’, ’bias’ og ’battle’.

De unge vinder first prize i Danglish

Det er blandt andet gennem engelsk og amerikansk populærkultur, at vi danskere har fået det engelske sprog på nethinden og ’i munden’.

»Især de unge ser rigtig mange serier og film på engelsk. Og de spiller computer og er på sociale medier og får rigtig mange ord derigennem,« forklarer Dorte Lønsmann.

For selvom de ældre også taler, læser og skriver mere engelsk end tidligere, er det stadig de unge, der har førertrøjen på, når det gælder disciplinen ’danglish’.

34 procent af de 16 til 25-årige beskriver i undersøgelsen, at de taler engelsk hver dag. 90 procent i samme aldersgruppe hører engelsk mindst én gang om ugen, hvor tallet for de over 25-årige er 83 procent.

Men engelsk påvirker ikke kun de unge gennem streaming og musik indenfor hjemmets vægge.

»De unge går også til fritidsaktiviteter, hvor man taler engelsk. For eksempel til basket, hvor der måske er en udenlandsk træner,« fortæller Dorte Lønsmann.

Work, work, work

På arbejdet bliver de arbejdsdygtige generationer også mødt med en forventning om, at man kan tale engelsk, forklarer Dorte Lønsmann videre.

På dagens redaktionsmøde på Videnskab.dk, blev der da også slynget om sig med ord som ’sweet’ og ’nice’, og taktstaven blev svinget med frasen ’moving on’.

94 procent af de arbejdende danskere i undersøgelsen angiver da også, at de bruger engelsk på arbejdet.

»For nogle betyder det, at de læser engelsk en gang imellem, og for andre, at de taler engelsk hver dag. Det er både folk, der arbejder med it, baristaer, tømrere og taxachauffører, der angiver, at de bruger engelsk,« fortæller Dorte Lønsmann.

Men er der da ingen steder, man kan få fred fra det engelske? På toilettet, måske?

Nå, nej, der læser man jo internationale nyheder eller scroller gennem YouTube-videoer med lattervækkende memes.

Selv i vores biler – med slukket radio - på vej til og fra arbejde, eller når vi bringer og henter børn, kan vinduesglasset ikke skærme os mod det engelske.

En undersøgelse fra 2022 viser nemlig, at 24 procent af butikkerne i København, Aalborg, Slagelse og Bogense har engelske navne.

What to do?

Men er det et problem, at engelsk fylder så meget i vores samfund?

Flere er kritiske i forhold til de mange låneord fra det engelske sprog. Også på onlineforummet debatten.net bliver holdningerne luftet i en diskussion af emnet.

»At begynde at droppe danske udtryk og bruge engelske er sådan lidt ringe af en dansker,« skriver en bruger tilbage i 2019 og fortsætter:

»Så ja, engelsk fylder alt for meget, og dansk burde opretholdes«.

Ifølge Michael Ejstrup, der er selvstændig sprogforsker og foredragsholder, kan der godt være en reel risiko for, at nogle danske ord går i glemmebogen og erstattes af engelske.

Men det er faktisk helt okay, synes han.

»Sproget er dynamisk og ændrer sig i takt med samfundet,« starter han.

Michael Ejstrup nævner, at vi engang har haft mange ord for processen i at høste korn på marken.

»Bare tænk på ordet ’neg’, der refererer til et bundt af høstede kornstrå. Det bruger vi altså ikke ret meget mere, udover, hvis man har fugle og køber de her kugler af korn og frø, der kaldes neg,« uddyber han.

Pointen er, at vi har de ord, vi har behov for.

»Sproget er en levende størrelse. Alternativet til, at det udvikler sig, er, at det dør,« mener Michael Ejstrup.

En lignende pointe går igen hos Laila Kjærbæk, der er lektor på Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber på Syddansk Universitet.

»Virkeligheden er, at vi har brug for engelsk. Til at tiltrække udenlandsk arbejdskraft og til at kunne forstå de fedeste TV-serier, film og computerspil,« siger hun og tilføjer:

»Hvis det skal ændre sig, kræver det, at vi kan tilbyde lige så mange kvalitetstilbud i form af eksempelvis TV-serier og computerspil på dansk. Eller at vi ikke længere har behov for et globalt arbejdsmarked«.

Dansk will survive

Dorte Lønsmann forstår godt, at det kan virke ubehageligt for nogle mennesker, at engelsk fylder så meget i hverdagen.

»Min bekymring går på, at nogle kan føle sig lukket ude af en samtale. Og at der kan mangle en forståelse på nogle arbejdspladser for, at selvom mange kan engelsk, er der stadig store forskelle på, hvor højt niveau af engelsk man har,« siger hun.

Men i forhold til, hvorvidt det danske sprog er i fare for at forsvinde på grund af for mange engelske ord, siger Dorte Lønsmann:

»Det danske sprog har det fint. Det forsvinder ikke, selvom vi integrerer engelske ord,« slutter hun.